EU111223

Gaza og Ukraine bliver en

test på EU's globale rolle

Det kommende EU-topmøde vil vise, om EU er ved at miste pusten, eller om EU formår at skabe sig en global rolle. Nu bliver krigen i Gaza internationaliseret, men vil EU tage en førerrolle eller blot spille andenviolin?

11.12.2023

Hugo Gaarden

Mens krigen i Gaza for alvor er ved at blive internationaliseret, og mens der er voksende tvivl om støtten til Ukraine, udmærker EU sig ved en lammende tavshed. Det er USA og den arabiske verden, der er mest aktive i de to konflikter, der ellers udspiller sig i EU's nærområde.

Europæerne gør intet effektivt for at hjælpe de civile i Gaza. De tager ikke højde for, at krigen i Ukraine bliver fastfrossen og langvarig. De kan ikke finde ud af, om Kina er en trussel eller en mulighed i den grønne omstilling. EU-topmødet sidst på ugen vil vise, om EU er ved at tabe pusten, eller om EU trods alt kan begynde at spille en global rolle.

Det mest akutte problem er krigen i Gaza, hvor knap 18.000 mennesker er blevet slået ihjel – langt de fleste kvinder og børn – og hvor der er en humanitær katastrofe for over to millioner mennesker. Nødhjælpen når i kun stærkt begrænset omfang frem, og nu begynder konflikten at blive internationaliseret, fordi de arabiske lande vil have endnu en afstemning i FN om en våbenhvile.

Kun USA og til dels Storbritannien har strittet imod en våbenhvile, som Israel er imod, og nu har araberne altså sat en proces i gang, som tager sigte på, at det internationale samfund skal afslutte krigen og lægge rammerne for en palæstinensisk levedygtige stat. Men hvor er europæerne? Vil EU indtage en førerrolle – med europæernes erfaringer i at løse konflikter – eller vil EU spille andenviolin?

EU-landene kunne være aktiv som efter Ruslands invasion af Ukraine, f.eks. ved at sende nødhjælp til Gaza med skibe eller fly, også selv om europæerne vil risikere militære sammenstød med israelerne, der vil modsætte sig en nødhjælpsaktion. Den franske præsident, Emmanuel Macron, har talt om at sende nødhjælp med skibe til Gaza. Men intet tyder på, at noget sker. Spanien har foreslået en anerkendelse af Palæstina, og det kunne være ”adgangsbilletten” til en direkte nødhjælpsaktion uden at spørge Israel om lov. Men intet sker.

Imens presser israelerne Gazas befolkning endnu tættere på grænsen til Egypten. Det kan være et forsøg på en fordrivelse. På Vestbredden er der stadig flere kampe mellem de israelske bosættere og palæstinenserne, og i Hebron har israelerne afspærret dele af byen for palæstinenserne, som formelt har kontrollen med byen.

En af de mest erfarne reportere hos BBC, Jeremy Bowen, har vist, hvor dramatisk situationen udvikler sig i Gaza og på Vestbredden. Gaza er blevet et ”levende helvede”, og Vestbredden er ved at udvikle sig til en apartheidstat.

Israel vil udrydde Hamas, koste hvad det vil, og Hamas har erklæret, at ikke ét gidsel bliver udleveret, hvis Israel ikke accepterer en våbenhvile. Det peger alt sammen på, at Israel og palæstinenserne ikke selv kan standse krigen eller løse konflikten mellem de to folkeslag. Det internationale samfund må gribe ind, som mange eksperter mener, og europæerne kunne bedre end andre indtage en formidlerrolle.

Det kunne også ske over for Ukraine, hvor krigen ifølge Ukraines forsvarschef, Valerij Zaluzhny, er kørt fast, og hvor der er voksende intern modstand mod præsident Volodimir Zelenskijs optimistiske linje i sine daglige videoer til befolkningen. Stort set alle vestlige militæreksperter erkender, at Ukraine ikke – på nuværende tidspunkt - kan vinde krigen og få sit tabte land tilbage – 20 pct., herunder Krim-halvøen. Derimod er der udsigt til russiske bombardementer hele vinteren af Ukraines byer og elforsyning.

Desuden bliver det svært for Ukraine at få flere penge fra Vesten til at fortsætte krigen og lave en genopbygning. Der er usikkerhed i den amerikanske kongres om nye bevillinger, og vinder Donald Trump valgkampen næste efterår, kan Ukraine se frem til et totalt stop for støtten, ligesom Trump utvivlsomt vil støtte en Putin-løsning. EU-støtten til Ukraine er dalet de seneste måneder, og der kommer ikke ”nye” penge på EU-topmødet. Topmødet kunne give indikationer af, hvordan EU-landene vil forholde sig til en fastfrossen krig og forhandlinger om en ny sikkerhedsorden på østfronten, men det vil næppe ske. Dermed risikerer EU for alvor at blive en andenrangs magt mellem USA og Rusland.

Kina ser i stigende grad ud til at blive et problem for EU, og det blev understreget i sidste uge, hvor EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-rådets formand, Charles Michel, mødte to-mand-stærk op i Beijing hos præsident Xi Jinping – uden at få noget som helst ud af det. Der var en smule mere substans i det nylige topmøde mellem Xi og præsident Joe Biden i San Francisco.

EU er utilfreds med det ekstremt voksende kinesiske handelsoverskud på 400 milliarder euro (i 2022), mens mange europæiske virksomheder har svært ved at komme ind på det kinesiske marked. Kineserne oversvømmer Europa med el-biler, og EU siger, at kineserne dumper prisen med statsstøtte, selv om EU og medlemslandene selv yder statsstøtte til batterier og el-biler. EU er i gang med at undersøge dumping-påstanden, men kommer først med en rapport næste efterår. Men sagen er den enkle, at Kina allerede for 20 år siden satsede voldsomt på at udvikle grønne biler, mens tyskerne sov i timen. På samme dynamiske måde har Kina sat sig på solcellemarkedet og er blevet førende i vindkraften, og nu er Kina ved at være på niveau med Vesten inden for chip-produktion.

Kinesiske eksperter siger, at europæerne må vælge deres strategi: Vil de forsøge at blokere for kineserne, som USA gør, eller vil de bruge de billige kinesiske produkter for hurtigere at blive et grønt samfund og så ellers udvikle deres egne styrkeområder? Hvad er vigtigst: En geopolitisk kamp eller en grøn omstilling?

Svaret svæver i luften. Det vil det også gøre på topmødet. Det er en typisk situation for EU-landene. EU mangler hurtighed og handlekraft i en dynamisk udviklende verden. EU har i særdeleshed brug for at træffe flertalsafgørelser. Men også dét bliver ved snakken.