Trump151025

Kejserens falske klæder

Donald Trump har ført sig frem i et show som en historisk fredsskaber. Han har vitterligt været hovedkraften i løsladelsen af gidsler og fanger i Gaza og Israel, men han skaber ikke varig fred og en palæstinensisk stat

15.10.2025

Hugo Gaarden

Verden har endnu engang oplevet præsident Donald Trump som en moderne version af Kejserens nye Klæder, men denne gang i form af falske klæder. Ikke desto mindre må alle anerkende Trumps indsats for at standse krigen i Gaza og få gidsler og fanger løsladt. Det var i høj grad hans mesterværk.

Men de storskrydende udmeldinger om varig fred, en ny start i Mellemøsten og afslutning på en ”3000 år konflikt” mellem jøderne og palæstinenserne er intet andet end falske påstande. Det var et typisk Trump-show om Trump og ikke om fred. Han vil ikke efterkomme palæstinensernes største krav om deres egen stat. Han ignorerer realiteterne overalt. Han svigter Ukraine. Han har optrappet sin økonomiske krig mod Kina, og han fører hjemlig politisk krig mod sine modstandere og retssystemet. Han skaber ikke fred, men påfører verden menneskelige og økonomiske tab. Den eneste værdi, han forsøger at skabe, er til sig selv, nemlig ved at bygge et ferieparadis på det udbombede Gaza med over 66.000 dræbte palæstinensere, de fleste civile, og med hans egen familie og venner som bygherrer.

Hvad har det med f.eks. danskerne at gøre? Kan vi ikke bare ignorere ham? Nej, for han gør intet for at standse Vladimir Putins krig og tvinger dermed europæerne til at sætte forsvarsudgifterne i vejret – med en ekstra oprustning i Danmark på 50 milliarder kr. for 2025 og 2026. Han truer med at stjæle Grønland, og han skaber kaos og tab verden over med sine tariffer og modviljen mod klimaforbedringer. Ved at droppe vindmølleprojekter, har han tvunget danske Ørsted i knæ.

Det er forståeligt, at mange ser positivt på hans indsats for at standse krigen i Gaza og for at sikre nødhjælpen og en genopbygning, men skyggesiderne af hans aktivitet har karakter af bedrageri og kynisk udnyttelse af mennesker i nød. Hvis det står til Trump, får de to millioner mennesker i Gaza ingen frihed. De bliver billig arbejdskraft i den genopbygning, som Trumps svigersøn Jared Kushner, og Trumps fortrolige, Steve Witkoff, der begge er byggematadorer, vil stå for i Gaza.

I Trumps 20-punkts plan er der intet konkret om en palæstinensisk stat. Trump og Kushner har i den første præsidentperiode gjort deres til at ødelægge grundlaget for en ny stat. Skal den etableres, må 700.000 jøder i ulovlige bosættelser – eller de fleste af dem – tvinges til at flytte tilbage til Israel, og Israel må opgive den besatte Vestbred. Det vil formentligt kun ske gennem konfrontation. Israel har i Gaza foretaget historiens største udslettelse af et land med to millioner indbyggere, hvor 78 pct. af alle boliger systematisk er ødelagt eller slettet fra landkortet. Hvem tror, at Israel vil være mindre brutal for at bevare drømmen om et Storisrael?

Disse perspektiver indgår overhovedet ikke i Trump-planen, i den offentlige debat og eller under det korte topmødeshow i Sharm el-Sheikh. Det er den vanskelige fase, som planen tager fat på nu. Første fase med løsladelsen af gidsler og fanger er ikke slut, da Hamas ikke har udleveret ligene af samtlige gidsler og lader Hamas-krigere færdes med deres våben. Israel truer med at genoptage krigen, hvis ligene ikke udleveres, og hvis Hamas ikke nedlægger våbnene.

”Fase 2 er startet. Der er fred i Mellemøsten,” sagde Trump i Sharm el-Sheikh. Det passer på ingen måde. Når gidslerne er frigivet, og når den israelske hær står i halvdelen af Gaza, kan Israel genoptage krigen, selv om Trump har givet de arabiske lande et løfte om, at krigen ikke genoptages. De arabiske lande insisterede under forhandlingerne på, at der skal etableres en palæstinensisk stat. Ellers risikerer de autoritære styrer oprør fra den arabiske befolkning. Men Trump ønsker ingen palæstinensisk stat, og han har vist foragt for det palæstinensiske styre på Vestbredden med Mahmoud Abbas som leder. Trump nægtede Abbas indrejsetilladelse til FN for nylig, hvor et massivt flertal anerkendte en palæstinensisk stat, mens USA stemte nej til en anerkendelse. I Sharm el-Sheikh tog Trump med udstrakte arme imod Abbas – et topmål af hykleri.

Men Kushner og Witkoff har øjensynlig gjort det klart for Trump, at han skal være mere imødekommende over for de arabiske lande og palæstinenserne, hvis han vil gøre private forretninger i regionen. Begge var meget aktive for at få aftalen om gidselløsladelsen godkendt, men det var primært for at få krigen standset og for at tage fat på genopbygningen. Aftalen rummer intet konkret om Gazas fremtid eller en palæstinensisk stat.

Et scenarie, som nogle eksperter opstiller, er, at Gaza ender som Libanon: At Hamas beholder deres våben og vil spille en rolle i Gaza, mens den israelske hær med jævne mellemrum angriber Hamas, og mens palæstinenserne kan slå sig ned i halvdelen af Gaza for at deltage i genopbygningen. Der hersker fortsat usikkerhed om etablering af en international stabilitetsstyrke og om palæstinensisk deltagelse i en midlertidig ledelse i Gaza. De afgørende aktører bliver USA og Israel, og det er et åbent spørgsmål, hvor stor indflydelse de arabiske lande får. De vil næppe deltage i en afvæbning af Hamas.

For de arabiske lande har det været afgørende at standse krigen og sulten i Gaza. Derfor har de støttet Trump. Men Israels krigsførelse og det nylige angreb på Hamas-ledere i Qatar har skabt en kløft mellem de arabiske lande og Israel. Araberne erkender nu, at der aldrig bliver fred eller stabilitet i Mellemøsten, hvis palæstinenserne ikke får deres egen stat. Israelerne skal ud af Vestbredden og Gaza. Landene om Golfen – herunder Iran – begynder at tale om fælles forsvarsforanstaltninger mod Israel, og flere lande, bl.a. Saudi-Arabien, knytter sig tættere til Kina og Europa bl.a. om våbenkøb. Næste skridt kan blive at etablere en arabisk atommagt. Egypten, der har en fredsaftale med Israel, betegner nu Israel som en fjende. Den arabiske verden er militært svag, men det er en formidabel politisk og økonomisk modstander, der begynder at blive etableret.

Hvis aftalen om Gaza bryder sammen, eller hvis der bliver konfrontation om en tostats-løsning, kan det blive Trumps endelige nederlag som deal- and peacemaker. Så fordufter hans drømme om en Nobel-fredspris.