Trump080424

Trump vil blive en trussel

uanset udfaldet af valget

Trump sidder fra den 15. april på anklagebænken, men ingen dom ventes før efter præsidentvalget, og hvis han ikke vælges, har han halvdelen af vælgerne og Republikanerne til at køre en sag om heksejagt. Kan USA og Vesten leve med den situation?

08.04.2024

Hugo Gaarden

Når Donald Trump sætter sig på anklagebænken ved en domstol i New York den 15. maj, vil det være første gang, det sker for en tidligere præsident. Han skal sidde der under talrige afhøringer i sagen om ti-stille-penge til en tidligere pornostjerne, men den handler primært om ulovlige regnskaber i sit firma. Efter hver retsmøde kan han stille sig foran tv-kameraerne i sin Trump Building og få sin egen version i sagen fremlagt.

Det er en uhørt situation. Det er aldrig før forekommet i USA eller i de vestlige demokratier. Det er bare en af flere retssager, men ingen af dem ventes at føre til domsfældelse forud for  præsidentvalget i november og indsættelsen af den nye præsident i januar 2025. Han har formået at udskyde retssagerne i månedsvis, og hvis han bliver valgt, hvad meget tyder på, må retssagerne udskydes til 2029, hvor han bliver 82 år.

Men hvis han ikke bliver valgt, kan det føre til en hidsig kampagne fra ham selv og hans følgere med påstand om valgsvindel og heksejagt, som ved sidste valg. Han vil have en meget stærk gruppe af tilhængere, der har været parate til at træde ind i hans regering. De og hans økonomiske bagmænd kan se en chance til at forplumre valget og en ny Biden-regering. De kan få en voldsom indflydelse på en ny Biden-regering. Udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt den økonomiske politik vil blive påvirket i ekstrem grad af Trump i de kommende fire år, selv uden Trump i Det hvide Hus.

Det er en situation, som får betydning for Europa og NATO. Hvis Trump vinder, vil han efter egne udtalelser forsøge at få en hurtig afslutning på Ruslands krig i Ukraine, og da han altid har været tilhænger af præsident Vladimir Putin vil ham med sikkerhed søge en fredsaftale, hvor Rusland kan beholde sine erobrede områder i Østukraine og Krim. Hvis han ikke vinder, vil han med stor sandsynlighed have så megen kontrol med Republikanerne, at han kan standse våbenhjælpen til Ukraine og gå med til en våbenhvile eller en uafklaret situation, som dybest set er i Putins interesse, fordi det umuliggør Ukraines medlemskab af NATO – dog ikke af EU.

Usikkerhed på grænsen til Rusland vil føre til usikkerhed som på Korea-halvøen og vil føre voldsomme konsekvenser for Europa, der bliver nødt til at få en langt større rolle i NATO og med udvikling af en selvstændig atomvåbenpolitik.

Foreløbig vil retssagerne mod Trump føre til et slags uendeligt tv-show, hvor tv-seerne verden over næsten dagligt skal høre hans monotone udgydelse om sig selv som den forfulgte uskyldighed. Men man må også erkende, at han har vist en enestående evne til at udskyde processerne, og sådan har han altid gjort som ejendomsudvikler. Han har aldrig villet betale, hvis han er blevet dømt, heller ikke en skattegæld på ca. 100 milliarder dollar. Han blev for nylig dømt til at betale 454 milliarder dollar, fordi han ulovligt pustede sine regnskaber op for derved at få lån. Han klagede over afgørelsen til en appelinstans, da han ikke kunne betale og ikke kunne hente penge hos 30 store velrenommerede selskaber. Han  fik medhold. Beløbet blev nedsat til 175 milliarder dollar, som en californisk milliardær, Don Hankey, har kautioneret for. Dermed undgik Trump at sine ejendomme konfiskeret og solgt.

Sagen om oppustningen af Trump-regnskaberne er kædet sammen med sagen om pornostjernen Stormy Daniels, fordi hun blev betalt for at tie stille – 130.000 dollars - og pengene blev hentet fra firmakontoen, men noteret ulovligt som advokatudgifter. Det var altså et meget beskedent beløb, der fik sagen til at rulle og endte med en straf på knap en halv milliard dollar.

Men den slags preller af på Trump. Den tidligere borgmester i New York, Michael Bloomberg, har om Trumps forretningsmetoder sagt: ”Med Trump ser man en gangster, når man møder én.” Men det får også mange til at betragte Trump som en sikkerhedsrisiko, når der er så stor usikkerhed om hans økonomi – ikke bare en risiko for USA, men også for Vesten. Kan han presses?

Risikoen får det til at løbe koldt ned ad ryggen hos alle, der ser  hans ”program” for en ny præsidentperiode. Der er næsten intet om politik. Derimod betragter alle ham som en mand på et hævntogt. Han vil ikke blot sætte sine tilhængere ind i hele systemet. Hans modstandere skal ryddes af vejen – man må i disse tider notere, at det er politisk ment. Det vil ramme embedsmænd, dommere og generaler, der har modsat sig hans krav. Det er en oprydning, som kan få ødelæggende virkninger hos USA's allierede.

En internationalt anerkendt rumænsk politisk ekspert, Ivan Krastev, sammenligner Trump med stort set alle populister, der har været presset ud og som kommer til magten igen. Det gælder også i Østeuropa. Da Trump har kæmpet i fire år med retssager og for at undgå fængsling, er han efter Krastev optaget af kun én ting: Hævn. Da han betragter NATO som noget, der hører til ”deep state”, kan det altså føre til betydelige problemer for NATO. Det vil  uundgåeligt føre til, at europæerne tager et langt større ansvar for den fælles forsvarsalliance. Trump vil blive en trussel mod det USA, vi kender, og mod den vestlige verden. Hvis han formår at manipulere så meget med retssystemet, at han vinder, gør han sig selv til loven. Det ryster åbenbart ikke halvdelen af amerikanerne.