USA160125

Trump er et farvel til USA

som et demokratisk fyrtårn

USA tager et skridt hen imod et autoritært styre, hvor oligarker får enorm magt. Det giver Europa en unik mulighed for at manifestere sig over for resten af verden, men indtil videre er de europæiske regeringer eftergivende

15.01.2025

Hugo Gaarden

Mange i demokratiske lande bliver beskæmmet, når de mandag ser Donald Trump foran Capitol Hill aflægge ed med hånden på den bibel, som Højesteretspræsidenten, John Roberts, holder foran ham.

Det er første gang i USA's historie, at en kriminel aflægger ed som præsident, og som sværger troskab til forfatningen, når han foragter forfatningen og stadig ikke vil anerkende valgresultatet i 2020. Han aflægger eden foran repræsentanten for den højesteret, der har besluttet, at en siddende præsident ikke kan straffes for handlinger, han har begået som præsident. Der er altså ikke lighed for loven.

Højesterets beslutning i 2024 har ifølge mange amerikanske jurister bidraget til at svække retssystemet. Beslutningen betyder, at der ikke var tid til at holde en retssag med domsfældelse mod Trump inden valget i november. For nylig afleverede den særlige anklager i Trump-sagerne, Jack Smith, sin rapport om de igangværende sager mod Trump. Han sagde, at de kunne føre til domfældelse. Rapporten er på grund af Højesteret nu lagt i skuffen. For kort tid siden dømte en New York-dommer, Juan M. Merchan, Trump for falskneri, men dommeren fritog Trump for afsoning. Dommen kunne give op til fires års fængsel. Nu kan Trump nyde fire år i Det hvide Hus.

Dermed siger USA ved indsættelsen af Trump farvel til USA som et demokratisk fyrtårn – som den lysende by på bjerget, som tidligere præsident Ronald Reagan udtrykte det. Det sker også, når man ser på nogle af de nøglepersoner, som Trump har udpeget. Han tager skridt hen imod et stærkt svækket demokrati i retning mod et autoritært styre, hvor der tilmed bliver en uhørt magt til ikke-valgte personer, nemlig stenrige erhvervsfolk, der får en lige så stor rolle som russiske oligarker eller godsejere i fortidens adelsvælde.

Lige før indsættelsen af Trump udtrykte forgængeren, Joe Biden, i sin afskedstale til det amerikanske folk sin vurdering af Trump. Han advarede mod dannelsen af et oligarki med ubegrænset og ukontrolleret magt.

”I dag, tager et oligarki form i Amerika – med ekstrem velstand, magt og indflydelse, der bogstavelig talt truer vores demokrati, vores grundlæggende rettigheder og friheder og lige muligheder for alle,” sagde Biden.

Biden henviste indirekte til det teknologisk-industrielle kompleks, hvor ganske få selskaber og personer har fået en enorm magt, som når ejeren af Facebook, Mark Zuckerberg, netop har droppet fakta-check for at indsmigre sig hos Trump. Det svarer til præsident Dwight D. Eisenhowers advarsel mod det militært-industrielle kompleks. ”Amerikanerne bliver begravet under en lavine af misinformationer og disinformationer, som gør magtmisbrug mulig,” sagde Biden.

Verdens rigeste person, Elon Musk, skal lave gigantbesparelser i den amerikanske offentlige sektor, mens han selv henter enorme kontrakter i det offentlige, ikke mindst til hans rumfartsselskab SpaceX og Starlink, ligesom han har skabt rav i bøtten i europæiske lande med medieplatformen X. Flere af de største internetselskaber har allieret sig med Trump og forsøger at få lempet reglerne for deres selskaber. Musk går også imod børsens informationskrav. Den enorme værdistigning, der er sket på det amerikanske aktiemarked, skyldes næsten udelukkende de fem-syv største internet- og high-tech selskaber, og den formue, de dermed har opnået, bruger de til at styrke deres finansielle og politiske magt endnu mere.

Trumps vicepræsident, J.D.Vance, har sagt, at Trump-regeringen vil bruge tariffer mod EU for at droppe sager mod tech-giganterne. Han har endog sagt, at Trump måske vil rokke ved NATO, hvis EU ikke giver medieselskaberne frit spil. I det seneste år har Facebook og Instagram været tvunget til at fjerne 168 millioner poster på grund af de stramme EU-krav til, hvad brugerne kan tillade sig at sende ud. Dén praksis vil USA have ændret. Den amerikanske kongres har også vedtaget en lov om sanktioner mod den internationale Straffedomstol ICC og dets nøglepersoner på grund af anklagerne mod Israel for krigsførelsen i Gaza. Også hér står USA og EU på hver sin side.

Da USA er garanten for Europas nukleare sikkerhed, vækker det uro i Europa, at Trump vil have Pete Hegseth som forsvarsminister trods hans manglende militære erfaring på topniveau og til trods anklager mod ham for drikkeri og krænkelser af kvinder.

Det skaber frygt for, at Trump vil bruge en langt hårdere enerådig kurs mod selv allierede lande, som det er set med hans forsøg på at tvinge Canada, Grønland og Panama til at knytte sig tættere til USA. En udenrigsekspert på institutter i Sofia og Wien, Ivan Krasteva, advarer i Financial Times europæerne mod at gøre sig til ofre over for Trump. EU-landene bør ikke indynde sig. De skal tværtimod fokusere på at gøre EU stærk, ikke mindst i teknologisektoren.

En global meningsmåling fra den europæiske tænketank, ECFR, viser, at der i verden er tilfredshed med Trump, fordi han vil afslutte krigene i Ukraine og Gaza, der opfattes som problemer for et hyklerisk Vesten. Men derimod er der en voksende modvilje mod USA i Europa. Kun 22 pct. betragter USA som en allieret, mens Europa nyder betydelig respekt i den øvrige verden. Det får historikeren Timothy Garton Ash til at sige, at det bør give de europæiske ledere håb, for ”der er plads til et stærkt og uafhængigt Europa i verden.”

Men indtil nu har de fleste europæiske regeringer reageret meget tilbageholdende over for Trump, også Danmark i forhold til Trumps udspil over for Grønland. Statsminister Mette Frederiksen siger efter en telefonsamtale med Trump, at det er op til grønlænderne at tage stilling til Trumps udtalelse. Det må siges at være en eftergivende melding, da Grønland trods alt endnu er dansk, og da dansk og europæisk sikkerhedspolitik vil blive stærkt påvirket, hvis USA overtager det sikkerhedspolitiske ansvar for Grønland – især efter en regulær pression fra Trumps side, endog med en trussel om at bruge militær magt.

Trump giver EU en unik mulighed for at manifestere sig over resten af verden, men der er endnu ikke kommet klare meldinger fra regeringerne, der synes at være helt ude af takt med den folkelige holdning.