Forhandlinger240325

Deal-maker Trump

sælger ud af Ukraine

 

Trump viser sig som en katastrofe, mens regeringscheferne i Grønland og Canada viser, at Europa må være meget barskere over for Trump for at sætte en stopper for ham

 

24.03.2025

 

Hugo Gaarden

 

Godt brølt! Det er det eneste rigtige ord, man kan sige om Grønlands regeringschef, Mute B. Egede, der i weekenden sagde, at et forestående besøg af en amerikansk regeringsdelegation er ”meget aggressivt.”

 

Usha Vance, hustru til den amerikanske vicepræsident, og præsident Trumps sikkerhedsrådgiver, Michael Walz, samt energiminister Chris Wright besøger Grønland – uden invitation fra grønlandsk eller dansk side.

 

”Hvad skal sikkerhedsrådgiveren i Grønland? Han demonstrerer bare magt over for os,” sagde Egede. Den canadiske regeringschef, Mark Carney, var lige så kontant, da han søndag udskrev parlamentsvalg til den 28. april: ”Vi står i vor tids største afgørende krise på grund af Trumps uretfærdige handelsaktioner og på grund af hans trusler mod vores selvstændighed. Han ønsker at knække os.”

 

Så kan en kritik af USA ikke være stærkere. De tager Trumps intentioner om at overtage både Grønland og Canada alvorligt. ”Nu må det internationale samfund reagere,” sagde Egede. Men hvorfor afviser Egede ikke de fly, som amerikanerne kommer med? Colombia har nægtet at tage imod fly, som Trump brugte for at sende udviste indvandrere tilbage. Derimod er lederne hos USA's allierede stadig forsigtige over for Trump, og det illustreres, når de møder ham i Det hvide Hus. Selv NATOs generalsekretær, Mark Rutte, undlod at forsvare Grønland under sit nylige besøg hos Trump.

 

Han forventer, at besøgende regeringschefer skal være ham taknemmelige. Den eneste, der ikke bøjer sig i støvet, er Putin. Ifølge en udskrift af den seneste telefonsamtale mellem de to, som New York Times har set, udtrykte Putin ikke taknemmelighed over for Trump, mens Volodimir Zelenskyj i overvældende grad takkede Trump efter den offentlige spanking, som Trump udsatte ham for i Ovale Office.

 

Trump forsøger at optræde magtfuldt som historiens bedste deal-maker og gør det for at få bedre økonomiske aftaler for USA og de personer, der står bag ham som internetselskaberne og Elon Musk. Selv Polen og Italien slesker for Musk, fordi de er bange for, at de ikke kan bruge hans Starlink-satellitter, hvis de ikke føjer. Selv den briske premierminister, Keir Starmer, vil droppe eller reducere en skat på 10 milliarder kr. på amerikanske internetselskaber for at undgå 25 procents tariffer.

 

Men Trump er ikke en god deal-maker. Han er en katastrofe. Han er absolut ingen mægler mellem Ukraine og Rusland. Han har givet to fundamentale indrømmelser til Putin, nemlig at Putin kan beholde det erobrede område, og at Ukraine ikke kan blive medlem af NATO. Forud for de nye forhandlinger med russerne i Saudi-Arabien har Putin vist, at han har et langt bredere sigte end en våbenhvile eller fred i Ukraine, og den fælde falder Trump for.

 

Putin forstår at appellere til Trumps interesserer for handel og deals. Han forstår at indsmigre sig, som han gjorde over for den tidligere tyske kansler, Gerhard Schröder, omkring gaseksporten til Tyskland.

 

Putin er interesseret i at få standset Ukraines angreb på de russiske olie- og gasinstallationer og få skabt en sikker sejlads gennem Sortehavet. Det er dét, forhandlingerne drejer sig om. Russerne har også gjort Trump interesseret i at overtage el-produktionen i Ukraine. Lige inden krigen fik det amerikanske selskab Westinghouse en aftale om at levere fem nye reaktorer i en konkurrence med russiske leverandører. Det største kernekraftværk, Zaporizjzjia, er under russisk kontrol. Det rejser spørgsmålet: Hvad er dét, Trump er ude efter? Hvad har det med en ukrainsk fred at gøre? Går han i virkeligheden kun Putins ærinde?

 

Russiske udenrigspolitiske specialister siger til New York Times, at Putin kun er interesseret i en delvis våbenhvile. Putin ønsker en aftale, der er langt bredere end Ukraine.

 

Den nye ”koalition af villige” blandt europæiske lande og Canada bliver nødt til selv at forhandle en endelig fredsaftale med Ukraine og Rusland. Det har ikke Trumps interesse. Efter de første møder i gruppen er det imidlertid kun ganske få, der vil sende en fredsbevarende styrke til Ukraine, og Keir Starmer, der står i spidsen for gruppen, har sat en afgørende betingelse op: Den europæiske forsvarsaktivitet skal ske i et samarbejde med NATO, og det er nødvendigt med en erklæret amerikansk opbakning. Han ønsker ikke at løsrive Europa fra den amerikanske sikkerhedsgaranti. Det virker som uforeneligt med både Putin og Trump.

 

Derfor er en endelig fred skudt til hjørnespark. Det bliver en meget langstrakt opgave for europæerne er skabe et selvstændigt forsvar med en selvstændig atompolitik, selv om landene har reageret i et il-tempo. Det tog ti år at skabe euroen efter den tyske genforening. De europæiske lande kan ikke nøjes med at skrue forsvarsudgifterne i vejret. De må være villige til at etablere en afskrækkelse, der kan holde Putin på afstand, men også hans efterfølgere i årtier. Det stiller krav om en europæisk forsvarsunion, og det kræver en helt anden konstruktion for EU og Europa.

 

Trump påstod, han kunne skabe fred i Ukraine på 24 timer. Han påstod, at han kunne få en løsning på krigen i Gaza. Intet er sket. Imens står Putin og den israelske leder, Benjamin Netanyahu, med alle kortene på hånden. Trumps forhandlere er vandt til at forhandle ejendoms- og business-aftaler. Ingen har indsigt i udenrigs- og sikkerhedspolitik, og Trump er kun interesseret i hurtige gevinster. Han truer med at angribe Iran, og hans tarif-politik vækker modstand overalt i verden. Alt kan ende i kaos. Det kan blive katastrofalt for Europa, men også for USA i tiden efter Trump.

 

Trump viste for nylig sine sande evner som forhandler. For 25 år siden ville han sælge et stykke jord til Columbia Universitet til 400 millioner dollar for at komme ud af en gældskrise – fem-seks gange jordens værdi, ifølge Goldman Sachs. Universitet sagde nej. Nu har han tilbageholdt en offentlig støtte til universitet på – 400 millioner dollar!

 

Hans forhandlingsmetoder viser, at det er nødvendigt for Europa at blive meget barskere over for Trump. Han kan ikke smigres. Han skal bekæmpes. Europa er i en to-frontkrig mellem Trump og Putin.