Kina110324

Et svagere Kina bli’r

voldsom konkurrent

Præsident Xi Jinping har fået endnu mere magt. Kina er blevet økonomisk lidt svagere, men samtidig stormer landet frem som en hård konkurrent for Vesten på nøgleområder

11.13.2024

Hugo Gaarden

Det nylige kinesiske parlamentssamling viste, at Kinas økonomi er blevet lidt svagere, og Kina indrømmer, at der er mange problemer. Men det vigtigste for Vesten er, at centralstyringen under præsident Xi Jinping er blevet stærkere, og at Kina stormer frem på nogle økonomiske nøgleområder. Kina er absolut ikke blevet kørt i sænk under de amerikanske handels- og teknologi-sanktioner, tværtimod.

Vestlige økonomer og regeringer har de seneste år været meget optaget af tunge problemer i økonomien, såsom boligkrisen og Beijings forsøg på at stække de kinesiske teknologi-giganters magt. Men det slående ved parlamentssamlingen og regeringschefen Li Qiangs erklæring om økonomien var, at han åbent beskrev svækkelsen af økonomien.

Der kommer ingen høj vækst, men den ventes at blive på omkring 5 pct. i år. Arbejdsløsheden ventes at blive på 5,5 pct. Inflationen ventes at blive på 3 pct., og forbrugerpriserne falder med de største fald-rater i 15 år. Militærudgifterne ventes at stige med 7,2 pct. I erklæringen var der en åben erkendelse af problemerne, nøjagtigt som vi typisk ser i de vestlige lande.

Men det var overraskende, at Li Qiang ikke fik lov til at holde et pressemøde som traditionelt. Det illustrerer, at præsident Xi Jinping har fået endnu mere magt. ”Der er ikke længere end nr. 2,” som en Kina-ekspert på National University i Singapore, Alfred Wu, har udtrykt det. Partiet bliver endnu stærkere i forhold til regeringen.

Det understreger den tendens, der er langt vigtigere end svækkelsen af økonomien. Xi Jinping lægger større vægt på at sikre et stærkt Kina på nogle økonomiske og teknologiske nøgleområder end på at sikre en hurtigere vækst. Det sker i tre industier: El-biler, sol-energi og lithium-batterier (dvs. fremtidens brændstof). Xi Jinping er ikke på nogen måde gået i panik over svækkelsen af økonomien og boligkrisen. Han har modsat sig at hjælpe økonomien med gigantiske stimuli. Derimod har han lagt kursen om med en industriel genoprejsning, som mange kalder aggressiv. Men også i forbrugssektoren har selskaber som Shein og TikTok vist en imponerende vækst overalt og dominans, selv i USA, som ellers kun set i amerikanske selskaber.

Xi Jinping vil gøre Kina uafhængig af amerikanske og eventuelt europæiske sanktioner, og vil gøre sig uafhængig af udenlandsk teknologi. Men det flugter med en flere år gammel strategi, kaldet Made in China 2025. Den skal sikre en kinesisk førerposition og uafhængighed, men ikke mange i Vesten har taget strategien alvorligt.

Kinesiske selskaber som Huawei kan i stigende grad lave de mest avancerede produkter uden at bruge verdens mest avancerede chips, som USA standser eksporten af. Huawei bruger en selvudviklet chip Kirin 9000S i en opgraderet mobiltelefon Mate 60. Eksporten er eksploderet de seneste måneder. Generelt har kinesiske selskabet udviklet nye chips og måder at bruge eksisterende chips på, og som bringer Kina tæt på toppen, nemlig i forhold til Nvidia i USA og ASML i Holland. Et teknologikonsulentfirma forudser, at Kina vil sende en stormflod af chips på verdensmarkedet med en stigning i produktionskapaciteten på 60 pct. i de kommende tre år.

De tre industriområder er blevet et hårdt konkurrencevåben over for USA og Europa. Kina har opnået total dominans i produktionen og brug af solceller i Europa, ikke mindst i Tyskland, hvor tyske solcelleproducenter bukker under, fordi deres solceller er dobbelt så dyre som de kinesiske. Kina har så mange solceller ophobet i europæiske lagre, at de kan dække det europæiske behov to gange, men europæiske selskaber forsøger at holde kineserne ude.

Det mest synlige i industripolitikken ses i el-biler. Kina har en overvældende overkapacitet, og nu vælter bilerne ud på verdensmarkedet. I Tyskland sælges der flere kinesiske el-biler end tyske, og de er konsekvent billigere end de tyske. Den største eksportør er BYD. ”Ingen kan matche BYD på pris. Punktum,” siger konsulentfirmaet Dunne Insight. Billige europæiske el-biler omkring 150.000 kr. er 10-20 pct. dyrere.

Det værste for europæiske bilproducenter er, at kvaliteten i de kinesisk el-biler nu er bedre end i de europæiske, siger eksperter. ”Kina producerer flere el-biler end resten af verden og har kapacitet til at levere 75 pct. af verdens el-biler,” siger Dunne Insight, ifølge Financial Times. BYD slog i januar Tesla som verdens største producent af el-biler. Nu kommer BYD med en el-sportsvogn til 230.000 euro, og kinesiske producenter begynder også at producere hybrid-biler, fordi mange i Vesten vægrer sig ved at bruge el-biler.

Den hæsblæsende udvikling har især chokeret de tyske producenter, der hidtil har levet af det kinesiske marked, hvad benzin- og dieselbiler angår. EU-kommissionen anklager Kina for ulovlig statsstøtte til el-bilerne og ventes at komme med et sagsanlæg med nye toldsatser senere på året. Inden længe vil europæerne importere flere biler fra Kina, end de eksporterer, og det kan forværre EU's handelsunderskud dramatisk fra de nuværende knap 400 milliarder euro.

At Kina på ganske få år kan dominere de centrale sektorer, som vedrører fremtidens grønne energi og transport i Europa og USA viser, at hverken vestlige politikere eller industrifolk har forstået, hvad der foregår i Kina. Det interessante er, at mens regeringerne i Vesten bliver mere og mere kritiske over for Kina, så øger f.eks. tyske og danske virksomheder deres engagement i Kina. Det er dog fremtidens største marked.

Mange har fokuseret på kinesiske byggeselskabers vanskeligheder med tomme højhuse, ja tomme bydele. Men det er selvskabte problemer, der skyldes spekulationen. 80 kvadratmeter boliger koster rask væk 5 millioner kr. Det er dramatiske overpriser i forhold til omkostningerne, og når priserne nu dykker, er der millioner af billigere boliger til salg. Det er en krise for selskaberne og for de borgere, der købte en bolig som spekulationsobjekt, men det er ikke en krise for samfundet.

Det er altså en fundamentalt anden udvikling, der er i gang: En industriel genopbygning med eksport til hele verden på de mest centrale områder. Det kommer til at gøre ondt i talrige vestlige virksomheder. ”Europas industristrategi fejler totalt,” siger direktøren for Renault, Luca de Meo. Det vil uvægerligt føre til modspil med sanktioner og toldtariffer. Den grønne omstilling, som især Europa har lagt så stor vægt på med skrappe målsætninger, vil nok gavne miljøet i Europa, men det bliver i høj grad kinesiske virksomheder, som får økonomisk gavn af udviklingen.