Israel-280223

Israels demokrati

er under pres

 

Voldsom kritik fra folket og eliten i Israel mod Netanyahu´s højreorienterede regering. Voldsomme angreb fra bosættere mod palæstinenserne. Får det konsekvenser verden over?

 

28.02.2023

 

Hugo Gaarden

 

Demokratiet står på vippen i Mellemøstens eneste demokratiske stat, Israel. Israel risikerer at blive omflammet af indre protester mod regeringen og af tiltagende kampe mellem jødiske bosættere og palæstinensere på Vestbredden.

 

100.000 israelere er for nylig gået i protesttog gennem gaderne på grund af den kursændring, som Benjamin Netanyahu´s regering har iværksat – i en stærkt højreorienteret og religiøs retning. Samtidig har ca. 400 jødiske bosættere på Vestbredden foretaget det hidtil voldsomste angreb på palæstinensere ved at brænde snesevis af biler og ødelægge 200 huse i fire landsbyer ved Nablus. Det skete som reaktion på, at en palæstinenser dræbte to jøder som hævn mod israelske soldaters drab på 11 palæstinensere.

 

Alvoren understreges, at flere tidligere chefer for den mest respekterede organisation i Israel, efterretningstjenesten Mossad, har kritiseret Netanyahu´s juridiske kupforsøg. Den tidligere Mossad-chef, Dany Yatom, sagde i weekenden ifølge israelske medier, at hvis Netanyahu fortsætter bestræbelserne på at stække Højesterets uafhængighed, vil jagerpiloter og specialstyrker bliver nødt til at nægte at adlyde regeringen.

 

”Hvis landet bliver et diktatur, og hvis de får en ordre fra en ulovlig regeringen, så bliver det legitimt at nægte at adlyde,” sagde han. I de seneste dage har 250 officerer fra specialstyrkerne skrevet et åbent brev. De vil ikke længere gøre tjeneste, hvis regeringen vil fortsætte processen mod Højesteret.

 

Noget af det mest alvorlig mod regeringens angreb på Højesteret er, at Israel ikke har en forfatning, så Højesteret fungerer som en slags erstatning og dermed optræder domstolen som et stærkere juridisk modspil til regeringen og parlamentet end i andre demokratiske lande.

 

Desuden vil Netanyahu foretage en juridisk reform, som begrænser en række borgerrettigheder, og som f.eks. gør det muligt for en anklaget politiker at blive minister, så længe vedkommende ikke er dømt. Det sker direkte i et forsøg på at lade Netanyahu slippe for at blive dømt for en anklage om korruption og bedrageri. Det forklarer, hvorfor regeringen vil haste reformen igennem Knesset i de kommende uger. Reformen og angrebet på Højesterets uafhængighed handler altså i høj grad om at sikre Netanyahu personligt, som journalist Thomas Friedman ved New York Times skriver i en bidende kommentar.

 

Som han skriver: Der har aldrig før været tre oprør (han bruger udtrykket intifada) mod en regering på én gang: Et palæstinensisk oprør, et bosætter-oprør og et juridisk borgeroprør.

 

En juridisk ændring skal gøre det endnu lettere end før at etablere nye bosættelser på Vestbredden og at beslaglægge palæstinenseres jord, og at give statsstøtte til de ultraortodokse, f.eks. til skoler, hvor børnene ikke lærer andet end at studere Biblen Torah.

 

Netanyahu har gjort sig afhængig af de religiøse partier for at sikre sig et flertal på én plads i Knesset. Religiøse ledere som Itamar Ben-Gvir har fået nøgleroller som ministre for politiet, forsvaret og finanserne. De kæmper for at gøre Israel til en ren jødisk stat, hvor ikke-jøder ingen rettigheder har.

 

Den tidligere regeringschef Ehud Barak, der også har været forsvarschef, siger, at vedtagelsen af regeringens lovforslag vil føre til et diktatur og til en forfatningskrise. Så må hele sikkerhedsapparatet tage stilling til, om de vil tage imod ordrer fra regeringen, sagde han.

 

Israel står dermed på kanten af civil ulydighed, som det er set tidligere i Indien med Gandhi og i USA med Martin Luther King.

 

En tidligere toppolitiker, Tzipi Livni, siger, at kampen om juridiske reformer handler om Israels identitet – om hvad Israel er.

 

Det kan føre til en fundamental ændring af Israel, der blev udråbt i 1948, og som netop lagde vægt på, at religiøse og ikke-religiøse har ret til at bosætte sig i Israel efter nazisternes udryddelse. Men kursskiftet har været undervejs i flere år. Det ultraortodokse samfund, Haredim, er vokset kraftigt de seneste år og ventes at udgøre 16 pct. af befolkningen i 2030 og ca. 33 pct. i 2065. De ultraortodokse familier er børnerige.

 

Det socialdemokratiske parti, Labor, dominerede Israels politik i landets første årtier med personligheder som David Ben-Gurion, Golda Meier, Yitzhak Rabin og Shimon Peres. Ved sidste valg fik partiet kun 3,7 pct. af stemmerne.

 

Spørgsmålet er nu, om Israel kommer på kant med det internationale samfund. Præsident Donald Trump optrappede støtten til Israels besættelse af Vestbredden ved at støtte bestræbelserne på at skabe et kludetæppe af opdelte landområder, som vil gøre enhver stat umulig. Præsident Joe Biden går ind for en to-statsløsning, men han gør intet for at få ideen gennemført. De europæiske lande støtter en to-statsløsning, men gør heller intet i praksis.

 

Det problematiske for Israel er, at Israel har besat Vestbredden i strid med FN og dermed internationale regler, og at Israel desuden etablerer de jødiske bosættelser i strid med internationale regler. Hele den nutidige konstruktion af Israel er altså i strid med internationale regler. Hvis den udvikling forstærkes med angrebet på det juridiske fundament, risikerer Israel for alvor at blive en paria – en udstødt. Hidtil har Israel blæst på det.

 

Men det kan få alvorlige følger verden over. Vil Rusland forsøge at blæse på omverdenen, hvis der bliver en uklar afslutning på krigen i Ukraine med en ikke-anerkendt grænsedragning? Hvilken virkning får det på Europas sikkerhed? I Afrika er der voksende modstand mod de vestlige lande og Rusland træder ind på banen. Taberne ved valg kritiserer næsten altid vinderne for valgfusk. Lige nu står Nigeria over for en demokratisk prøve.

 

Hvis Israel slipper afsted med at blæse på de demokratiske normer, kan det få alvorlige følger verden over.