Grønland-210126

Trump Erobreren har

allerede dræbt Vesten

Davos blev stedet, hvor nutidens appeasement faldt sammen. Kravet om en stærkere europæisk optræden mod Trump voksede markant og dermed kravet om et uafhængigt Europa og en ny verdensorden, der ikke domineres af 2-3 supermagter

21.01.2026

Hugo Gaarden

På kun et par uger formåede præsident Donald Trump at ødelægge det eksisterende Vesten, og han slog skår i NATO. Europa stod i sidste uge på randen af en handelskrig med USA.

Det er for tidligt at erklære NATO for død, for der er en militær struktur, som Europa og Canada kan trække på og gøre til grundlaget for en ny militær alliance, hvis Trump trækker USA ud af NATO. Men det Vesten, vi kender som en homogen og stærk enhed med et fælles værdisæt er dødt. Canadas premierminister, Mark Carney, sagde på det verdensøkonomiske møde i Davos i sidste uge, at den regelbaserede verdensorden er bristet, og at vi står over for en brutal realitet, hvor stormagterne ikke vil respektere begrænsninger og de mindre lande.

Han fik stormende bifald fra 1000 mødedeltagere – topfolk i erhvervslivet, politikere og eksperter. Det er slående, at det blev en ikke-europæer, der udtrykte dét, som europæerne er nået frem til som grundlaget for en ny verdensorden.

Trumps krav om at overtage Grønland, i givet fald med militær magt, blev af alle betragtet som et angreb på et NATO-land, Danmark. Det strider mod grundlaget i NATO og mod de internationale traktater. Trump skærpede tonen dramatisk ved at true med tariffer på de lande, der vil forsvare Danmark og Grønland. Derfor blev bare truslen om en overtagelse betragtet som ødelæggende, fordi det skaber tvivl om en fredsaftale omkring Ukraine, der kræver sikkerhedsgarantier fra Vesten. Der vil være tvivl om garantier, hvis de indgås med Trump uden om europæerne. Derfor var reaktionen i Europa så stærk, og det fik Trump til – på Davos-mødet – at trække kravet om en overtagelse af Grønland tilbage.

Den tyske finansminister, Lars Klingbeil, kaldte truslen fra Trump for afpresning. Trump optrådte som en gangster. Kommentatoren Thomas Friedman, New York Times, rammer plet, når han siger, at Trumps politik ikke er ”America First”, men ”Me First”. Alt handler om den superforfængelige Trump. New York Times skriver i en leder, at Trump har raget 1,4 milliarder dollars (9 milliarder kr.) til sig i kraft af præsidentembedet!

Hans hån over for Storbritannien om øerne i Det indiske Ocean gør tingene værre, for han har kaldt briternes overdragelse af øerne til Mauritus for en ”kæmpe stupid handling.” Briterne tog øerne med militærbasen fra Mauritius i 1965, og leverede dem så tilbage i henhold til en domstolskendelse i 2024. Det viser, at Trump blæser på alle juridiske aftaler overalt i verden, og han blæser på de nærmeste allierede. Han fandt aftalen god for et år siden!

USA og NATO ledes i dag af en erobrer, og derfor er der ikke længere noget fælles værdigrundlag mellem Europa og Trumps USA – om end det måske kan genskabes under en ny præsident. Derfor er de europæiske regeringer langt om længe begyndt at lægge eftergivenheden og deres leflen over for Trump til side. Den appeasement, de har vist, har ikke ført til et samarbejde med Trump, tværtimod. Ikke mindst EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har fejlet ved at indgå en aftale med Trump, der pålagde Europa tariffer på 15 pct., mens USA går fri.

Den aftale har EU-parlamentet sagt nej til, og det har fået EU til at lægge den på is, og det er udtryk for, at den europæiske befolkning har sagt nej til appeasement-politikken, nøjagtigt som den britiske befolkning gjorde det over for den britiske premierminister Neville Chamberlain, der fejlede med sin føjelighed over for Hitler i 1938. Californiens guvernør, Gavin Newson, udstillede i Davos europæernes føjelighed ved at sige, at de har lagt sig på knæene for Trump i stedet for at rejse sig mod ham. ”Rejs jer og vis rygrad,” sagde han.

De europæiske ledere er begyndt at rejse sig, og et skete forsigtigt på det ekstraordinære EU-topmøde i sidste uge, men især ved at flere europæiske lande sendte nogle få soldater til Nuuk. Det var en tydelig demonstration af, at en amerikansk militær overtagelse kan blive mødt af et militært svar fra flere NATO-lande. Statsminister Mette Frederiksen viste handlekraft ved at få skabt denne opbakning og ved hendes insisteren på, at der ikke kan rokkes ved Grønlands tilhørsforhold.

Det kom også til udtryk, da hun sagde nej til selv en territorial amerikansk overtagelse af små baseområder. Det kan nemlig komme på tale med smarte aftaler under senere forhandlinger, svarende til en baseaftale på Cypern. Derfor er Grønlands-affæren ikke slut.

Europa står stadig svagt. Lederne af de tre store lande er politisk svage. De risikerer alle som én at miste regeringsgrundlaget og handlekraften inden for et år, men de véd også, at hvis de ikke formår at støtte Ukraine, vil det være et prestigetab over for resten af verden. De tvinges til at rejse sig og vise rygrad, ellers kan der komme en folkelig modreaktion. En meningsmåling fra den europæiske tænketank, ECFR, viser, at kun 16 pct. af europæerne betragter USA som en allieret, mens 20 pct. betragter USA som en fjende eller rival. De fleste europæere ser Kina som en stærkt voksende stormagt, de vil samarbejde med, mens USA mister terræn. Et flertal går ind for øgede forsvarsudgifter på 47 pct. vil have en europæisk atomafskrækkelse. Den sikkerhedspolitiske holdning er fundamentalt ændret på kort tid.

Problemet er, om der først skal være et politisk generationsskifte, før Europa tager fat. Hvis ikke de europæiske ledere slår hårdt igen, som Kinas præsident, Xi Jinping, gjorde det under tarifkrigen, kan Trump fristes til at kaste sig ud i nye styrkeprøver.

Europæerne kan slå hårdt igen med tariffer. De kan ramme de digitale selskaber, for dér er Trump og selskaberne sårbare, da Europa er verdens største enhedsmarked. De kan i lyntempo få en gruppe topfolk til at skabe et stærkt ydre EU, som da Det indre Marked blev etableret. De kan indføre et ægte demokrati med flertalsafstemninger. De kan bakke op bag FN og domstolene i Haag for at bevare en international retsorden. De kan satse på nye globale alliancer for de mellemstore lande for at danne et modspil til supermagterne, som Carney har foreslået, og de kan satse på frihandel uden toldkrige og med et maksimalt samarbejde med Kina og Syden, fordi verden nu engang er globaliseret.

De seneste dag har skærpet bestræbelserne på at etablere et uafhængigt Europa og en ny verdensorden, der ikke domineres af 2-3 supermagter, og hvor de øvrige lande kan optræde i nye alliancer og grupperinger, der kan skabe en bedre global balance.