Tysk-Kina270226

Europa må samarbejde med Kina

Friedrich Merz forsøger at finde en ny tysk og europæisk kurs over for Kina, som bliver en voldsom konkurrent, men også en vigtigere handelspartner end USA

24.02.2026

Hugo Gaarden

Tysklands kansler, Friedrich Merz, blev den sidste leder af de tre store europæiske lande, som besøgte Kina denne vinter. Besøget bliver afgørende for det tyske og europæiske forhold til Kina. Alle tre ledere hælder til et tættere samarbejde med Kina uden at betragte Kina som en trussel.

Hidtil har de europæiske lande fulgt USA´s mangeårige kritik af Kina, om end med mildere toner. De har forsøgt at holde Kina på afstand. Men nu er der en voksende erkendelse af, at Kina bliver en langt vigtigere handelspartner end USA og en vigtig partner klimamæssigt, teknologisk og sikkerhedspolitisk. Relationer til Kina skal ikke længere undskyldes, fordi Kina har et ét-partistyre.

Det er en ny balancegang. Merz er pisket til at vende blikket mod Kina, for ellers går det galt for Tyskland, hvis eksport til Kina dykker. Det rammer også resten af Europa, ikke mindst dansk eksportindustri.

Den tyske eksport til Kina er stagneret siden finanskrisen, og bileksporten er faldet dramatisk siden 2018. Derimod eksploderede den kinesiske eksport af biler til Tyskland de seneste fem år. Den er blevet seks-doblet, og de kinesiske el-biler har fuldstændig sat sig på markedet. Samme tendens ses i hele den europæiske bilindustri. Kina er for Tyskland blevet en vigtigere handelspartner end USA. Sidste år var samhandelen mellem Kina og Tyskland på 251 milliarder euro (1857 mia. kr.) mod 241 mia. euro over for USA.

Der er i Tyskland frygt for et ”Kina-chock 2.0”. Det første var i årene efter 2001, hvor Kina åbnede op for handelen og gav næsten fri adgang for investeringer i Kina. Det førte til den berømte vækst på omkring 10 pct. om året, og det gavnede i høj grad tyskerne. Men chock nr. 2 er det modsatte, nemlig at Kina kommer stormende ud på verdensmarkedet med selv de mest avancerede produkter, der er lige så gode som de vestlige, og som er billigere. Tysk bilindustri tabte fodfæstet. Kunstig Intelligens er på niveau med den amerikanske, men gratis for brugerne! Kina vil vinde kapløbet om Kunstig Intelligens i verden uden for Vesten, siger Microsoft.

Den politiske og folkelige forklaring på Kinas vækst er, at det skyldes statsstøtte og snyd. Det spiller ind i et vidst omfang. Men hovedårsagen er en målrettet industripolitik med massive omlægninger siden 2012, og som nu slår igennem. Præsident Xi Jinping gør alt for at gøre Kina til verdens førende nation på vitale, teknologiske og økonomiske områder. Sidste år havde Kina er globalt handelsoverskud på mere end 1000 milliarder dollar, eller godt 7.000 mia. kr. Landets økonomi er på 20 år blevet ti-doblet.

Da den franske præsident, Emmanuel Macron, besøgte Xi i december, bad han Xi om at holde igen på den massive ekspansion, fordi eksporten er blevet ”ubærlig” – den er blevet et spørgsmål om ”liv eller død” for europæisk industri. Da den britiske premierminister, Keir Starmer, besøgte Xi i januar, sagde han, at Europa skal betragte Kina som en nødvendig partner, mens de konservative på hjemmefronten betegnede besøget som helt forkert, fordi Kina er en autoritær stat, som Europa skal holde afstand til.

Merz har været usikker. Hans regering er splittet om en kritisk eller ikke-kritisk kurs. Mange i regeringspartierne CDU og SPD er imod kinesiske investeringer i tyske virksomheder og i infrastruktur som i 6G i telenettet. Det står i skærende kontrast til, at tyske virksomheder er storinvestorer i Kina.

Merz har i dag ingen klar strategi for Kina eller den globale udvikling, siger en førende økonomisk forsker, Sander Tordoir. Under besøget kritiserede han de kinesiske ledere for en unfair konkurrence, men på den anden side understregede han behovet for et stærkere samarbejde. Hvis Merz vil have en førende rolle for Tyskland i EU, kommer han ikke uden om at overtale EU-landene og EU-kommissionen til at udforme en strategi, der ikke betragter Kina som en risiko eller ”systemisk rival.”

Besøget viste ifølge den tyske Kina-ekspert Jörg Wuttke, at Merz forstår Kina og ønsker tætte personlige relationer, og at man ikke skal komme med formaninger. Kina vil ud på verdensmarkedet, og det skal Tyskland tage imod i en egen-interesse, siger han.

Merz kan med fordel skele til Canadas premierminister, Mark Carney, der har normaliseret forholdet til Kina, og som har anbefalet Europa og ligesindede lande at skabe en ny politisk blok i en multilateral verden for at blive uafhængige af supermagterne. Det har Merz og Europa endnu ikke et formelt svar på.

For Europa er et stærkere samarbejde med Kina vitalt for at løfte den stillestående europæisk økonomi. Mercedes mener, at europæiske virksomheder må samarbejde med kinesiske virksomheder for at kunne følge med i innovation og forskning, og de må være i Kina for at kunne udvikle sig og for derfra at komme ud på verdensmarkedet. Kineserne skal hjælpe europæerne. Det er den omvendte verden. Ikke mindst omkring Kunstig Intelligens.

Kina er foran med el-biler, selvkørende biler og fremtidens brændstof: oplagret strøm i batterier. Kina producerer 70 pct. af verdens batterier. Kina bliver dominerende i mobiliteten, som USA har været det. Kina viser også, at Europa må have mere gang i infrastrukturen for at klare sig, og det kan ske i et samarbejde med Kina. Det er et gigantisk el-net, Kina har etableret, mens tyskerne har svært ved at komme ud af stedet. Kina producerer lige så meget el fra vindmøller som USA og Europa til sammen. Kina har i dag 50.000 km højhastighedsbaner, der forbinder samtlige byer med over en halv million indbyggere. I Europas kludetæppe af nogle få tusinder kilometer nationale og regionale højhastighedslinjer, er hastigheden på kun 200 km i timen på to strækninger.

Det helt afgørende er, at om europæerne erkender, at Kina har en dobbelt-økonomi: 1. En svag hjemlig økonomi på grund af en overophedet boligsektor. 2. En ekstremt fokuseret industri- og digitalsektor, der stormer ud på verdensmarkedet. Problemer i indenrigsøkonomien får ikke lov til at køre Kina i sænk. Politisk handlekraft år efter år har gjort det muligt for Kina at satse på vindersektorer. Derved har Kina vundet over Trumps ulovlige tarif-krig.

Derved er Kina i dag en urørlig økonomisk og teknologisk supermagt, som genskaber globaliseringen. Hvor vil europæerne stå i dette kapløb? Det får afgørende betydning for Europas virksomheder og arbejdspladser.