BRICS-250823

Nu bevæger verden sig:

Syd udfordrer Vesten

Med topmødet i Sydafrika har BRICS-landene og den sydlige del af verden taget skridt til at skabe et alternativ til Vesten. Kina er den dominerende kraft, men den alternative gruppe rummer alle politiske systemer.

25.08.2023

Hugo Gaarden

For første gang har verden fået et mere effektivt alternativ til den vestlige verden, og det er ikke kun Kina eller autoritære stater, men en bred vifte af lande med vidt forskellige samfundssystemer, også demokratier. De laver ikke en ensartet blok som NATO, EU eller den løse vestlige gruppe G7.

Gruppen har betegnelsen BRICS efter deltagerlandenes forbogstaver: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Hovedkraften er Kina, der står for 60 pct. af gruppens økonomi, og Kina har som mål at gøre gruppen til et alternativ til Vestens G7-gruppe – de førende industrilande. Gruppen står for en fjerdedel af verdens økonomi og en tredjedel af befolkningen og er større end EU.

Det nye alternativ spænder fra diktaturer til demokratier, og får nu også muslimske lande med. På gruppens topmøde i Johannesburg er seks lande inviteret med: Argentina, Egypten, Etiopien, Saudi-Arabien, Iran og De forenede arabiske Emirater, UAE. Den udvidede gruppe vil gruppe omfatte næsten 40 pct. af verdens befolkning og 37 pct. af verdens økonomi – målt i købekraft.

BRICS har ikke en formel magt. Det har G7 heller. Men gruppen vil koordinere Syd-landenes bestræbelser og vil være en alternativ røst til Vestens beslutninger. Det vil især ses i økonomien. Landene vil reducere brugen af dollar og gøre det svært for USA at bruge dollaren som et sanktionsmiddel.

Financial Times har de seneste dage haft en fremragende artikelserie om de globale perspektiver. En ekspert nævner tre sanktioner, som har vakt harme i verden uden for Vesten: Sanktioner mod Iran i 2012, så landet ikke kan bruge betalingsinformationssystemet Swift; mod Rusland efter anneksionen af Krim i 2214; og USA's handelskrig mod Kina i 2018 – altså sanktioner før de nuværende sanktioner mod Rusland på grund af invasionen af Ukraine. Det er sanktioner, som også rammer landene i Syd. Det er første gang, at de nu i flok vender sig mod det vestlige finanssystem.

De har fået langt bedre muligheder for det end tidligere, nemlig med at bruge den kinesiske valuta yuan, den digitale kinesiske valuta, e-yuan og Kinas nye globale betalingssystem, Cips, der fungerer som Swift. ”Det er et totalt nyt system, der fungerer helt uden for de vestlige finansielle myndigheder,” siger Zongyuan Zoe Liu fra Council on Foreign Relations i USA.

Banken Morgan Stanley siger, at dollaren mister sin status som reservevaluta meget hurtigere, end nogen har troet. Dollarens andel af verdens valutareserver er faldet fra 73 pct. i 2001 til 58 pct. i år. Det er første gang, dollaren virkelig udsættes for pres, og det svækker USA's brug dollaren som et våben – weaponisation, i nutidens sprog.

Desuden har Kinas præsident, Xi Jinping, opfordret de arabiske olielande til at bruge yuan i handelen med olie og gas. På topmødet besluttede landene at bruge deres egne valutaer i deres gensidige handel, og det er blevet lettere og billigere med digitale betalingssystemer. Topmødet droppede Brasiliens idé om at lave deres egen, fælles valuta. Det er unødvendigt i dagens digitale tidsalder.

Topmødet viste, at Kina er blevet den absolut toneangivende blandt BRICS-landene, som USA er det i G7. Men selv om nogle er betænkelige ved Kinas magt, så betragter de Kinas styrke som dét, der endelig kan give det globale Syden slagkraft over for Vesten. Krigen i Ukraine har forstærket bestræbelserne for at lave et alternativ, fordi Afrika rammes af høje energi- og fødevarepriser. Verdens største demokrati, Indien, køber olie og våben af Rusland. Et andet demokrati, Brasilien, har brug for russisk kunstgødning.

Landene i gruppen har også modstridende interesse, f.eks. Indien og Kina, og de kan have skiftende holdninger til de to supermagter. Men samtidig har Kina været mægler mellem Saudi-Arabien og Iran, og resultatet ser man nu: Gamle fjender optræder i den samme klub, der har som mål at reducere Vestens dominans.

Det er altså en stærkt blandet gruppe af lande, og det vil især understreges med udvidelsen. BRICS-plus viser, hvordan verden er: En blanding af autoritære, demokratiske og religiøst-funderede stater. Topmødet er ikke kun en snakkeklub. De har udviklet et finansielt alternativ til Vestens system. De fleste store olielande er med i klubben. Landene råder over langt det meste af de råstoffer, der bruges i den grønne omstilling, og i kraft af Kinas og Indiens høje teknologiske niveau vil gruppen komme til at dominere den grønne og digitale udvikling, og med oliestaterne har de pengene til det.

Det er først nu ved at gå op for Vesten, hvor rivende Syden har udviklet sig. En europæisk diplomat ved forhandlingerne i Johannesburg siger, at EU må til at gen-tænke sin udenrigspolitik. Det er en sen erkendelse. Alle har overset, at Kina i de seneste par år har taget en række internationale initiativer for at danne nye organisationer i eller omkring FN, og det kan styrke Sydens samarbejde. En diplomat siger til Financial Times: Kina vil ikke lave en ny verdensorden, men vil omforme FN, fordi fremtidens verden bliver multi-lateral, hvor alle skal være med.

Det er nye toner, men også et eksperiment i en ny styring af verden – ikke mindst fordi medlemmerne i BRICS-plus ikke har nogle fælles værdier som i Vesten, og fordi mange vil gå deres egne veje og ikke knytte sig strikte til én blok. En multilateral orden findes faktisk allerede, nemlig med G20-landegruppen, som rummer de 20 største lande fra Vesten og Syden. Men Vesten har aldrig ønsket at tage f.eks. Kina med som ligesindede i beslutningerne.

Derfor ser man nu, at både Kina og de øvrige lande i Syden har en interesse i at bryde Vestens dominans. Kina kommer i førersædet i en multi-polar verdenen, mens USA har været i førersædet i den vestlige verdensorden. Spørgsmålet er, om det fører til en ny to-deling af verden, eller om det bliver et skridt mod en reel multi-orienteret verden med et samspil mellem verdens mange poler. Under alle omstændigheder er den hvide mands magt på retur.