Pressefrihed111125

BBC kæmper for

pressefriheden

Donald Trump forsøger at knække BBC. Lykkes det, er det yderligere et skridt mod et autoritært regime

11.11.2025

Hugo Gaarden

BBC kæmper i disse dage for sin eksistens som en uafhængig tv-station og dermed for pressefriheden i verden. Det er en sag, der stiller Muhammed-tegningerne i Danmark fuldstændig i skyggen. Den handler om, hvorvidt pressen frit kan stille de stærkeste demokratiske ledere til ansvar.

Præsident Donald Trumps forsøg på at indføre et autoritært styre kan blive fuldendt, hvis han får knækket den britiske tv-station, BBC. Han forsøger at tvinge BBC til at undskylde en tv-reportage og betale erstatning til Trump. Hvis BBC ikke bøjer sig, kræver han en erstatning på en milliard dollar, 7,5 milliarder kr.

Affæren handler om en Panorama-udsendelse fra 2024 – fra før præsidentvalget. Reportagen handlede om hans tilhængeres angreb på Kongressen den 6. januar 2021, dvs. få dage før, han trådte tilbage efter et valg, han ikke ville erkende, at han tabte.

Inden stormen på Kongressen, som skulle godkende valgresultatet, holdt han en lang tale, hvor han sagde til tusinder af tilhængere: ”Vi går til Capitol, og jeg vil være med jer.” Senere sagde han om tilhængerne, at ”de vil kæmpe som ind i helvede.” De to udtalelser blev i Panorama klippet sammen til én sætning, og det er netop nu blevet kritiseret som manipulation, og Trump kalder BBC´s journalister for korrupte og uærlige.

Han sagde altså begge dele i samme tale. Det hvide Hus har siden hen sagt, at han ikke opfordrede folkemængden til at bruge vold og henviser til, at han efter stormen på Capitol opfordrede folkemængden til at forlade stedet fredeligt.

Men kernen i reportagen viser, at Trump ville bekæmpe valgresultatet og godkendelsen af det. Reportagen kunne have nævnt, at citaterne var sammenklippede, men det ændrer ikke ved sammenhængen i talen. Da reportagen blev vist, reagerede ingen på den, heller ikke Trump-tilhængerne.

Hvis BBC undskylder og trækker udsendelsen tilbage, kan Trump selvsagt hævde, at BBC har taget fejl. Han vil vise alle medier, at de skal være forsigtige over for ham.

Det er derfor, at sagen er alvorlig, og det er derfor, at nogle advokater i USA advarer BBC mod at undskylde og acceptere en erstatning, for så er vejen banet for en undergravning af pressefriheden.

Trump er gået til angreb på politiske modstandere, kritiske personer og medier. Han har aftvunget den amerikanske tv-station ABC en erstatning på 16 millioner dollar for at bringe et interview med Kamala Harris, der var hans modstander sidste år.

BBC erkender, at der de seneste år er sket fejl. BBC har muligvis ligget lidt for meget på den palæstinensiske og arabiske side i Gaza-krigen. Men det skyldes også, at Israel har hindret udenlandske journalister i at dække krigen fra Gaza med egne reportere. BBC har ofte brugt arabiske journalister fra sin arabiske tjeneste fra hovedstudiet i London for at kommentere krigen. Men der har ikke været bevis for, at der er sket en gennemgribende manipulation i en pro-palæstinensisk og anti-israelsk retning.

Derimod har BBC i mange tilfælde og i mange konflikter været temmelig skånselsløs i at afdække begivenheder og i at kommentere konflikter og kriser på en fair måde. Derfor betragtes BBC verden over som den mest troværdige nyhedskilde på globalt plan. En undersøgelse fra Pew Research viser, at BBC er mere troværdig end de store amerikanske tv-stationer.

Men BBC har i flere år været angrebet af en højrefløj, som også omfatter den kortvarige, tidligere premierminister Boris Johnson, der har en lang fortid som en meget EU-kritisk, til tider en manipulerende journalist. Som premierminister førte han Storbritannien ud af EU med fordrejede og løgnagtige begrundelser.

Som regeringschef fik han sin forgængers presse- og kommunikationschef, Robbie Gibb, ind som bestyrelsesmedlem i BBC, og Gibbs har ifølge flere kilder foretaget et kup, der førte til, at BBCs generaldirektør, Tim Davie, og BBC´s nyhedschef, Deborah Turness, trak sig. Det skete på baggrund af en intern rapport fra Michael Prescott, der var BBC´s etik-ansvarlige, og som sagde, at der var sket fejl i Panorama-udsendelsen, især med ”klippet.” Han er ven med Gibb, der længe har været kritisk over for BBC. BBCs bestyrelsesformand, Samir Shah, mener, at reportagen rummede redaktionelle fejlskøn, men han ville dog ikke undskylde på BBC´s vegne.

Kritikere har i lang været utilfredse med BBC´s dækning generelt med påstand om, at den har været venstreorienteret og for ”liberal.” BBC´s rolle som den fjerde magtinstans har været en torn i øjet på højrefløjen. Det er altså en bred kampagne mod BBC´s journalistik, der ligger bag den aktuelle sag.

Den største bekymring hos journalister og mange i offentligheden er, at de to topchefer trak sig uden at være blevet fyret, fordi det kan føre til en mere forsigtig journalistik fremover, netop i en tid, hvor populisme, splittede samfund og autoritære tendenser breder sig verden over. Det kan undergrave pressefriheden, især når magthavere bruger barske metoder med enorme erstatningskrav for at lukke munden på kritiske medier.

Det, der måske rammer Trump hårdest, er, at BBC har afdækket Trumps metoder for at bevare magten og for at bekæmpe modstandere. Det er metoder, der ikke er set i demokratierne siden Hitlers magtovertagelse i 1933. Hitler blev valgt, men han greb den fulde magt med manipulationer og vold i de følgende år.

Ingen vestlig leder har offentligt turdet kritisere Trumps forsøg på at tage magten i 2021, og de europæiske ledere har i det seneste år leflet for ham for at undgå hans angreb. Kun Kina har turdet svare igen med så stor styrke, at det allerede nu står klart, at Kina vinder den økonomiske krig, som Trump har iværksat.

BBC-sagen er et wake-up call til medierne og politikerne: Det er nu, de skal turde tage opgøret med Trump. Han er en trussel mod medierne og demokratiet.