Kina-110923

Kina´s økonomi svækkes,

men magten bliver stærkere

Vækstraten i Kina falder, og Kina overhaler ikke USA foreløbig, men på centrale områder får Kina en global, dominerende position

11.09.2023

Hugo Gaarden

Kina gennemgår en periode med lutter negative økonomiske nyheder. Væksten bliver lav, store boligkoncerner står foran sammenbrud, forbruget er ekstremt lavt, og ungdomsarbejdsløsheden er steget voldsomt.

Derfor kommer vestlige økonomer med dystre forudsigelser: At der bliver lavvækst i mange år, at præsident Xi´s periode vil blive præget af stagnation, både økonomisk og politisk, og at  Kina måske aldrig overhaler USA i økonomisk tyngde. Samtidig er det blevet standard-vendinger i reportager og politiske erklæringer, at Kina udøver ”økonomisk pres” (coersion) og udgør en voksende international trussel.

Men mange overser, at Kina har opnået dominerende positioner på globalt plan på mange område, og den udvikling forstærkes i rivende fart. Det ses i erhvervslivet og i udenrigspolitikken. Det står i skærende kontrast til f.eks. Tysklands aktuelle nedtur. Drivkraften i tysk økonomi, bilindustrien, plejer at holder samfundet oppe, men nu er også dén på nedtur, fordi Kina løber foran med el-biler.

De internationale økonomiske institutter venter, at Kina trods svækkelsen får en vækst næste år og i 2025 på omkring 5-6 pct. Det er markant mere end Europa og USA. Det ændrer dog ikke ved, at Kina kan få en lavere vækst i mange år, og at det måske først bliver i -30´erne, at Kina overhaler USA i BNP. Men ingen skal glemme, at Kina stod for 40 pct. af verdens vækst fra 2008-2021. Siden 1970 er industriproduktionen i samtlige industrilande faldet dramatisk til mellem 10 og 20 pct. af BNP, mens Kina har fastholdt en andel på omkring 30 pct. Selv smarte digitale produkter skal gennem en fabrikshal, og det glemmer resten af verden, selv Tyskland.

I de seneste dage har München været scenen for den årlige biludstilling, og den var totalt domineret af kinesiske el-biler. Selv de tyske bilkoncerner måtte indrømme, at kinesernes kvalitet og selv designet var helt på niveau med deres egne. Den kinesiske eksport af både el- og brændstofbiler er firedoblet de seneste tre år, og Kina overhalede i år Japan som verdens største eksportør af elbiler. Ingen troede det muligt for 10 år siden. Nu kommer Europa i fokus.

Kina har installeret halvdelen af verdens vindkraft, og batteriproducenten CATL er verdens største og leverer batterier til en tredjedel af verdens elbiler. Kineserne er kommet helt i front med software i bilerne. I storbyerne er nogle modeller som Nio blevet så avancerede, at de selv skifter kørebane og bremser op, når det er nødvendigt, og chaufføren følger bordcomputerens anvisning af en ledig parkeringsplads. 10 pct. af Beijings biler er elbiler. Der er 300 stationer, der automatisk veksler batterier. Processen tager 2-3 minutter, og bilen kan køre yderligere 500 km. Der kan oplades biler med strømkabler på 7700 ladestationer i hovedstaden. En opladning koster kun en tredjedel af prisen for benzin, og en mellemklasse elbil koster ca. 150.000 kr.

Kina gennemgår en evolution i produktion og eksport: Først kom vaskemaskinerne. Så kom mobiltelefonerne. Og nu kommer elbilerne. Trods amerikanske forbud mod eksport af de mest avancerede chips, har Huawei gjort det kunststykke at lave produkter, der er på niveau med de bedste vestlige – ved at bruge standard-chips og har tilmed lavet en chip, der næsten er på niveau med verdens bedste.

Mange mener, at præsident Xi Jinping ignorerer økonomien, fordi han er optaget af landets sikkerhed og internationale magt. Men der er snarere tale om to sideløbende processer. Kina skal gøres uafhængig af udlandet på nøgleområder, og indgreb over for højteknologi-giganter og stor-entrepreneurer skal ikke blot hindre selskaberne i at få for megen magt. Indgrebene skal også ”rydde op” og sætte nye standarder for erhvervslivet, ligesom priseksplosionen på boligmarkedet skal bremses. Nu kommer tech-giganternes topchefer med et fælles budskab: De roser Xi´s måde at styre økonomien på. En ny magtbalance mellem staten og den private sektor er etableret.

De amerikanske handelssanktioner mod Kina har overhovedet ikke standset strømmen fra Kina til USA, skriver Economist. Nu går varerne blot en omvej gennem andre lande i f.eks. Sydøstasien og Mexico, hvor de får et nyt mærkat klistret på. Kinas ”dominans er uændret”, som Economist skriver. ”Den megen tale om de-coupling er det rene fup.”

Kina vil være den ledende nation i den fjerde industrielle revolution – højteknologien med digitalisering og kunstig intelligens. Huawei har lavet et parallelselskab, som gør det muligt for Google at levere sine apps, som ellers blev fjernet fra Huawei-telefoner i USA og Europa. Det viser, at de amerikanske sanktioner er ren politik. Kald det hykleri.

Kina får ikke et par årtiers nedtur som Japan. Kina er blevet en supermagt og har en kolossal råstyrke, som er ved at gå op for USA. Det ses af, at flere topministre har været i Kina, uden at kinesiske ministre har følt sig nødsaget til at tage til  Washington. Det er USA, der banker på døren for at få normale relationer.

Xi Jinping deltog ikke i G20-topmødet i New Delhi, hvor både demokratiske og autoritære ledere deltog, og det virker som et bevidst træk i magtspillet. Xi var chefarkitekten på topmødet for BRICS-landene i Sydafrika for nylig. Han samlede en stærkere gruppe om BRICS, ikke mindst med de finans- og oliestærke arabiske lande, og det var bevidst for at styrke Syd-landene for at få en større slagkraft mod USA´s dominans, f.eks. i den globale finanssektor.

Kina vil have et alternativ til Vesten, og det ser ud til, at Kina først vil styrke Syden, hvor Kina har en betydelig indflydelse, før Kina vil indgå i et stærkere samarbejde med USA , f.eks. i G20. De to store skal først være på øjenhøjde, og USA´s sanktioner skal først skrottes, før der bliver et bredere samarbejde. Sådan har Kina dybest set altid optrådt. Nu sker det bare råt for usødet. Kina er ikke blevet den dikkende lammehale, mange i naivitet har troet.