Gaza021025

Trump kan skabe fred i

Gaza, men ingen ny stat

Donald Trumps plan for Gaza er en illusion, der måske kan skabe et Riviera, men som gør en palæstinensisk stat endnu sværere at gennemføre. Det kan føre til den helt store krise mellem Israel og de arabiske lande og mellem Trump og Europa

02.10.2025

Hugo Gaarden

Præsident Donald Trump var mere storskrydende end normalt, da han fremlagde sin plan for fred i Gaza. Han rablede løs om, at hans ”deal” vil være den største begivenhed i civilisationen, og at den vil ændre hele Mellemøsten. Men den kan ende som det helt store nederlag for Trump, for den bygger på en illusion og et folkebedrag.

Hvis Hamas siger nej til planen, som mange kendere i Mellemøsten mener, vil Israel ifølge ministerpræsident Benjamin Netanyahu forstærke krigen i Gaza for fysisk at udrydde Hamas-krigerne. Det vil ikke nødvendigvis ødelægge Trumps plan for selve Gaza, for kernen i hans plan er at bygge et Riviera, et ferieparadis, og det kan ske, mens krigen mod Hamas fortsætter uden om byggepladsen. Så kan Rivieraen stå klar som en anden ”mirakelby” i Golfen til ære for Trump, når han træder tilbage om tre år.

Trump har tidligere ønsket at fjerne samtlige to millioner palæstinensere fra Gaza, men har nu ændret mening ved at sige, at ingen skal tvinges væk. Trump har jo behov for arbejdskraft, og arbejdskraften er tvunget sammen i enorme teltlejre nu i den sydlige del ved grænsen til Egypten, hvor Israels hær vil have total kontrol. Uanset om Hamas overgiver sig eller går den visse død i møde, kan Trumps plan for Gaza sandsynligvis gennemføres.

Beboere i Gaza har tydeligt sagt, at vil have fred for enhver pris, selv om Israel har dræbt 66.000 palæstinensere – de fleste civile. De arabiske og de europæiske lande støtter planen, men vel at mærke når hensigten er at standse krigen, bringe nødhjælp til befolkningen, og at genopbygge Gaza. Dét kan ske, selv om Israel jagter de sidste Hamas-krigere.

Men Trump lyver, når han siger, at de arabiske lande bakker op bag planen i sin helhed. Samtlige arabiske og muslimske stater udvandrede under Trumps tale for nylig i FN. De arabiske lande støtter Trumps plan, men det er betinget af, at der skal etableres en palæstinensisk stat, som også skal omfatte Gaza, og at palæstinensernes myndighed, Palestinian Authority, skal stå i spidsen for staten.

Begge dele afviser Netanyahu pure, og det understregede han på pressemødet med Trump i mandags i en kort sætning på hebræisk, så Trump ikke kunne forstå, hvad han sagde, og så der ikke blev ballade på pressemødet. Da han for åben skærm blev spurgt, om der skal være en palæstinensisk stat, sagde han: ”Absolut ikke. Det står ikke i aftalen. Vi vil med magt hindre en palæstinensisk stat.” Ergo skal palæstinenserne fordrives eller fortsat være underkastet. Netanyahu vil ikke give det palæstinensiske styre på Vestbredden nogen form for indflydelse i Gaza.

Der står intet i Trumps plan om en selvstændig stat, kun nogle vage ord: ”Når genopbygningen af Gaza er i gang, kan det måske føre til en vej til en palæstinensisk selvbestemmelse og statehood, som vi anerkender som det palæstinensiske folks aspiration.” Sætningen er den fuldendte visse-vasse, og ordet statehood betyder ikke stat, men kan tolkes i alle retninger fra hjemstavn til en statsform med politisk frihed.

En stat er netop, hvad flere store europæiske lande har anerkendt i FN sammen med et massivt flertal af Jordens lande. Trumps plan er et folkebedrag, for han forsøger at give udtryk for, at der kan blive en palæstinensisk stat.

Planen vil åbne op for nødhjælp i massiv stil, og der kan ske en genopbygning af hospitaler, skoler og infrastruktur, hvis andre end USA betaler for det. Men det vigtigste er at lave en ferieby á la de store byer i Golfen, og projektet vil formentlig blive ledet af Trumps svigersøn, Jared Kushner, der er aktiv i ejendomsbranchen, også i Golflandene. Trump bruger præsidentmagten til at skabe gigantiske forretninger for sin familie, og Gaza kan blive det største projekt. Han selv vil være formand for et Fredsråd for hele planen, mens en international styrke skal stå for sikkerheden, dog underlagt den israelske hær, der ikke trækkes tilbage.

At palæstinenserne kan blive i Gaza, går imod Netanyahus og regeringens bestræbelser. Men Netanyahu står til at vinde over Trump, fordi han modsætter sig en palæstinensisk stat. Gaza-projektet vil gøre det umuligt at lægge Gaza sammen med Vestbredden til en selvstændig stat. Det fremgår af detaljerne i planen. Regeringen tvinger palæstinenserne på Vestbredden til at rykke sammen på stadig færre områder og truer med at annektere Vestbredden eller en del. Den sydlige del med Betlehem som et internationalt turistmål kan lægges ind under Israel. Så bliver der kun den nordlige del tilbage med over en halv million jøder i de ulovlige bosættelser. Mange palæstinensere vil blive presset ud af Vestbredden – til Jordan.

Så er der intet tilbage til en selvstændig stat. Vi véd ikke, om det er Trump eller den durkdrevne Netanyahu, der står bag planen, men den er det mest udspekulerede forsøg på at tilintetgøre palæstinensernes håb om at få deres egen stat. Ifølge mange palæstinensere har de arabiske lande og Europa er medansvar, hvis de går med til Trump-planen uden at forstærke kravet om en palæstinensisk stat. Nu har alle hørt, at Netanyahu med magt vil hindre en palæstinensisk stat. Er de parate til at bruge magt for at sikre en stat?

Det kan blive fatalt for araberne at svigte palæstinenserne. Nu begynder de at tale om et tættere samarbejde, også med Iran, f.eks. med en arabisk version af NATO - uden USA. Det kan blive en langt værre modstander for Israel end Hamas, for de kan ikke acceptere, at Israel tiltager sig retten til at angribe sine modstandere overalt i Mellemøsten. Derfor kan en palæstinensisk stat blive til en langt større krise mellem Israel og den arabiske verden end hidtil, og det samme kan ske mellem Trump og Europa.

Superdiplomaten Henry Kissinger, der var jøde, forstod sig på fredsskabelser. Han mente, at sikkerhed kun opnås, når befolkningernes følelser af retfærdighed og fairness imødekommes. Han erkendte, at han lavede en fejl, da han forhandlede en våbenhvile på plads efter Yom Kippur-krigen, der førte til fred mellem Israel og Egypten. Han ignorerede palæstinenserne. Det er 50 år siden.