Iran180625

Trump gør mord på

statsledere legitimt

Med Israels angreb på Iran og med Trumps vaklende optræden, står verden i samme situation som i 1914: Fejltagelser og uigennemtænkte handlinger kan udløse en verdenskrig

18.06.2025

Hvem blinker først: Ayatollah Ali Khamenei eller præsident Donald Trump? Det er afgørende for, om verden er på vej ind i en tredje verdenskrig. Det bliver i så fald ikke Volodimir Zelenskij, der udløser den, som Trump med ekstrem mangel på viden sagde under det berygtede møde mellem de to i Det ovale Kontor i foråret, men det bliver Trump og ingen anden.

Trump kunne på G-7 topmødet i Canada have fået timelange drøftelser med veltrænede ledere fra den vestlige verden og fra den øvrige verden. Men han ville ikke have hørt på dem, for de ville alle have sagt, at USA har magt til at standse Benjamin Netanyahus angreb på Iran og for at få en forhandling om en atomaftale.

Hvis Trump siger ja til at bombe Irans dybtliggende atomanlæg med amerikanske B-2-fly ved Fordow, står Khamenei i et valg: Skal Iran overgive sig eller forstærke bestræbelserne på at udvikle egne atomvåben for at få en afskrækkelse over for Israel? Hvis Khameine mener, at Iran kan overleve og har rigeligt med hemmelige atomanlæg, bliver Trumps nødt til at bekæmpe Iran og landets ledelse, og så har vi den største militære konflikt siden Den anden Verdenskrig, formentlig med iranske angreb på amerikanske baser i Mellemøsten. Alternativet er, at Trump blinker og erklærer bombardementerne for en sejr, selv om de dybest set vil være et nederlag for USA og Israel.

Trump skrev tirsdag på sit eget medie Truth Social efter hjemkonsten fra G-7: ”Vi véd nøjagtigt, hvor Khamenei gemmer sig, men vi går ikke efter ham (kill!), i det mindste ikke nu.” Det er uhørt, at en statsleder udtrykker sig sådan over for en statsleder. Det burde få samtlige regeringschefer fra G-7-mødet til at tage afstand fra ham. Han udtrykker sig som en Putin og en Netanyahu, der begge er anklaget for krigsforbrydelser.

Kan G-7-lederne virkelig betragte Trump som lederen af den vestlige verden? Han vil ikke respektere et valg, han taber. Han vil overtage Canada og Grønland. Han giver Israel tilladelse til at presse to millioner palæstinensere ud af Gaza for at bygge et ferieparadis. Han lader Netanyahu udføre et bombardement, han i flere måneder har forsøgt at afværge, og som kan føre til en global konflikt. Nu truer han med mord på statsledere! Er det Vestens nye orden?

Avisen New York Times har givet en indsigtsfuld beskrivelse af optakten til Israels angreb. Trump har flere gange de seneste måneder advaret Netanyahu mod at angribe Iran, og har ønsket at få en atomaftale med Iran via sin ven, Steve Witkoff, han kender fra New Yorks byggesektor, men som ingen erfaring har med sikkerhedspolitik og Mellemøsten. Netanyahu har to gange i år besøgt Trump for at få USA involveret i en plan, som Israels militær siden december har udarbejdet for et angreb med påstand om, at Iran er lige på nippet til at have atombomber. Israel har brug for en gigantisk bombe på 15 tons, GBU-57, som kan bryde gennem bunkere og bjerge ved gentagne bombenedkastninger det samme sted, udført af B-2 fly. Israel kan kun ødelægge Irans atomanlæg totalt, hvis USA er involveret – og hvis USA og Israel kan finde samtlige hemmelige anlæg!

Trumps medarbejdere har været splittede om et amerikansk engagement, og chefen for de samlede efterretningstjenester, Tulsi Gabbard, har sagt, at Iran ikke bygger atombomber i dag, og at det i givet fald først vil ske om tre år. CIA er kommet med mere uklare meldinger. Efterhånden blev Gabbard udelukket fra drøftelserne om eventuel deltagelse i bombardementer, også på et vitalt møde i Camp David søndag den 8. juni. Men også Trump selv har vaklet. Er Iran en akut trussel, og hvordan kan krisen håndteres? Han har ikke haft tålmodighed til at føre forhandlinger over måneder eller år. Han har udelukkende været omgivet af selv-plukkede og uerfarne ledere, der er loyale over for ham. Den eneste, der i sidste ende har haft indflydelse, er Netanyahu, og troen på, at en succes for Israel kan smitte af på ham selv. Efter fredagens angreb talte Trump med amerikanske journalister og mere end indikerede, at han spillede en rolle bag scenen!

Israel informerede konstant om planlægningen for angrebet og drab på militære ledere, og Trump blev imponeret over opfindsomheden i planlægningen. Han blev overbevist om Netanyahus argument, at Israels eksistens var truet. Men Netanyahu skøjter hen over kernen i atomafskrækkelsen: Hensigten med atomvåben hos stridende lande er at forebygge krig. Men atommagter vil altid hindre andre i at få samme stilling.

Sikkerhedspolitiske eksperter har de seneste dage sagt, at hvis Iran får et nederlag i den nuværende konflikt, vil det optrappe bestræbelserne på at blive atommagt, også selv om det religiøse styre bliver væltet, fordi landet ikke kan leve med en overmagt, der truer med at dræbe alle ledere og nøglepersoner. Israel har infiltreret Irans ledelse så gennemgribende, at det kan dræbe hver eneste én, formentlig også udenrigsminister Abbas Araghchi, der har forhandlet med Witkoff og atomaftalen i 2015. Ingen iraner kan tro på en aftale efter et nederlag. Allerede nu skaber det modvilje i Golf-regionen mod Israel og USA.

Nu har Trump sendt skibe og fly til Europa og Mellemøsten. Han kan stadig standse det ultimative angreb, men den militære konfrontation er måske det mest sandsynlige. Han har svinget mellem diplomati og angreb. Men hans indirekte trussel om at dræbe Khamenei, hvis han ikke overgiver sig betingelsesløst, vil kun forstærke viljen i Iran om at få atomvåben, mener eksperter.

Trump sagde noget centralt i flyet tilbage fra G-7-mødet. Han går ikke efter en våbenhvile mellem Israel og Iran, men ”noget større,” nemlig noget, ”der kan afslutte konflikten.” Det kan kun betyde, at han satser på et angreb, der kan tvinge Iran i knæ. Men hvis det ikke lykkes, hvad så?

”Jeg sagde, at I må lave en aftale,” har han sagt med direkte henvisning til Iran. Er han mon ikke ansvarlig som verdens potentielt stærkeste leder? Han har for åben skærm vist en ubegribelig inkompetence. Det samme er set i hans reaktion på krigen i Ukraine og i hans relation til Vladimir Putin. Han bakker ud, når det bliver svært. 

Verden oplever i realtid, hvordan en leder og et land kan glide ud over kanten og kaste verden i brand, og hvordan den øvrige verden ikke formår at gribe fat i Trumps frakkeskøder. Situationen må være et wake-up call for resten af verden om at lave et helt andet forum, der kan styre kriser. Det er livsfarligt at have personer som Trump, Putin og Netanyahu ved roret. Forhåbentligt tager resten af affære efter det tamme G-7.