Ukrainetest-120226

Nu kommer testen for

Ukraine og Europa

Putin har vundet krigen i Ukraine og slaget om Europa. Trump og Putin har presset Zelenskyj til at holde et valg i maj. Europa bliver alene om at sikre Ukraines eksistens.

12.02.2026

Hugo Gaarden

Så fik Trump og Putin krammet på Zelenskyj. Den ukrainske præsident har bøjet sig for et langvarigt pres fra Donald Trump og Vladimir Putin og er gået med til at holde et kombineret præsidentvalg og en folkeafstemning den 15. maj om det fredsforslag, der kan være klart.

Financial Times bragte nyheden onsdag, men Zelenskij sagde bagefter, at det kun sker, hvis der forinden er sikkerhedsgarantier og en våbenhvile. Men der er ingen sikkerhed for, at garantierne er noget værd, og en våbenhvile kan russerne med lethed lave, da de har overtaget på slagmarken. Ifølge FT gav Trumps forhandlere det ultimative stød til Zelenskyj: Hvis han ikke gik med til valgene, ville Ukraine ikke få amerikanske sikkerhedsgarantier. Men er de noget værd?

Den 26. september skrev jeg i en kronik i Jyllands-Posten, at Putin i løbet af få måneder kan demonstrere sit mesterværk som tidligere KGB-agent, nemlig ved at få gennemført et valg i Ukraine. Det vil skabe politisk kaos, så han dermed kan vinde krigen både politisk og militært. Zelenskyj står meget dårligt i meningsmålingerne, og Putin og Trump ønsker at fjerne Zelenskyj. Trump viste det i februar sidste år, hvor han lagde et uhørt pres på Zelenskyj under et møde i Det hvide Hus., og Putin har under hele krigen haft som mål at fjerne Zelenskyj for at få et føjeligt styre.

Borgmesteren i Kiev, Vitalij Klitschko, sagde til FT, at ”valg under krigen er dårligt,” for det kan ”ødelægge landet indefra, og det er Ruslands mål.” En valgkamp midt under krigen kan kun skabe kaos. Det er uklart, hvem der kan deltage, og hvad der skal stemmes om. Hvad sker der, hvis der ikke er flertal? Vil en afstemning blive respekteret? Putin har gang på gang brudt aftaler, og Trump vil ikke respektere et demokratisk valg, hvis han taber.

Putin kan bruge et kaos for at tvinge sin egen fredsaftale igennem, og han kan før valgene eller efter forsøge at erobre den sydlige del af Ukraine og skyde havnebyen Odessa i sænk, som han tidligere gjorde med Mariupol. Det vil lægge en løkke om halsen på Ukraine. Putins mål har ikke været at erobre Ukraine, men at sikre dominans. Den tidligere chef for det britiske efterretningsvæsen, MI6, Richard Moore, sagde for nylig, at Putin ikke er interesseret i territorier, men i dominans.

Europa har ikke været involveret i forhandlingerne, men får måske lov til at deltage i en amerikansk-defineret sikkerhedsgaranti. Den vil med sikkerhed være tandløs, for Putin vil ikke have NATO-styrker i Ukraine, heller ikke som fredsgaranter, der skal kunne gribe ind, hvis russerne bryder en fredsaftale.  

Valgene bliver dermed et nederlag for Europa, som ikke har evnet at forsvare den europæiske sikkerhedsorden - grænserne og suveræniteten. Er Koalitionen af Villige lagt i mølposen? Flere europæiske lande sendte for nylig en håndfuld soldater til Grønland for at sende et politisk signal til Trump, men der er ikke sendt undsætningsstyrker til Ukraine for at forsvare civilbefolkningen.

To ukrainske sikkerhedspolitiske eksperter, Tetiana Kyselova og Yuna Potomkina, skrev sidste år i Foreign Affairs, at Ukraine ender som en tragedie, hvis man laver samme fejl som med Minsk-aftalerne for godt ti år siden mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig. Der var ikke enighed om, hvordan de skulle udføres, og der var ikke stærke sikkerhedsgarantier. Denne gang må Europa spille en stor rolle under forhandlingerne med krav om en fælles militær fredsinspektion, ellers bliver en aftale en katastrofe, skriver de.

I den såkaldte Budapest-aftale i 1994 gik Ukraine med til at afstå sine atomvåben mod at få en sikkerhedsgaranti fra Rusland, Storbritannien og USA. ”Aftalen var ikke det papir værd, den var skrevet på,” skriver den tidligere tyske kansler, Angela Merkel, i sin bog ”Frihed.” Den tidligere stabschef for Zelenskyj, Andriy Yermak, kritiserede de juridiske smarte, men virkningsløse garantier i aften og ville undgå en gentagelse. Han havde ingen tillid til Putin. Yermark blev for nylig fjernet.

Putin og Trump har stille og roligt trukket tæppet væk under Zelenskyj, mens de europæiske ledere har siddet foran Trump som artige skolebørn. De kunne i dag vise, hvad sikkerhedsgarantier betyder, nemlig ved at sende egne soldater med forsvarsudstyr til Ukraine for at standse Putins terrorangreb mod civilbefolkningen og el-installationerne. Putin har fordoblet drone- og missilangrebene siden genvalget af Trump. Europæerne har mængder af amerikanske Patriot-raketter og selv-udviklede raketter. Men europæerne blev skræmte af Putins atomtrusler i 2022, og nu skræmmes de af hans terrorangreb midt i vinterkulden.

Der er ikke dét, der ligner en europæisk afskrækkelse. Vil den være til stede efter en våbenhvile og fred, hvor Putin har taget 20 pct. af Ukraine og dermed ændret Europas grænser og sikkerhedsorden?

På det nylige Davos-møde sagde en synligt frustreret Zelenskyj: ”I stedet for at blive en ægte, global magt, er Europa stadig et smukt kaleidoskop af små og mellemstore magter. I stedet for at gå i spidsen i forsvaret af friheden, virker Europa fortabt og prøver at få den amerikanske præsident til at ændre sig. Men det gør han ikke.”

Det bliver afgørende for Ukraine og Europa, hvordan de europæiske ledere vil forsøge at sikre Ukraines eksistens. Putin har allerede vundet krigen, og Trump vil hente enorme indtægter fra Ukraine og Rusland. Han vil for næsen af europæerne udnytte råvareressourcerne i begge lande, mens europæerne køber dyrt gas og olie i USA og Mellemøsten. Europæerne bliver efter alt at dømme ene om at genrejse Ukraine. Ifølge bladet Economist kan det koste langt over 2000 milliarder kr.

Ukraine bliver svækket, formentlig med en lydhør ledelse over for Rusland, der har ændret de europæiske grænser – den røde linje, som Danmark og Grønland hæfter sig så meget ved. Nu accepterer de europæiske ledere at spille andenviolin på deres eget kontinent og vil acceptere, at en rød linje i Ukraine brydes og godkendes ved et manipuleret valg midt under en krig.

Det er et meget dystert signal at sende til Grønland, Danmark og verden. Europa har endnu ikke formået at træde op mod den rå magt. Det er europæisk eftergivenhed over for både Rusland og USA, der karakteriserer nutidens Europa.