Folkeligt051125

Folkelig revolution

i verdens storbyer

Zohran Mamdani gjorde det politisk utænkelige i New York, og det får virkning i verdens storbyer, som er blevet for dyre for almindelige borgere. Han brød alle traditioner om valgkamp

05.11.2025

Hugo Gaarden

Husk navnet Mamdani. Han vil komme til at danne skole for de moderne storbysamfund verden over.

Valget af Zohran Mamdani som demokratisk borgmester i USA´s største by, New York, bryder alle forestillinger om valgkamp, og så udtrykker han i virkeligheden kernen i dette at være amerikaner: Han er indvandrer. Stort set alle amerikanere kom oprindelig ind i Den nye Verden via New York. Og så er han af indisk herkomst og muslim. Alle normer i Trump-tidsalderen er brudt.

For godt et år siden var han ukendt, og da han stillede op til borgmestervalget for et år siden, gav meningsmålingerne ham 1 pct. Den 34-årige altid frejdige, optimistiske og veltalende mand fik 50,4 pct. af stemmerne over for 41,6 pct. til den stærkeste modstander, den tidligere guvernør i staten New York, Andrew Cuomo, der stillede op som uafhængig kandidat.

Den republikanske kandidat, Curtis Sliwa, fik kun 7,1 pct. Det var et slag i ansigtet på præsident Donald Trump, der kommer fra New York, og Trump fik samme dag nederlag i tre delstater ved lokalvalg, herunder i Californien. Trumps nedtur er nu begyndt, og det forstærkes måske af en afgørelse i Højesteret, der kan afvise det lovmæssige grundlag for tarifkrigen.

Mamdani blev født i Uganda af indiske forældre, der var forretningsfolk, og som flyttede til New York, da Zohran var syv år. Han var et ubeskrevet blad, da han for et år siden gik ind i valgkampen. Han førte valgkamp næsten uden penge og med stor skepsis hos Demokraterne og i fagbevægelsen, og han fik kun 1 pct. af stemmerne ved den første meningsmåling. Men han var hele tiden på farten og fik et enormt antal frivillige med i sin kampagne, og han brugte de sociale medier bedre end nogen anden nogen sinde. Han mødte begejstring i næsten alle etniske grupper, og forretningsfolk i industrien og finansverdenen så efterhånden mere positivt på ham.

Hans gennemgående budskab var ekstrem enkelt: affordability – noget man har råd til eller betalbart, som tyskerne ynder at udtrykke det. Det gælder især boliger, men også leveomkostninger. Alle erkender, at New York er for dyr for alle med en almindelig indkomst. New York Times skriver i en leder, at byen har behov for ham, og at han kan blive en model for Demokraterne, hvis han laser-fokuserer på forbedringer i hverdagen.

Mamdanis politik er, at alle skal kunne få en ordentlig og billig bolig. Han vil sætte et loft over lejen, og han vil bygge 50.000 nye billige boliger om året. Han vil indsætte gratis busser, og børnehaver skal være gratis. Dagligdagen skal være bedre for enhver. Hans budskaber gik rent ind.

Der var selvfølgelig forsøg på at jorde ham, fordi han er muslim, og fordi han støttede palæstinenserne under Gazakrigen. New York har en meget stor og indflydelsesrig jødisk befolkning, men han klarede sig rimelig godt gennem konfrontationerne, og det samme skete over for højrefløjen hos Demokraterne og i erhvervslivet. Han kalder sig en demokratisk socialist, der vil have en højere beskatning af velhavere og de store virksomheder. Men diskussioner med erhvervsorganisationer viste, at han er meget pragmatisk. Han har vist sig fleksibel og erkender, at mere enklere regler for byggeri kan være vigtigere end lovkrav om  boligpriserne.

Det kløgtige i valgkampen har været, siger analytikere, at han ikke lod sig styre af de traditionelle politiske grupper og opfattelser, men holdt sig strikte til dét, borgerne er mest optaget af - leveomkostningerne. Men kan han så skaffe sig finansiering? Han har behov for, at byrådet og delstatens forsamling bakker ham op, og for at sikre sig dét, har han gjort et godt forsoningsarbejde over for politiske kritikere, men uden at slippe kernen i hans politik.

Hans valgsejr kan sætte bølger i gang i de amerikanske storbyer, hvor betalbarheden er et stort problem. Det er ingen revolution, han vil lave, og han fører ikke et politisk korstog fra venstre eller højre. Han vil løse praktiske problemer, som alle uanset politisk holdning kan gå ind for. Han er ved at skabe en ny folkelig politik, der er politisk grænseoverskridende.

Han har mulighed for at sætte en ny global udvikling i gang, primært i storbyerne, hvor betalbarheden er et lige så stort problem som i New York. Det var et stort tema i det nylige valg i Holland, og det er et konstant og ømtåleligt problem i Tyskland, der er Europas største lejemarked. 53 pct. af tyskerne bor i lejligheder. Også i København er der voksende utilfredshed med dyre boliger og høje leveomkostninger.

I Frankrig, hvor milliardærer kun betaler 26 pct. i skat, mens velstillede betaler 46 pct., har økonomen Gabriel Zucman fået megen opmærksomhed om hans enkle forslag om særskat på alle med en formue på over 100 millioner euro (740 millioner kr.). De skal betale mindst 2 pct. mere i skat. Det giver ikke nok til at dække Frankrigs budgetproblemer, men det illustrerer, at der er voksende krav om, at supervelhaverne, der betaler mindst i skat, skal betale mere. Tendensen er der overalt. I Tyskland er der også en voksende debat om en velfærdsfordeling ved øget beskatning af formuer og arv.

At Mambani har fået tag i de fleste grupper med forslag, der ikke er specielt politisk farvede, og som også taler til middelklassen, kan få enorm betydning. Desuden skal man ikke overse, at det er en indvandrer, der med en meget folkelig valgkamp bryder gennem alle dogmer og får magten.

I Tyskland er kansler Friedrich Merz blevet heftigt kritiseret for at indikere, at det er invandrere, der er årsagen til seksuelle overgreb. I USA viser Mambanis valgsejr, at det kan blive indvandrere, der løser dagligdagens problemer, mens de traditionelle partier sover i timen. ”New York blev bygget af indvandrere. Nu er det en indvandrer, der leder byen,” sagde han selvbevidst efter valgsejren.

Mambani har sat lidt af en folkelig, men fredelig revolution i gang.