AI300523

Kunstig Intelligens -

trussel og chance

 

ChatGPT har skabt en eksplosiv udvikling af Kunstig Intelligens, der kan blive en større trussel mod menneskeheden end atomvåben, men også det bedste redskab for menneskeheden

 

30.05.2023

 

Hugo Gaarden

 

På bare et halvt år har en ny teknologi vendt op og ned på alle forestillinger om trusler og menneskelige fremskridt. Siden efteråret har opfindelsen af ChatGPT skabt både furore og begejstring verden over. Eksperter har foreslået en pause i udviklingen, da de frygter, at maskiner med Kunstig Intelligens, KI, tager magten fra mennesker.

 

Vi har allerede set forløberne til ChatGPT, nemlig når Amazon sender ”tilbud” på bøger, og når Netflix sender anbefalinger på film. Ud fra deres databaser kan begge se, hvad der interesserer kunderne. De er på vej til at ”kende os”.

 

ChatGPT er en udviklet ”chat” – altså en snakkeadgang til en computer. GPT står for Generative Pre-trained Transformer, altså en slags skabende sprogmodel, der ikke blot kan svare på ens spørgsmål, men som også selv kan skrive en tekst – snart også en melodi og en tale. Ved at skrive ganske få ord, kan maskinen ved at bruge de enorme mængder ord, der er i alverdens databaser, regne ud, hvad de få indgangsord kan føre til - en artikel eller en bog.

 

Vil forfattere, filmfolk og musikere sprøjte endnu flere bøger, film og musikstykker ud med hjælp af ChatGPT? Eller bliver det ganske få mennesker, der i store internetselskaber laver ideerne, hvorefter maskinerne gør arbejdet – på timer eller minutter? Europas størst mediagruppe, tyske Bertelsmann, ser enorme muligheder i ChatGPT.

 

Men allerede den nuværende KI gør det muligt for forfattere at få deres bøger oversat til alverdens sprog næsten uden omkostninger, og små forlag får adgang til hele verden, medmindre de bliver kvalt af de store forlag., som det allerede sker.

 

Den største virkning kommer måske i produktionen og administrationen i virksomheder og på offentlige arbejdspladser, hvor KI kan overtage mange rutinefunktioner og dermed føre til en massiv produktivitetsforbedring, der kan styrke alle virksomheder med mange arbejdspladser. Ifølge en analyse fra Deutsche Bank vil det ikke nødvendigvis føre til massefyringer, for helt nye jobs og erhverv vil opstå.

 

KI og ChatGPT gør det muligt for borgerne at skrotte bankerne og selv klare betalingerne, og de kan få computerne til selv at lave nye programmer, som Nvidia-chefen, Jensen Huang, siger. KI og ChatGPT vil massivt forstærke den digitale udvikling, og det kan blive en gevaldig fordel for de fattige lande. Den første app, M-Pesa, der i 2007 gjorde det muligt at overføre penge med en mobiltelefon, blev udviklet i Kenya. Jeg forsøgte for et par år siden forgæves at få støtte i Danida, EU og hos amerikanske ventureselskaber til at udvikle en app, som ville have samtlige serviceydelser, som afrikanske forbrugere har brug for – fra finans til sundhed og forretningskontakter. Men nu har Ukraines digitale ministerium lanceret en sådan app, og med amerikansk offentlig og privat opbakning er den udviklet til verdens mest avancerede app-system – midt under krigen. Den rummer et digitalt pas og kørekort, betalings-app og sundhedsregister. Brugerne betaler skat og modtager offentlige ydelser med app’en, og der er kontrol med støtten. Korruptionen har fået dårlige vilkår. Den samme app kan bruges til at informere om russiske troppebevægelser. Den kan give Ukraine et eksporteventyr. Midt i krigen løber Ukraine digitalt foran alle andre.

 

KI kan også føre til en bedre demokratisk udvikling, hvor forbrugere og vælgere får flere muligheder for at gribe ind. Men det troede vi også med internettet og de sociale medier, der tværtimod også skabte nye muligheder for manipulation.

 

Netop manipulationen på de sociale medier bidrager til frygten for ChatGPS. Hvad vil der ikke ske, hvis Donald Trump igen bliver præsident? Vil han få mulighed for via uigennemskuelige fake news at styre mediestrømmen, som Erdogan og Putin kan gøre i deres egne medier? Lanceringen af Ron DeSantis’s præsidentkandidatur på Elon Musk’s Twitter er et varsel om gigantvirksomheders indblanding i den demokratiske proces.

 

Det største problem er, hvis brugerne ikke kan se, hvor tekst og tv-klip kommer fra. Store selskaber eller regeringer med enorme ressourcer kan påvirke enhver nyhedsstrøm med alternative informationer. Forfatteren og historikeren Yuval Noah Harari frygter, at KI vil ændre menneskeheden til det værre, netop ved at påvirke sproget og kulturen. Maskinerne kan skabe illusioner, der griber menneskene. KI kan hindre meningsfulde diskussioner og dermed ødelægges demokratiet, mener han.

 

Skaberen af ChatGPT, Sam Altman, mener, lovgivning er nødvendig for at stille krav til KI og chat-udviklingen. Hans firma, OpenAI, har endnu ikke sendt sin nyeste version, GPT-4, på markedet, fordi den ”vil være for stort et skridt for menneskeheden,” netop fordi KI er ”det mest indflydelsesrige og usædvanlige værktøj, menneskeheden har udviklet.” EU-kommissionen med Margrethe Vestager er på vej med en lovgivning for at sikre, at udviklingen ikke løber løbsk, f.eks. med regler, der svarer til reglerne i finans- og medicinalsektoren.

 

De mest dystre perspektiver kommer fra den tidligere amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger. Han frygter, at KI kan blive en større trussel end atomvåbnene, netop fordi der med KI kan udvikles våben, der selv træffer beslutninger, som mennesker ikke kan kontrollere. Inden 5-10 år må der findes en løsning, mener han, og det må USA og Kina gøre i fællesskab, fordi begge lande driver KI-udviklingen fremad.

 

Der bliver altså en enorm udvikling med KI, måske større end med mobiltelefoner og internettet, og det kan få betydelig positiv virkning for individerne og mange virksomheder. Men der er også enorme risici både for individerne og samfundet. Den største risiko er, at udviklingen af KI-maskinerne sker så hurtigt, at politikerne ikke kan følge med, og fordi KI kan blive masseødelæggelsesvåben. Det rejser behovet for at få andre end politikerne inddraget i debatten og beslutningsprocessen.

 

Når de vestlig politikerne ikke kunne håndtere Putins atomtrusler og dermed ikke kunne standse hans terrorkrig, så er det meget svært at tro på, at de samme politikere kan håndtere KI-udfordringen.