Trump160124
Trump nærmer sig magten igen
Joe Biden står ekstremt svækket, og Donald Trump står stærkt til at vinde præsidentvalget efter starten på valgkampen i Ohio. Det kan få gennemgribende betydning for de to aktuelle krige og for Europas rolle
16.01.2024
Hugo Gaarden
To gamle mænds kamp om magten i USA er et fundamentalt problem for demokratiet. Er demokratiet i verdens stærkeste nation så svagt, at det ikke kan finde midaldrende eller unge personer, der kan hamle op med den 81-årige præsident, Joe Biden, og hans 77-årige udfordrer, Donald Trump?
Mange demokrater har forsøgt at finde et alternativ til Joe Biden, der har den laveste vælgeropbakning hos en siddende præsident siden Den anden Verdenskrig. Kun 14 pct. af vælgerne mener, at Biden har givet dem fremgang.
Han har ikke aktivt forsøgt at finde en yngre afløser, siger en grand old man i amerikansk udenrigspolitik, professor Joseph Nye til Financial Times. Nye er 86 år, og siger, at 80-årige ikke har den nødvendige energi til en præsidentpost i USA. Biden skulle have optrådt ”som helten, der reddede USA fra Trump og forberedt vejen for en yngre demokratisk leder.”
Nu risikerer Biden at få ry for at bane vejen for Trump, der fik en rekordsejr ved det første forberedende valg blandt Republikanerne i Ohio med 51 pct. af stemmerne foran Ron DeSantis med 23 pct. og Nikki Haley med knap 21 pct. Trump står til at storme ind i Det hvide Hus.
Det mest alvorlige ved Trump er, at han har bebudet en decideret udrensning af embedsmænd gennem hele systemet. I så fald vil der blive et kolossalt lag af ledere, som også efter Trump vil støtte en autoritær leder, der blæser på demokratiet – fra statsadvokater til dommere og administratorer. De mange retssager mod Trump har ikke hidtil reduceret hans vælgertilslutning. Biden forsøger at køre sin valgkamp på, at Trump er en trussel mod demokratiet. Men nogle amerikanske valganalytikere mener, at det kan give bagslag. Over halvdelen af vælgerne mener, at Trump er en trussel mod demokratiet, men lige så mange tror det samme om Biden, og det kører Trump benhårdt på.
Dét udlandet vil være mest optaget af er, hvad en præsident Trump vil betyde for udenrigspolitikken. Han har sagt, at han vil standse krigen i Ukraine på én dag. Da han var præsident, var han åbenlyst Vladimir Putins mand, og han har ikke på noget tidspunkt kritiseret Putin for krigen, tværtimod har han været meget kritisk over for Ukraine.
Det får kolossal betydning, hvis han anbefaler en fredsslutning med den grænse, Putin har trukket, hvor der i dag er blodige kampe, og som i givet fald vil lade Rusland få det østlige Ukraine og Krim – 20 pct. af Ukraine. Da han uden tvivl straks vil standse den militære og økonomiske støtte til Ukraine, har Ukraine ikke en chance for at vinde krigen, eftersom Europa hverken kan eller vil erstatte en manglende amerikansk indsats.
Trump har også været larmende tavs om Israels krig i Gaza. Som præsident stod han bag den hidtil mest ødelæggende beslutning over for palæstinenserne ved at give grønt lys for en voldsom ekspansion af de israelske bosættelser på Vestbredden og ved at opsplitte Vestbredden på kryds og tvær som et kludetæppe. En levedygtig palæstinensisk stat vil være en umulighed med Trump-planen. Den vil gøre det lettere for Israel at tvinge palæstinenserne ud af Vestbredden – i landflygtighed i Jordan.
En to-statsløsning, som Joe Biden arbejder for, får næppe en chance med Donald Trump. Han vil arbejde for én stat – den jødiske i hele området mellem Middelhavet og Jordan-floden og med enklaver for palæstinenserne - uden rettigheder for dem. Så bliver Israel et apartheidstyre.
De kommende måneder bliver derfor afgørende for palæstinenserne – og for den arabiske verden og Europa. Vil de på forhånd give op, inden Trump kommer? Eller vil de gøre en massiv indsats for at sætte et frit Palæstina på landkortet? Kina har netop opfordret til en bredt anlagt konference, der skal løse det palæstinensiske problem.
En aktiv indsats her og nu kan ske under henvisning til den sag om folkemord, som Sydafrika har indbragt for FN´s internationale domstol i Haag – rettet mod Israel. Det er langt fra sikkert, at Israel kan blive dømt. Men domstolen kan komme med en foreløbig kendelse, der kan lægge et voldsomt politisk pres på Israel for at få en våbenhvile og for at få nødhjælp til Gaza.
Det internationale samfund kan bruge det til en overvældende indsats for at genopbygge Gaza og for at hindre de israelske bosætteres bestræbelser på – reelt - at tage magten på Vestbredden. En sådan indsats kan demonstrere, at en palæstinensisk stat kan blive levedygtig. Indsatsen skal sikre, at en forhandlingsproces skal begynde med at fastslå endemålet, nemlig en fri og anerkendt stat uden israelsk kontrol, som den tidligere jordanske udenrigsminister, Marwan Muasher udtrykker det i Foreign Affairs. Indsatsen skal først og fremmest hindre en præsident Trump i at ødelægge grundlaget for et frit Palæstina.
Det kan give Trump sit første udenrigspolitiske nederlag. Men de europæiske lande skal også hindre Ukraine i at få et ydmygende nederlag med en Trump som præsident. Som det internationalt seriøse tidsskrift Economist skriver, står Putin til at vinde krigen efter at have erobret 20 pct. af Ukraine.
Derfor skal EU sikre, at Ukraine bliver en særdeles levedygtig stat i den europæiske familie, nemlig med en hurtig optagelse i EU og med en optagelse i NATO, når der er blevet en fredsaftale og en ny grænsedragning. EU´s opgave bliver derfor at sikre et bomstærkt missilforsvar og at lægge op til en fredsforhandling og en ny sikkerhedspolitisk ordning for Europas østfront – med Biden og ikke med Trump i partnerskab med Putin. Det er i givet fald en ekstrem ambitiøs målsætning.
Tabet af det østlige Ukraine og Krim vil være en bitter pille at sluge for Ukraine og EU. På den anden side er det vitalt for EU at stå i spidsen for en proces, inden en uberegnelig Putin-tilhænger kommer til at sidde i Det hvide Hus. Det er nu, at EU skal tænke strategisk og demonstrere sin uafhængighed.