Ukraine250623

Ukraine på vej mod nederlag

men bevarer sin eksistens

Det mislykkedes kupforsøg mod Putin ændrer ikke ved, at Ukraine ser ud til at få et nederlag, fordi Ukraine får ekstremt svært ved at få alt det tabte land tilbage. Leverancer af F-16 fly kan ikke sikre en sejr, men ”kun” et reduceret og frit land

25.06.2023

Hugo Gaarden

Wagner-lederen Jevgenij Prigozjins 24 timers kupforsøg kan måske rokke ved præsident Vladimir Putins position, men det kan lige så vel styrke Putin, fordi kupforsøget viser, at Putin bliver nødt til at sikre et mere velkoordineret militær.

Prigozjin har aldrig haft nogen egentlig specialstyrke som de vestlige specialstyrker og har aldrig haft kontrol med raket- og flystyrker. Mens styrke har været at føre brutale slag med kriminelle. Putin, derimod, har konsekvent satset på en langstrakt udmatningskrig med kontrol over hele militærapparatet. Militæret er blevet kraftigt forbedret de seneste måneder, erkender vestlige efterretningstjenester, ikke mindst de britiske, efter det katastrofale forsøg på at vælte Volodimir Zelenskij ved invasionen sidste år.

Ukraines sommer-offensiv ekspandere meget trægt. Styrkerne har svært ved at trænge gennem de særdeles effektive russiske forsvarsanlæg, og de er slet ikke kommet til de centrale forsvarsanlæg med betonklodser og dybe skyttegrave. Russerne bruger nu avancerede våben på deres egen side, også cybervåben.

Ukrainerne synes på vej mod et nederlag, fordi det er næsten usandsynligt, at de kan få alt deres tabte jord tilbage, dvs. hele Østukraine og Krim. De kan formentlig højst få den store, sydlige landstrimmel tilbage ned mod Krim. Det vil til gengæld sikre en bedre ukrainsk fremtid, da området er frugtbart med store landbrugsarealer.

Men et Ukraine fra tiden før de russiske annekteringer og invasionen ser ud til at blive en umulighed, mener flere efterretningskilder. Det vil være et nederlag, da Ukraines erklærede mål er at generobre det tabte land, herunder Donetsk og Krim.

Ukrainerne er trængt gennem den nuværende frontlinje på flere områder, især i den sydlige del ned mod Azov-havet og den sønderskudte by Mariupol. Militæret har erobret flere landsbyer langs fronten, men styrkerne trænger ikke langt frem, og ifølge det tyske magasin Der Spiegel lider de langt større tab end hidtil – i antal dræbte, sårede og materiel, herunder de nyeste vestlige våben som de tyske Leopard-kampvogne.

De går langsomt frem på grund af minerede områder, og de angribes af heftigt artilleri og angreb fra kamphelikoptere, som ukrainerne har svært ved at skyde ned. Russerne har skudt tusinder af ukrainske droner ned med våben og cyberangreb. Jo mere ukrainerne trænger frem, desto mere risikerer de at blive fanget i de russiske forsvarsanlæg med effektive angreb fra jagerfly og kamphelikoptere. De risikerer at ende i et regulært slagtehus som tyskerne under Den anden Verdenskrig i Stalingrad.

I Europa er der politisk optimisme, fordi ukrainske piloter trænes i at flyve de amerikanske F-16 jagerfly, og den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, forventer senere leverancer af flyene. Samme opfattelse ses i flere europæiske lande. Men flyene får ikke lov til at angribe russiske mål øst for den nuværende grænse, da USA's frygter, at præsident Vladimir Putin vil betragte det som et angreb på Rusland, eftersom Rusland har annekteret dele af det erobrede område.

Sagt med andre ord vil F-16 flyene være med til at stadfæste den nuværende frontlinje som en fremtidig grænse mellem Ukraine og Rusland. De vil bedre end hidtil kunne forsvare Ukraine vest for frontlinjen mod russiske fly- og missilangreb. De vil være med til at sikre et frit, men reduceret Ukraine.

Det er særdeles uklart, hvad konsekvensen bliver af Prigozjins kupforsøg, men det vil formentlig styrke Putins position, for ellers truer et totalt russisk sammenbrud. Det kan få Putin i at bide sig fast i en forsvarsposition og langstrakt krig, dvs. ved at fastholde de dele af Ukraine, han har annekteret – og ikke mere. Kan Ukraine trænge frem til Azov-havet, dvs. generobre de sydlige områder uden at tilbageerobre hverken Luhansk eller Krim, kan det måske føre til våbenhvileforhandlinger i efteråret.

Hvad værre er, så kan krigen ende uden en fredsaftale. Den kan ende i en fastfrossen konflikt, der kan vare år eller årtier, hvis ingen af krigens parter vil acceptere en uafklaret situation.

Det vil være en tragisk udvikling for Ukraine, for det vil ikke føre til en umiddelbar fred, og det vil skabe varig uro på den europæiske østfront. 30 år efter Jerntæppets fald vil der stadig ikke være en solid, europæisk sikkerhedsorden.