Regeringsledere211022

Vakler Europa?

Liz Truss blev en katastrofe for UK, men hun er ikke den eneste, der leger med ilden. Hele Europa begynder at vakle under inflationspresset og krigen i Ukraine

21.10.2022

Hugo Gaarden

Shakespeares berømte ord fra Hamlet, at “something is rotten in the state of Denmark”, er den mest rammende betegnelse for Liz Truss´ historisk korte regeringsepriode og tilbagetrækning. Landenavnet skal blot skiftes ud.

Problemet ligger ikke kun hos Truss, der i årevis har nørklet med nogle ekstremt simple økonomiske teorier: Skatten skal presses i bund, markedet skal være helt frit, og der skal ruskes op i alt, så kommer der automatisk vækst i samfundet. Men hun har aldrig haft det format, som hendes forbilleder Margaret Thatcher eller Ronald Reagan havde.

På 43 dage nåede hun og finansminister Kwasi Kwarteng at kaste Storbritannien ud i en økonomisk katastrofe med stigende renter og et pund i et styrtdyk, så den nye finansminister, Jeremy Hunt, ruller alle hendes skattelettelser tilbage. Aldrig har en regeringsledelse været så pinlig.

Men det egentlige problem er: Hvorfor kunne det konservative parti acceptere en så inkompetent person? Hvordan kan den britiske befolkning tro på Truss efter Boris Johnson med al hans bragesnak om britisk uafhængighed og en strålende fremtid? Er der noget råddent i det britiske demokrati?

Måske bliver den nye leder og premierminister en kompetent person som den tidligere finansminister Rishi Sunak, der advarede Truss mod det kaos, hun forårsagede. Men kommer der et nyt eksperiment med en uprøvet person? Eller kommer der et comeback for Boris Johnson? Den britiske stabilitet med det kølige overblik er gået fløjten. De konservative er ikke længere i stand til at regere, mens partiet for enhver pris vil modsætte sig det eneste demokratisk fornuftige: et nyvalg. Konsekvensen kan blive, at Skotland bliver en selvstændig nation. Goodbye, Great Britain.

Det værste er, at det politiske Hamlet-skuespil er ved at blive vist på den europæiske scene. Italien får en ny regering med Giorgia Meloni i spidsen. Hun har Mussolini som forbillede, og hun og flere toppersoner i den nye højreregering har talt positivt om Ruslands præsident, Vladimir Putin, og har indikeret, at støtten til Ukraine skal reduceres. Det er totalt modsat Mario Draghis regering, der rettede skuden op.

Den enorme byrde, som sanktionerne mod Rusland har lagt på de europæiske forbrugere, begynder i det vestlige og midterste Europa at føre til uro, mens Østeuropa vil have en hård kurs mod Putin trods en inflationen på 15-20 pct. Især i Frankrig er der tegn på en protestbølge som med De gule Veste. Foreløbig er der dog ingen tegn på, at befolkningerne vil droppe støtten til Ukraine.

Men den tyske regering begynder at vakle som en konsekvens af en langvarig debat om, hvor meget eller lidt man skal hjælpe Ukraine militært, og som en konsekvens af, hvordan Tyskland kan leve med de stigende energipriser trods en enorm støttepakke på 200 milliarder euro. Det har ført til et dramatisk skifte i meningsmålingerne, så De Grønne nu er på niveau med Socialdemokratiet, SPD – med hver 19 pct. - mens de borgerlige unionspartier får 30 pct. af stemmerne.

Kansler Olaf Scholz brugte for nylig et såkaldt ”magtord” for at få koalitionen til at acceptere en kortvarig forlængelse af tre atomkraftværkers drift, inden de lukkes ned. ”Magtordet” bygger på en særlig bestemmelse i kanslerens beføjelser, så kansleren kan tvinge en minister til at følge hans linje. Den bestemmelse bruges ekstremt sjældent. Den stærke Helmut Schmidt brugte den aldrig. Når Scholz bruger den, betragtes som en udtryk for en svag kansler, der ikke kan overbevise sin regering med argumenter og politiske handlinger – mindre end et år efter dannelsen af endnu en regering hen over midten.

Det danske valg udmærker sig ved at udstille kaotiske forhold i den blå blok med reelt tre Venstre-partier, og hvor den tidligere statsminister Lars Løkke får et comeback og måske bliver statsminister. Der kan blive skrevet politisk historie i flere europæiske lande end Storbritannien.

Pandemien, den stigende inflation og krigen i Ukraine med sanktioner ligger bag den voksende usikkerhed i Europa. Normalt fører kriser og krige til en samling af kræfterne, men det er ikke tilfældet nu. De fleste EU-lande har været imod Tysklands modvilje mod at lægge loft over gas- og el-prisen. Nu bøjer Tyskland sig – et stykke. Men der er dyb splittelse om energipolitikken i EU og dermed om håndteringen af, hvordan landene skal håndtere de sanktioner, de selv har iværksat. Udviklingen mod et grønt samfund er sat i stå. De store visioner er lagt i skuffen. Pengene bruges til at klare energikrisen og den kommende recession.

Hvis krigen i Ukraine trækker ud, som alt tyder på, kan det føre til voksende modvilje i Europa mod de høje leveomkostninger og den politiske inaktivitet for at standse krigen. Det vil i givet fald være en julegave for Putin. Når der endelig kommer forhandlinger om Ukraine, kan de blive langvarige og dybt problematiske, og det kan blive svært at finde fodslag i EU – og i Vesten som helhed – og det kan gøre det vanskeligt at finde en europæisk sikkerhedsorden. Europa begynder at vakle, mens det modsatte burde være tilfældet.