Taiwan080124

Taiwans balancegang

mellem Kina og USA

Præsidentvalget i Taiwan øger ikke risikoen for en konflikt mellem Kina og USA om Taiwan. Valget fører nemlig ikke til en uafhængighedserklæring, men snarere til en lidt mere Kina-venlig afbalancering mellem supermagterne

08.01.2024

Hugo Gaarden

Mens verden er optaget af krigene i Ukraine og Gaza, så er der ikke optræk til en ny konfrontation om Taiwan, og det vil præsidentvalget på søndag bekræfte.

Et opgør mellem Kina og USA om Taiwan har ellers været et meget omtalt tema de seneste år, især efter Ruslands invasion i Ukraine. USA har været meget optaget af en potentiel kinesisk invasion i nær fremtid, ikke mindst begrundet i talrige kinesiske militærmanøvrer til havs og i luftrummet tæt ved Taiwan.

Præsident Xi Jinping har erklæret, at Taiwan hører til Kina, og han forventer en genforening, helst fredelig, men han har ikke udelukket en militær konfrontation, hvis Taiwan erklærer sig uafhængig.

Præsidentvalget ser ud til at få en langt mere fredsommelig virkning. Den nuværende præsident, Tsai Ing-wen fra Det demokratisk progessive parti, DPP, træder tilbage, og hendes forventede efterfølger, Lai Ching-te, står til at vinde valget. Men de to kandidater fra oppositionspartierne ventes til sammen at få flere stemmer, og i parlamentet ventes DPP at miste magten, mens oppositionspartiet, Kuomintang, KMT, ventes at få majoriteten.

DPP har leget med tanken om en uafhængighedserklæring, og det har fået Kina til at boykotte kontakten med Lai. Begge oppositionspartier er interesseret i at have et bedre forhold til Kina end i dag og vil ikke søge uafhængig fra Kina.

Hvis valget svarer til meningsmålingerne, vil Taiwan altså ikke bevæge sig væk fra Kina her og nu, men der er udsigt til en lidt mere Kina-venlig afbalancering af forholdet til  supermagterne. Det svarer lidt til den kurs, som mange lande i Sydøstasien følger.

Meningsmålingerne har vist stærkt svingende resultater, men et gennemsnit for Lai er 35,5 pct. og et gennemsnit for KMP’s kandidat, Hou Yu-ih er 31 pct. Gennemsnittet for Ko Wen-je, der repræsenterer Taiwans Folkeparti, TPP, får 22 pct. Oppositionspartierne, især TPP, får i høj grad opbakning fra unge vælgere i byerne. De er mere  optaget af økonomiske problemer end af den geopolitiske strid og ser ikke et problem i Kina, selv om alle går ind for demokratiet.

De to oppositionspartier ville vinde valget, hvis de kunne enes om en fælles kandidat, men det kunne de ikke i efteråret. Men det afgørende er, at de i parlamentet kan blokere en uafhængighedserklæring.

Der er således intet, der tyder på, at Taiwan bliver et nyt konfrontationspunkt i USA's bestræbelser på at bremse Kinas opstigning. Xi Jinpings bestræbelser på at presse og lokke Taiwan i retning af en genforening får lidt mere vind under sejlene.

Præsident Joe Biden har fire gange de seneste par år sagt, at USA vil forsvare Taiwan i tilfælde af en kinesisk invasion, men hver gang har amerikanske embedsmænd trukket i land ved sige, at den officielle amerikanske politik over for Taiwan er uændret: USA vil ikke anerkende Taiwan som selvstændig – og det vil Europa heller ikke – men henholder sig til en gammel formel, nemlig at USA anerkender ”ét Kina med to systemer.” Det kaldes en strategisk flertydighed. USA har også erklæret, at Kina og Taiwan selv skal diskutere deres politiske uenighed.

Taiwan har historisk hørt til Kina i en lang periode, men ikke efter den kinesiske borgerkrig, hvor taberen, KMT, flygtede til Taiwan og tog magten dér.

Trods nederlaget under borgerkrigen har KMT ført en mere Kina-venlig politik, fordi KMT altså kommer fra Kina. Den tidligere præsident i Taiwan, Ma Ying-jeou, der var formand for KMT, var interesseret i et tættere samarbejde med Kina. Da jeg var korrespondent i Kina, spurgte jeg ham under et besøg i Taiwan, om han kunne forestille sig, at Kina og Taiwan laver et samarbejde som i EU, dvs. under en fælles paraply. ”Det er en af flere muligheder,” sagde han.

Dét taler taiwanske politikere ikke om i dag, men der er i oppositionspartierne en tydelig bevidsthed om den økonomiske afhængighed af Kina. Kina er det største marked for Taiwan, og der er stærke menneskelige relationer mellem de to lande. Taiwan er verdens største producent af chips, især de mest avancerede chips. Flere lande forsøger at få deres egen chipproduktion, især Kina, og det vil fremover svække Taiwan.

En gruppe amerikanske Kina-eksperter, herunder Bonnie S. Glaser, har i Foreign Affairs argumenteret for, at USA skal skabe sikkerhed for Kina omkring Taiwan. USA skal gå imod en påtvungen, militær kinesisk genforening, men skal også gå imod en uafhængighedserklæring fra Taiwans side. Det er forudsætningen for, at der kan skabes fred i denne del af verden, mener forskerne. Det er en tvetydighed, som især mange amerikanske politikere er imod. De mener, det er at bøje sig for Kina.

Men den amerikanske forskergruppen mener, at Kinas militære pres på Taiwan ikke skal ses som en forløber for en invasion, men snarere som en formaning om, at Taiwan ikke skal erklære sig som en uafhængig stat.

Når man ser på udviklingen omkring Hongkong, er det dog også tydeligt, at Kina vil have knyttet Taiwan tættere til Kina. Spørgsmålet er blot, hvordan det skal ske i praksis. Hvis supermagterne holder nerverne i ro, og hvis befolkningen i Taiwan ønsker et maksimalt samspil med Kina og erkender afhængigheden af Kina, er det sandsynligt, at Taiwan gradvist glider ind i en stærkere relation til Kina.

Dét, der kan ændre billedet er, hvis USA vil bruge Taiwan for at svække Kina, eller hvis Kina tror, at det er USA's hensigt og vil gardere sig. Så kan krigen blive en realitet.