Grønland270125

Grønland er en kerne i

EU's selvstændighed

 

Danmark og EU bliver nødt til at tage en konfrontation med Trump for at standse hans økonomiske krigsførelse. En overtagelse af Grønland skal forhindres

 

27.01.2025

 

Hugo Gaarden

 

Danmark håber at finde en mindelig løsning om Grønland, men det er dybt problematisk, hvis det fører til, at Danmark bøjer sig, for det svarer til Tysklands og Frankrigs forsøg på at tale sig til rette med Vladimir Putin inden invasionen i Ukraine. Der bør ikke laves kompromisser om et lands suverænitet. Danmark og EU må i stedet for tage en målrettet konfrontation med præsident Donald Trump for at hindre en overtagelse af Grønland på den ene eller anden måde, også selv om det skaber en kløft over for USA.

 

Behovet for en konfrontation i stedet for blødt diplomati skyldes, at Trump bruger økonomisk krigsførelse, selv over for sine allierede. Statsminister Mette Frederiksen har sagt, at forholdet mellem Danmark og USA er så tæt, at der ikke kan sættes et stykke A4-papir mellem de to allierede. Den holdning grænser til underdanighed, og det bliver nødvendigt for Danmark at lægge den fra sig.

 

Det mener også historikeren Rasmus Mariager, der sidste år udgav bogen ””Sjælekampen” om dansk sikkerhedspolitik i efterkrigstiden. "Vi kan ikke lade som ingenting, når der kommer en bølle og braser døren ind og siger, at han vil have Grønland,” siger han til Altinget. Regeringen må bringe dens heftige interne diskussioner om sagen ud til offentligheden. Sagen er et meget alvorligt brud med den måde, vi har gjort det på siden Den anden Verdenskrig, siger han. Han mener, at Danmark i langt højere grad må vende sig mod sine europæiske naboer om forsvar og sikkerhed.

 

Statsministeren og langt de fleste partier har indtaget en forsigtig holdning, også selv om Trump nedvurderer den danske forsvarsindsat i Grønland – bl.a. med slædepatruljer.

 

Colombias forsøg på at hindre Trump i at sende colombianske indvandrere tilbage med fly endte brat, da Trump truede med at lægge told på colombiansk eksport til USA. Han vil med sikkerhed gøre det samme over for Danmark, hvis han ikke får sin vilje. Det bør selvsagt få konsekvenser for Danmarks forhold til USA, ellers optræder Danmark som en vasalstat.

 

Det er ikke nok at overlade ansvaret til grønlænderne, som statsministeren har udtrykt det. Hvis grønlænderne vil være selvstændige, vil det kun gøre det endnu lettere for Trump at snuppe Grønland, der ikke kan klare sig selv økonomisk. Trump kan fremprovokere en krise i det arktiske område og lokke eller truer grønlænderne til at koble sig tættere på USA. Danmark og EU må altså sikre Grønlands uafhængighed.

 

Trump viser en brutalitet, der er uhørt fra amerikansk side over for allierede, og det forstærker den brutalitet, vi ser med Vladimir Putins krigsførelse i Ukraine og med Benjamin Netanyahus krigsførelse i Gaza.

 

Trump er parat til at lave en våbenhvile eller fred i Ukraine på Putins betingelser, og han er parat til at drøfte atomvåbenaftaler med Putin. Det virker umiddelbart positivt, men det åbner op for ”deals”, som er kernen i alt, hvad Trump gør. I en deal ”sælger” man noget for at få noget andet. Det er nøjagtigt, hvad Putin gerne vil. Kan han få en ukrainsk neutralitet mod at lave en ny atomvåbenaftale med Trump?

 

Trump foreslår, at halvanden million palæstinensere fra Gaza skal sendes til Egypten og Jordan, og så skal der ”ryddes op” i Gazas sønderbombede byer for at bygge nyt – dvs. til israelerne. Han bruger byggematadorens udtryk for by-sanering: ”demolition”, dvs. en normal nedrivning. Så kynisk udtrykker han Israels krigsførelse mod to millioner palæstinensere.

 

Vi ser den samme brutale tendens over for Grønland og Danmark. Han går fundamentalt imod EUs politik. EU-lederne har netop nu den første drøftelse af det i Bruxelles, men der er behov for, at de vigtigste lande nedsætter en permanent krisegruppe, som skal tage stilling til de aktuelle kriser og krige og især til EU's forhold til USA.

 

Det sker, mens Trump kræver markant højere forsvarsudgifter, nemlig 5 pct. i NATO, og Estland og Litauen har allerede bøjet sig og sagt ja. Men det afgørende er ikke forsvarsudgifterne, men hvad pengene skal bruges til. Det må primært være til at sikre et selvstændigt europæisk forsvar, om end i et samarbejde med NATO, og det kan umuligt ske, hvis USA fastlægger beløbsstørrelse eller typen af et forsvar.

 

Her bliver det helt afgørende, at Europa etablerer sit eget atomforsvar. Heller ikke dét kræver atomvåben af et konkret omfang, men at europæerne har vilje og evne til at håndtere en atomtrussel, som præsident John F. Kennedy viste det under Cuba-krisen, og som Olaf Scholz og Emmanuel Macron ikke formåede det før Putins invasion.

 

Den tidligere tyske kansler, Angela Merkel, sagde i 2017 efter dramatiske møder med Trump, at europæerne ”ikke kan forlade sig på andre, men må tage skæbnen i vores egne hænder.” Det kom der ikke mere ud af, heller ikke da Macron senere talte om europæisk selvstændighed. Det er, som om europæerne ventede på et wake-up call. Merkel undlod i sin nylige bog ”Frihed” at tage stilling til, hvad EU skal gøre nu. Men hun kom med en lammende kritik af den aftale, som USA tidligere præsident Bill Clinton lavede sammen med Storbritannien og Rusland i 1994 for Ukraines selvstændighed og grænser. Aftalen ”var ikke det papir værd, den var skrevet på,” skrev hun.

 

Hvad er en aftale med Trump værd? Han har vist, at aftaler intet er værd, og at han ikke respekterer indgåede aftaler. Han fører økonomisk krig i henhold til en strategi, som blev udviklet under præsident Joe Biden, kaldet Økonomisk Statsmandskunst (Economic Statecraft), som er økonomisk krig med brug af alle midler bortset fra de militære.

 

Over for dét kan europæerne ikke nøjes med et kompromis. Europa må bekæmpe Trumps krigsførelse for at undgå, at det sætter normen for en verden med brutalitet uden en retsorden. Hvordan Danmark og EU vil forsvare et frit Grønland, bliver en test på, om EU vil og kan agere som en selvstændig magt, der vil sikre alle landes ret til selvstændighed.