HvideHusMøde190825

Europa har fået fat i

Trumps frakkeskøder

De vestlige ledere har sat pejlemærker for en fredsproces: Der skal være våbenhvile, og der skal etableres sikkerhedsgarantier for Ukraine. Men Ukraine kommer til at afstå territorier

19.08.2025

Hugo Gaarden

Der har aldrig før været et arbejdsmøde i Det hvide Hus mellem en amerikansk præsident og de vigtigste europæiske ledere. Er det slut med amerikansk enegang?

Mødet mandag i Det hvide Hus blev historisk. Det var første gang nogen sinde, at europæiske ledere mødte op hos den amerikanske præsident for stille krav og sætte betingelser for præsidentens beslutninger i en aktuel krig.

Om Donald Trump følger europæernes krav og forventninger er usikkert. Han har altid været utroværdig og svingende. Men europæerne har taget fat i hans frakkeskøder, så det bliver ekstremt svært for ham at indgå en aftale med Ruslands præsident, Vladimir Putin, der fører til Ukraines underkastelse. I så fald bryder forholdet mellem USA og Europa sammen.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, sad længst fra Trump ved mødet i Det hvide Hus, og det var der utvivlsomt en god grund til, for Merz er dén europæer, der er mindst smigrende over for Trump. Han var dén, der som den første på mødet sagde, at der skulle være en våbenhvile, inden der kunne forhandles om en fredsaftale med Putin. Det går direkte imod Trumps politik. Men den franske præsident, Emmanuel Macron, bakkede op, og begge og de øvrige europæiske ledere lagde vægt på sikkerhedsgarantier for Ukraine – et emne, som Trump også begyndte at acceptere.

Europæerne vil ganske enkelt ikke være med til forhandlinger, mens Putin angriber de ukrainske byer, og de vil også sikre sig, at Ukraine kan forsvare sig, hvis Putin bryder en aftale og genoptager krigen.

Men der er dog intet konkret vedtaget om garantier. Merz sagde, at alle europæiske lande bør været involveret i garantier, der også kan omfatte fredsstyrker i Ukraine. ”Det drejer sig ikke kun om Ukraine, men også om den politiske orden i Europa. Det har Tyskland en stor interesse i og har et stort ansvar for. Det er klart, at vi vil være involveret, men på hvilken måde må vi diskutere i Europa,” sagde han efter mødet.

Et amerikansk bidrag kan være at stille efterretningsvæsenet, herunder med opklaringsfly, til rådighed, så amerikansk deltagelse sker fra stationerede enheder uden for Ukraine. Putin har tidligere sagt, at han ikke kan acceptere NATO-styrker i Ukraine.

Men for europæerne er det også vigtigt at få USA inddraget på grund af de amerikanske atomvåben, hvis et brud på en våbenhvile og fred fører til en ny konfrontation med Rusland.

Sikkerhedsgarantier synes at være det mest afgørende fra Ukraine, men det skal ikke være fattige ord i en aftale som den værdiløse aftale, Budapest Memorandum, som blev indgået i 1994 med præsident Bill Clinton som hovedkraften. Den fastslog, at USA, Rusland og Storbritannien garanterer for Ukraines selvstændighed og grænser, mens Ukraine overdrog sin eneste virkelige ”sikkerhedsgaranti” - sine atomvåben - til Rusland.

Europæerne er dog i et dilemma. De siger, at en fred skal demonstrere, at grænserne ikke kan ændres med magt, og at ingen nation kan tage et territorium fra andre. Men det er nøjagtigt, hvad der vil ske med en fredsordning. Ukraine får ikke russerne presset ud. Forhandlingerne skal derfor handle om, hvilke områder, Ukraine tvinges til at afstå, og om det skal ske permanent eller midlertidigt. Ukraine vil have mulighed for at blive genforenet, som det er sket for Tyskland. Det står lysende klart, at hverken Europa eller USA vil gå i krig mod Rusland for at trænger russerne ud af de besatte områder, herunder Krim, der omfatter 20 pct. af Ukraine.

Men Volodimir Zelenskyj, der havde en fredsommelig snak med Trump foran de rullende kameraer, sagde efter mødet, at spørgsmålet om territorier ”afgøres af mig og Putin.” Han er altså parat til at tale om territorier. Det jordbytte – land-swap – som USA taler så meget om, kan være, at Putin får resten af Donbas – på størrelse med Nordsjælland – mens han afstår helt eller delvist de to sydligste provinser, som han har annekteret mod at få uhindret adgang til Krim. Det har han tidligere indikeret over for Hvideruslands, præsident, Aleksandr Lukashenko, og så får Ukraine atter sit vigtige landbrugsområde ned mod Sortehavet.

På mødet fik Ukraine løfte om at få våben for 90 milliarder dollar fra USA, men det skal betales af Europa. Trump vil ikke længere støtte Ukraine økonomisk.

Trump havde en telefonsamtale med Putin under mødet, og han sagde efterfølgende, at der bliver et møde mellem Zelenskyj og Putin inden for to uger, og der kan senere blive et trepartsmøde med Trump.

Alt i alt viste mødet, at europæerne får hovedbyrden for at støtte Ukraine, også med at sikre en robust fred, men til gengæld får de indflydelse på Trump og dermed på de kommende forhandlinger. For første gang sidder europæerne med ved bordet. Problemet er blot, om det holder. Snører Putin Trump, eller snører Trump Europa? Under alle omstændigheder bliver det Europa, der skal sikre Ukraines eksistens.

Det er en farlig situation for Europa. Europæerne ønsker, det sker i et samarbejde med USA, men i værste fald kan det ende med et transatlantisk brud, og i så fald bliver der en permanent spænding mellem Europa og Rusland, især hvis Trump genoptager det normale forhold til Rusland og indleder et intenst økonomisk samarbejde. Der kommer en periode med det mest intense diplomatiske arbejde mellem Europa og USA siden Den anden Verdenskrig.