Valg050525

Verden afviser Trump

ved en række valg

Valg i Australien, Canada og Tyskland er klare signaler om, at verden afviser Trump. Midterpartier går frem, mens højrefløjen generelt går tilbage, og i Europa styrkes selvstændigheden over for USA i forsvarspolitikken

05.05.2025

Hugo Gaarden

Det koster noget at bakke op bag Trump blandt USA´s allierede. De konservative partier i Australien og Canada tabte de nylige valg til midterpartierne, og det skyldtes udelukkende, at vælgerne reagerede mod præsident Donald Trumps tariffer og hans fremturen generelt. Før valgene stod de konservative partier til at vinde. Dé, der valgte at gå imod Trump, vandt. Dé, der forsøgte at følge hans linje, tabte.

Mest markant var udviklingen i Canada, hvor det liberale parti stod til et drønende nederlag. Men den nye liberale premierminister, den højt respekterede Mark Carney, vendte bøtten og slog favoritten, den konservative leder, Pierre Poilievre, af banen ved at melde klart ud over for Trump, som han mødes med tirsdag. Han har sagt, at Trump er en decideret trussel mod Canada, og at Trump har ødelagt det gode forhold til Canada ved at tale om en indlemmelse i USA. Trump har ifølge Carney ødelagt den internationale orden med frihandel og respekt for internationale regler og samarbejde.

På sigt vil den mest afgørende virkning komme i Tyskland og Europa. Valget i februar fik ganske vidst det konservative parti, CDU, til magten med Friedrich Merz som kansler, der formelt vælges tirsdag, men socialdemokratiet SPD kommer i regeringen som en afgørende partner, så det er en midterregering med hældning til højre. Begge går imod Trump.

Det helt afgørende er dog, at Trump og krigen i Ukraine har stimuleret Merz til at give Tyskland en uvant finansiel handlekraft ved at lempe det såkaldte gældsloft, og at Merz allerede på valgaftenen kom med en usædvanlig, klar melding om Trump og USA: ”Europa skal tage skridt til at opnå virkelig uafhængighed af USA.” Han rakte også hånden ud til Frankrig for at genstarte den fransk-tyske motor i EU, ligesom han sagde, at Tyskland er parat til at blive en deltager i den franske atomparaply. Tyskland er altså på Frankrigs linje om at skabe et uafhængigt Europa.

Det mest bemærkelsesværdige er, at Canada og Australien, der hører til det britiske Commonwealth og har kong Charles som overhoved, er interesseret i at udvikle et nyt europæisk forsvarsinitiativ, Koalitionen af Villige, som skal give Ukraine en sikkerhedsgaranti, hvis Trump dropper støtten til Ukraine.

Australien er ikke helt med på linjen endnu, men initiativet giver helt nye perspektiver for det europæiske samarbejde med EU-lande og Storbritannien som kernen, og med samarbejde langt uden for Europa. Det styrker bestræbelserne på at få en verdensorden uden USA´s dominans, og hvor både demokratiske og autoritære lande verden over kan deltage i et bredt samarbejde om først og fremmest handelspolitikken for at undgå, at verden deles op i stridende handelsblokke med tariffer og restriktioner.

Det er en samarbejdsform, der er i Carneys ånd. I årene efter hans tid som centralbankchef i Canada og Storbritannien, skrev han bogen ”Value(s)” - med et lille s - og det betyder, at for Carney handler værdier ikke kun om penge, men først og fremmest om de menneskelige og samfundsmæssige værdier. Han skriver, at mange nationer har udhulet værdierne, f.eks. ved at blæse på det globale samarbejde for kun at tage hensyn til sig selv, herunder ved at føre handelskrig!

Carney kan blive en nøglefigur sammen med EU-ledere i en ny global verdensorden, hvor landene uden for USA og Kina indtager en førende rolle – dvs. verdens flertal i antal og i økonomi.

Trump har indtaget en fjendtlig holdning til EU og Europa, og spørgsmålet er, udelukkende, hvor kraftigt ledere som Merz tør svare igen. Merz er transatlantisk fra sin tid i det amerikanske investeringsselskab BlackRock. Han får et vidst besvær ved at holde en balance mellem en traditionel USA-venlig kurs i CDU og en ny uafhængighedstendens.

Hans nye udenrigsminister, Johann Wadepull, er en forsigtig og transatlantisk person, men Merz vil styre udenrigspolitikken fra kanslerkontoret med nogle yngre, liberalt orienterede personer omkring sig. Merz sætter selv spørgsmålstegn ved, hvordan NATO udvikler sig – om NATO kan fortsætte – og han vil sætte fuld damp på det europæiske samarbejde med øget kontakt til Polen, de baltiske lande og Skandinavien. Den højt respekterede socialdemokratiske forsvarsminister, Boris Pistorius, fortsætter i den nye regering, og med ham og Merz kan der ventes en mere offensiv linje fra Tyskland i forsvaret af Ukraine og i etableringen af den nye Koalition af Villige.

Merz vil også sætte skub i erhvervslivet og vende den tilbagestående offentlige sektor ved at bruge trænede erhvervsfolk om ministre for erhvervslivet og digitaliseringen. Samtidig bliver SPDs formand, den unge Lars Klingbeil, finansminister og vicekansler, og det borger for en mere ekspansionistisk finanspolitik og ikke den traditionelle sparekurs.

På samme måde vil Carney sætte skub i Canadas økonomi og lave produktivitet ved sætningen: ”Build, build, baby, build”, og det drejer sig om at rive indre barrierer ned, om at dreje handelen væk fra USA og ved at bygge betalbare boliger.

Det er fair levevilkår, der skal give de tre lande et skud vitaminer for at undgå, at toppen i samfundet rager alle værdierne til sig. De tre lande undgår heller ikke at lægge deres kritiske holdning til Kina til side, for uden et stærkere – men også et mere gensidigt – samarbejde med Kina, kan de ikke kompensere for effekten af Trumps tariffer.

Der er dog ét problem i Tyskland, som også vækker opmærksomhed i udlandet: Det ekstreme højreparti, AfD, er i meningsmålingerne blevet størst med 26-28 pct. af stemmerne. Det indre efterretningsvæsen, Bundesverfassungsschutz, har netop betegnet AfD som ”højreorienteret ekstremistisk.” Officielt er AfD nu blevet en trussel mod demokratiet, og der kan ventes en debat om, hvorvidt partiet skal forbydes. De store partier vil dog forsøge at bekæmpe AfD politisk ved at løse de problemer, som partiet har høstet stemmer på, herunder indvandringen og dårlig levestandard for den nederste halvdel af befolkningen.