multipolar310325

En multipolar verden

går i kødet på Trump

Europa lægger op til en to-sporet Ukraine-strategi, mens verden uden om USA og Rusland lægger op til en stærkere multipolar verden for at bevare globaliseringen

31.03.2025

Hugo Gaarden

Der er grøde i den globale verden, hvor landene uden om USA rykker sammen for at danne et modspil mod Donald Trump, der skubber alle fra sig, truer lande med erobring og går på økonomisk piratjagt med 25 procent tariffer. For Trump sker det både symbolsk og praktisk onsdag den 3. april, som han kalder ”Frihedsdagen.” Så formår han at gå over i historien – for en stund – som da 13 amerikanske kolonier løsrev sig fra Storbritannien i 1776.

Det et stort set hele verden, der vender sig mod Trump, fordi han mener, at ”alle udnytter USA.” Resten af verden lægger op til øget samarbejde for at bevare handelen og den gensidige kontakt, der er med globaliseringen. Trump har dermed sat skub i etableringen af en multipolar verden med flere magtcentre og med nye institutioner og landegrupper, der får en voksende rolle. Det er et selvmål af dimensioner, og det vil skade USA på sigt.

Kina ser det som en chance i at blive et nyt anker i en multipolar verden, og præsident Xi Jinping har netop haft et møde med koncernchefer fra hele verden for at sige, at Kina går ind for den hidtidige frie verdenshandel. EU bør skubbe den amerikansk frygt for Kina til side og få et maksimalt samarbejde med Kina for at sætte endnu mere skub i den grønne omstilling.

Desuden kan Kina komme på banen med genopbygningen af Ukraine. Den vil ifølge eksperter koste mindst 500 milliarder dollar. Det kan Kina med lethed tage op af lommen i modsætning til EU, der til gengæld har behov for at få en bedre samarbejdspartner i Ukraine end USA. Det kan også få betydning for en fredsaftale.

Med Kina og landene i Syden har Europa en chance at skabe en stærkere global fremgang end nogen side. Europa er et teknologisk og handelsmæssigt alternativ til USA – som en troværdig partner, der respekterer aftaler. Efter mange år med frygt for globalisering og afhængighed, kan Europa lægge vægt på en gensidig økonomisk afhængighed. I en moderne verden er alle afhængige af hinanden under forudsætning af en forpligtende gensidighed. Det manglede der f.eks. med den tysk-russiske gasaftale. EU har en kæmpechance ved at lave handelsaftaler med en stribe lande og landegrupper, også for at vise, at der er en anden verden uden for Trumps.

En styrkelse af det internationale samarbejde ses i særdeleshed i Europa med etablering af gruppen af ”villige” for at lave et andet hjælpe-spor til Ukraine, fordi Trumps forhandlingsproces over for Vladimir Putin er ved at ende som en katastrofe. Putin har virkelig snøret ”mesterforhandleren” ved konstant at få indrømmelser og ved ikke at leve op til aftalerne, og som sætter Ukraine i en stadig vanskeligere situation. Del-aftalen om ikke at angribe hinandens skibe i Sortehavet er ikke meget værd, da Ukraine har formået at skubbe den russiske flåde langt væk, mens aftalen ikke omfatter et forbud mod at angribe ukrainsk korneksport ad søvejen eller havnen i Odessa. Trump har måske indset det og langer derfor ud efter Putin og truer med ekstra sanktioner.

Det enestående er, at EU-landene sammen med Storbritannien og Norge får opbakning fra især Canada til at lave en ny strategi over for Ukraine, og som omfatter en sikkerhedsgaranti nu og efter en fredsaftale. Strategien omfatter koordinering af militærindustriproduktionen for at lave avancerede våben, der kan erstatte USA, f.eks. raketforsvaret og efterretningssystemer. Hér kan et samarbejde med Australien blive en nøglefaktor. Den første rumraket – fra et tysk firma – er netop skudt i vejret fra Europa, fra Nordnorge, om end kun for 20 sekunder, og det er et første skridt til at erstatte f.eks. det amerikanske Starlink, der ejes af Elon Musk.

Den tidligere franske præsident, Francois Hollande, har til den tyske ugeavis Die Zeit sagt, at det franske atomvåben ikke kan fungere som en atomskærm for Tyskland og Europa – MEN så blødte han op ved at sige. ”Jeg har jo været øverstbefalende, og jeg kan kun sige, at Frankrigs vitale interesser ikke slutter ved grænsen mellem Frankrig og Tyskland.”

Europa er altså på vej til at etablere et eget atomforsvar, og derfor overvejer flere NATO-lande at sige nej til de amerikanske F-35 fly, der kan medtage atomvåben, bortset fra Danmark, der skynder sig at bestille endnu flere! Flyene fastholder europæerne i en amerikansk afhængighed. Den tyske historiker Herfried Münkler siger meget slående, at der i hele Europa mangler ”strategisk tænkende hoveder i det taktik-fikserede politiske miljø.”

Frankrig og England har endnu ikke fået nogle europæiske lande, heller ikke Danmark, til at sige, at de vil være med i etablering af en ny ”genforsikringsstyrke” i Ukraine, der skal være så stærk, at den kan hindre Rusland i en ny krig. Den skal altså være ”krigsdygtig”, som tyskerne siger. Så handler det ikke om antallet af soldater, for de skal ikke sendes til fronten. Det handler om raketforsvar, jagerfly, langtrækkende konventionelle raketter fra Storbritannien, Frankrig og måske Tyskland samt satellitter, der bruges til måludpegning. De forhold bliver diskuteret intenst af militærfolk i denne tid.

Det bliver vanskeligt at få en europæisk del af en ny dobbeltstrategi på plads, og det skyldes også, at Trump forsøger at vende blikket fra Ukraine med sin globale handelskrig. I det komplekse spil har europæerne hidtil været forsigtige med modreaktioner.

Men hvorfor bruger EU ikke sin helt store bazooka, nemlig at ramme Trump, hvor han er mest sårbar over for Europa? Den største amerikanske eksport er af serviceydelser, såsom brugen af Facebook og Google samt Amazon´s leverancer? Læg dog en afgift på 25 pct. på alle Amazon-bøger og en særlig brugerafgift på Facebook og Google.

Europa og EU kommer ikke uden om at føre økonomisk krig mod Trump, hvis regering betragter Europa som en ynk. Til gengæld kan det skabe grundlag for en helt ny multipolar verdensorden, som giver mere indflydelse til EU og den øvrige verden, og som opretholder et regelbaseret samfund.

Gad vide, om det ikke giver anledning til en helt anden symbolsk handling end Trumps ”frihedsdag” – f.eks. ved at understrege en ny multipolitisk verdensorden uden USA i centrum, nemlig ved at flytte FNs hovedkvarter fra New York til Geneve i Schweiz.