Frihed100325

Friheden slår til mod

fantasten Trump

Donald Trump har oplevet et usædvanligt og hurtigt tilbageslag fra USA's nærmeste allierede, nemlig fra Canada med en ny leder og et Europa, der har lagt op til en massiv oprustning og en selvstændig europæisk forsvars- og atompolitik

10.03.2025

Hugo Gaarden

Donald Trump har optrådt som en fantast og autokrat de seneste uger og har totalt svigtet sine allierede til fordel for den skånselsløse autokrat Vladimir Putin. Men den uhørte situation giver nu bagslag. USA´s nærmeste allierede slår tilbage, nemlig Canada og Europa.

Det canadiske midterparti, Liberal Party, har valgt en ny leder, der er en diametral modsætning til Trump, nemlig Mark Carney, der er en rolig, stålsat økonom og teknokrat, tidligere direktør for den canadiske centralbank og den engelske centralbank. De europæiske lande har iværksat en massiv genoprustning, så Europa kan klare sig selv uden hjælp fra USA, og landene vil oprette en europæisk atomafskrækkelse, ligesom de i et samspil med Canada og Tyrkiet har taget skridt til at lave deres egen plan for en våbenhvile og fred i Ukraine. De vil ikke acceptere, at Trump laver en aftale med Putin hen over hovedet på Ukraine og Europa. Hvis Trumps folk tryner Zelenskyj på et møde i Saudi-Arabien, bliver et europæisk våbenhvileinitiativ afgørende for Ukraines fremtid.

Det hele er sket i et lyntempo, og det tager direkte sigte på at bekæmpe Trumps forsøg på at nedbryde den vestlige orden – de vestlige værdier.

Det er slående, at det netop er Carney, som nu bliver den canadiske frontfigur i kampen mod Trump-fantasteriet. Han er yderst respekteret i den internationale finansverden, og han var en af de første, der advarede mod finanskrisen og mod den løsagtige styring – eller mangel på styring – som har præget finanssektoren og ført til en kapitalisme, som i mange år har været ødelæggende for sammenhængen i samfundene.

Han har i sin bog Value(s) beskrevet, at der er behov for et mere solidt finanssystem, der tager hensyn til klimaet, og som sikrer en bedre fordeling af værdierne. Han understreger, at der er behov for at tale om helt andre værdier end pengenes værdi. ”Jeg véd, at markedet ikke har værdier. Det har mennesker,” sagde han under den interne valgkamp for at vælge en ny leder for de Liberale efter Justin Trudeau, der trak sig på grund af utilfredshed med ham. Carney bliver ny premierminister, og han ventes at udskrive et snarligt valg. Det konservative parti har med Pierre Poilievre ligget langt foran, men da Poilieve har været næsegrus Trump-tilhænger, har han og partiet fået en voldsom tilbagegang efter Trumps tariffer på 25 på canadiske varer og især på hans udtalelser om, at Canada skal overtages af USA.

Carney langede ud efter Poilieve: ”En person, der knæler for Trump, vil aldrig stå op imod ham,” sagde Carney, da han søndag blev valgt. Han vil fastholde de modtariffer, Trudeau har iværksat, ”indtil Trump viser respekt.” Han tilføjede, at ”Canada aldrig bliver en del af USA.”  

Den samme modstandsvilje mod Trump viser lederen af den grønlandske regering, Múte B. Egede, der er formand for partiet IA. Han har til DR sagt, at Grønland tilhører grønlænderne, uanset hvor mange gange USA's præsident siger, at han vil have kontrol med landet.

De europæiske lande har vist kreativitet og fleksibilitet som aldrig set tidligere. Det gælder i forsvarspolitikken, Ukraine-politikken og i den økonomiske politik. Overalt i Europa er der frygt for, at den vestlige orden er ved at falde sammen. Det har vakt harme, at Trump gør det lettere for russerne at trænge frem ved fronten, og at han lægger et brutalt pres på præsident Zelenskyj for at få ham med til en våbenhvile og en mineralaftale til gavn for USA uden garanti for Ukraine.

Europæerne har vist handlekraft ved i London at lade en gruppe af ”villige lande” stå i spidsen for oprustningen og støtten til Ukraine for at undgå benspænd i EU, ligesom de lod Canada, Norge og Tyrkiet være med i en våbenhvileplan.

Samtidig besluttede EU-landene at bruge et gigantisk beløb på 800 milliarder euro (6000 milliarder kr.) på forsvaret, dels ved at bruge overskydende penge fra corona-indsatsen, dels ved en låneoptagelse og endelig ved at lade medlemslandene slække på reglerne i Maastricht-trakaten for budget- og gældsregler. Tyskland bruger lidt af samme fremgangsmåde ved at slække på sin egne skrappe gældsregler. hensigten er investere heftigt i infrastrukturen og i forsvarsindustrien og forsvarsudgifterne. Begge dele skal også give økonomien et løft. 

Det afgørende er, at Europa er ved at etablere en selvstændig atomafskrækkelse, der kan gøre Europa uafhængig af USA. Den kommende tyske kansler, Friedrich Merz, er parat til at lade Tyskland blive en ”deltager” i den franske og britiske atomafskrækkelse, uden dog selv at have egne atomvåben. De baltiske lande vægrer sig ved at opgive den amerikanske atomgaranti, men Litauens regeringschef, Gitanas Nauséda, udtrykker dog tilfredshed med etablering af en europæisk atomparaply.

Det bliver dog en vanskelig proces, f.eks. har Tyskland netop besluttet at købe amerikanske F-35 fly, der i givet fald medbringer atomvåben, der er oplagret i Tyskland. Det giver Tyskland en mangeårig afhængighed af USA, og det samme gælder for de britiske u-både, der har amerikanske atomvåben om bord. En økonom og forsvarsekspert Moritz Schularick ved det økonomiske institut i Kiel mener, at F-35 er et fejlkøb. Der er behov for en helt anden tænkning omkring forsvaret. Det er ikke fly eller kampvogne, der er vigtige i fremtiden, men millioner af droner og højteknologiske våben og systemer, også i rummet.

Modreaktionen mod Trump kommer samtidig med, at hans egne udspil begynder at få en boomerang-effekt. Han erkender, at tarifferne og modspillene fra nabolandene og Kina kan føre til en recession med stigende priser. Der er voksende modstand selv internt i regeringen mod Elon Musk, der skærer ned i administrationen som en grønthøster, og det har i øvrigt ført til et dramatisk fald i salget af Musk´s Teslabiler verden over i februar, mellem 26 og 76 procent i Europa. Højesteret begynder at standse nogle af Trumps beslutninger, f.eks. om at skære ned på u-landsbistanden.

Vi ser måske begyndelsen på Trumps nedtur. Han formår ikke at skræmme udlandet. Han fik ikke standset krigen i Ukraine på én dag. Hans Gaza-projekt er løbet ud i sandet.