Kina-03022025

Kina er ved at overhale USA

på de højteknologiske områder

Kina har chokeret verden ved at være på niveau med USA inden for kunstig intelligens og quantum computere. Det burde ikke overraske nogen, der følger med i Kina

03.02.2025

Hugo Gaarden

Verden fik et chok i den forgangne uge. Det skyldtes ikke Donald Trumps tariffer eller forsøg på at overtage Grønland, men derimod et lille kinesisk selskab, DeepSeek, der laver kunstig intelligens. Det påviste, at Kina er på niveau med USA inden for den mest avancerede teknologi - kunstig intelligens. DeepSeek lancerede R1, en ”ræsonnerende model”, der tager de første skridt til at kunne tænke selv.

Nu er det kun et spørgsmål om tid, før det er slut med USA´s førerrolle – teknologisk, økonomisk og militært. Så kan Trump skryde nok så meget om amerikansk fortræffelighed, som han netop gjorde i en video-tale til verdens erhvervsledere i Davos, for Trump har sovet lige så meget i timen som alle andre, der ikke følger med i Kina. Der er ikke noget overraskende i, at USA er ved at blive overhalet. For ti år siden lancerede den kinesiske leder, Xi Jinping, en ti årsplan, der netop i år skal give Kina en førerposition på en række avancerede områder inden for erhvervslivet og teknologien.

For otte år siden begyndte Trump første gang at lave handelssanktioner mod Kina. Det reducerede ikke Kinas globale handelsoverskud. Det er vokset til 1000 milliarder dollar, og det bremsede ikke Kinas teknologiske formåen, tværtimod. De kinesiske firmaer og forskere lærte at slå USA ved at bruge andenklasses chips og andre teknologiske produkter, som ikke var sanktioneret af USA. Kineserne er eksperter i at kombinerer alt, i at tænke ud ad boksen og i at gøre alt billigere, end alle andre kan.

Choket blev synligt, da USA's mest avancerede chip-producent, Nvidia, der er verdens tredje største selskab på én dag tabte 600 milliarder dollar i markedsværdi – svarende til Sveriges samlede værdi, BNP. Nvidia må ikke sælge sine bedste chips til Kina, men det afholdt altså ikke DeepSeek fra at lave en fortræffelig model for kunstig intelligens.

Stifteren af det førende amerikanske firma for kunstig intelligens, Open AI, Sam Altman, erkender, at DeepSeek er ”forbavsende, især fordi det er så billigt.” Det får selvsagt betydning for konkurrenceevnen. I de seneste to år har kinesiske firmaer i kunstig intelligens halet lynhurtigt ind på de amerikanske selskaber.

Desuden har Deep Seek endnu en konkurrencefordel: Selskabets model er åbent (open source) – dvs. at alle brugere kan se, hvordan DeepSeek laver sin model, og edb-nørder kan med andre ord lave det samme. En kode-ekspert i Portugal, Eiso Kant, siger til Economist, at kineserne vil suge talenter til sig, for dér kan de få adgang til kernen i kunstig intelligens, som de ikke kan i Vesten. Firmaerne er ikke bange for at give deres viden videre, for det er ikke modellerne i sig selv, der er vigtige for selskaber som DeepSeek og Alibaba, men hvad de kan bruges til. Det er videnspredning, der siger spar-to til alt.  Open AI, Google, Microsoft og Meta holder tæt på deres viden. Derfor venter branchekendere, at DeepSeek vil storme frem overalt i verden – uden for USA. Resten af verden behøver ikke Nvidia! Professor Mihir A. Desai, Harvard Business School, siger, at det kan ramme samtlige Magnificent 7, nemlig de syv største high-tech selskaber som Google, Amazon og Microsoft. De står for 30 pct. af markedsværdien i S&P 500-selskaberne. De får svært ved at klare den kinesiske konkurrence, når den ruller ud fra de store kinesiske tech-selskaber som Tencent og Alibaba. Knækker det amerikanske aktiemarked?

Kinesiske politiske ledere og erhvervsledere tænker langsigtet. Om en generation, 25 år, ventes en fjerdedel af menneskeheden at bo i Afrika, og halvdelen af verdens unge befolkning vil være afrikanere. De vil bruge kunstig intelligens, som nutidens mennesker bruger Google´s søgemaskine, Facebook og YouTube. Det er et gigantisk globalt marked, som de kinesiske selskaber er ved at erobre.

Ikke ét eneste europæisk selskab er på vej ind i den nye elite. Europæerne bruger tid på at please en Trump, der går i økonomisk krig mod de tætteste allierede i stedet for at bekæmpe ham. Altman og firmaet Softbank vil investere 500 milliarder dollar i at levere data-centre til kunstig intelligensfirmaer. Andre selskaber vil investere 310 milliarder dollar i år. EU har endnu ikke lanceret planer. Vi sakker bagud.

Og kineserne? De har langt flere penge til rådighed, men det bemærkelsesværdige er, hvor effektivt de opererer. DeepSeek har kun betalt 500 millioner dollars for sine halvgode Nvidia-chips i selskabets knap to års levetid. Stifteren, den unge investor Liang Wenfeng etablerede DeepSeek i 2023. Han købte chipsene, GPU, til sit investeringsfirma to år tidligere, fordi han brugte dem for at kunne forudse aktiers bevægelser.

Da USA forbød Nvidia at sælge de mest avancerede chips, begyndte Liangs medarbejdere at bruge de eksisterende chips på en bedre måde. Liang bruger kun de allerbedste software udviklere, der har PhD-grader fra topuniversiteterne Peking, Tsinghua og Beihang, siger en ekspert i Beijing til Financial Times.

Det er altså nu, viser ser virkningen af den langsigtede industristrategi, som Xi Jinping lancerede i 2015, Made in China 2025. Den skulle sikre en kinesisk førerposition og uafhængighed. Det har mange i Vesten blot ikke taget alvorligt, og derfor er Vestens virksomheder blevet overhalet, f.eks. tysk bil- og klima-industri og senest kunstig intelligens. Næste mål kan være quantum-computere, der er afgørende for fremtidens industri. Her har Tyskland en chance for at være med i spidsen, ellers ser det sort ud for europæisk industri.

Den samlede industri udgør 28 pct. af Kinas økonomi, mens den kun er på 11 pct. i USA. Siden 1970 er industriproduktionen i samtlige industrilande faldet dramatisk til mellem 10 og 20 pct. af BNP, mens Kina har fastholdt en andel på næsten 30 pct. Kina producerer en tredjedel af verdens industrivarer. Nu erkender alle, at Vesten har forsømt industrien.

Den kinesiske kapitalmængde er overvældende. De officielle tal for den private opsparing er på 19.000 milliarder dollar. Den udgør 28 pct. af verdens samlede private opsparing eller næsten dobbelt så meget som for USA og EU, skriver den økonomiske analytiker i Financial Times, Martin Wolf.

Det er ubegribeligt, at mennesker i indflydelsesrige positioner kan tro, at Vesten kan hamle op med Kina, endsige indlade sig på økonomisk krig. Trumps handelskrig og Kinas teknologiske kvantespring viser, at fremtiden for Europa ligger uden for Vesten.