Vesten120525

Dynamikken ligger

uden for Vesten

Mens Vesten er optaget af Trump og krigen i Ukraine, er der stærk dynamik i Kina og i Asien generelt, og Indien og Pakistan forstår sig på konfliktløsninger

12.05.2025

Hugo Gaarden

Novo Nordisk har på den barske facon oplevet, at virksomheder fra Syden stormer frem, mens Vesten er optaget af krige og Donald Trumps tarifkonflikter.

Kinesiske, indiske og sydamerikanske kopiproducenter har legalt udnyttet et hul i den amerikanske lovgivning om medicin og giver Novo Nordisk en voldsom konkurrence og kurstab. Selskabet er som tyske bilfirmaer og amerikanske high-tech-selskaber blevet overrasket over, hvor hurtigt især kinesiske firmaer er kommet på niveau med vestlige firmaer.

I april besøgte Jensen Huang Kina. Han er direktør for verdens største producent af de avancerede chips, der er nødvendige i Kunstig Intelligens, Nvidia. Både Trump og forgængeren Joe Biden har forsøgt at hindre Nvidias eksport til Kina med eksportforbud, men Nvidia forsøger at omgå forbuddene, fordi Kina er verdens største marked, og fordi han frygter kinesiske konkurrenter. Jensen Huang sagde, at han bestræber sig på at kunne betjene kineserne trods de amerikanske hindringer.

Også andre amerikanske producenter af chips og it-service forsøger at bryde de amerikanske begrænsninger. Mange har oprettet enorme produktions- og datacentre i Johor i Malaysia tæt ved Singapore. Herfra kan f.eks. chips sendes til Kina, og kinesiske virksomheder får adgang til USA’s serviceudbydere til cloud-løsninger, f.eks. Amazon, Google og Microsoft. Johor og Singapore bruges for at omgå de amerikanske begrænsninger.

Nu slår selskaber fra det såkaldte Syden tilbage mod USA, og Kina er helt i front. Kinesiske ledere har været i en charme-offensiv i landene i Syden.

I Marokko investerer Kina voldsomt i udnyttelsen af solenergien, alene 10 milliarder dollar i et grønt energicentrum i Tanger, skriver New York Times. Det handler om produktion af batterier, el-biler og enorme solcelleanlæg. Målet er at få adgang til det europæiske marked, som forsøger at begrænse importen af elbiler direkte fra Kina. Kinesiske bilfirmaer er ved at gøre Marokko til en gennemgangslejr til Europa, som Mexico er det over for USA.

Men også på det kinesiske hjemmemarked sker der en kolossal udvikling. Den moderne version af daglejerarbejde, nemlig gig-økonomien, hvor enkeltpersoner lever som ”selvstændige” ved f.eks. at køre budkørsel med pizzaer og Amazon-pakker, har været langt mere udbredt i Kina end i Vesten, med 84 millioner beskæftigede. Men nu er store selskaber ved at organisere branchen, støttet af regeringen, så der bliver bedre forhold med højere løn (10.000 kr. om måneden), regulerede arbejdstider og sociale ordninger. Hensigten er at skabe velordnede forhold for dem, der bliver ramt af den massive arbejdsløshed, der kommer med Trumps tarifkrig. Kineserne omstiller sig i lyntempo, og som Vestens virksomheder ikke gjorde, da globaliseringen lukkede virksomheder og industrisektorer, uden at der blev skabt alternative jobs. Det gav opbakning til populister som Trump.

Den kinesiske omstilling har reelt været i gang i mange år, fordi præsident Xi Jinping målrettet vil gøre Kina uafhængig af USA, fordi USA vil holde den kinesiske fremgang nede. Derfor gav Kina sig ikke under Trumps tariffer på 145 pct., men slog igen med tariffer på 120 pct. og eksportforbud. Det førte til, at USA tog skridt til forhandlinger med Kina i Geneve i weekenden. Trump siger, det var en succes, men USA er på retræte. Kina har fået den styrkeprøve med USA, som Xi har ventet på, siger eksperter til New York Times.

Også i sikkerhedspolitikken reagerer Syden anderledes end i Vesten. Atommagterne Indien og Pakistan har under de seneste sammenstød vist, at de tør prøve kræfter i en langstrakt og meget betændt konflikt uden at havne i en storkonfrontation. De har vist langt mere handlekraft og indsigt end amerikanerne og europæerne viste over for Vladimir Putins invasion i Ukraine for tre år siden.

Vesten frygtede Putins atomtrusler, så hverken USA eller Europa turde bruge tilstrækkeligt stærke konventionelle våben for øjeblikkeligt at standse Putin. Vesten turde ikke bruge hele arsenalet af raketforsvar for at hindre Putins terrorangreb mod Ukraines byer og el-anlæg. Vesten har ikke på noget tidspunkt i de tre år haft Pakistans og Indiens evne og vilje til hurtigt at bringe en konflikt til ophør. Derfor må Ukraine kapitulere, nemlig ved at afgive 20 pct. af sit land til Rusland, og det støttes af Trump.

Det rejser et konkret dilemma for fredsbestræbelserne. Under weekendens møde i Kiev har de fire regeringschefer bakket op bag Ukraine ved at kræve en øjeblikkelig våbenhvile – ellers kommer der nye sanktioner. En våbenhvile skal gøre det muligt for Ukraine at få garantier fra Vesten mod et senere russisk angreb. Vladimir Putin vil derimod skride til en endelig fredsforhandling, baseret på hans erobringer, og det vil han opnå under direkte forhandlinger med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, fra på torsdag i Istanbul. Putin bakkes op af Trump, der presser Zelenskij til at accepterer Putins krav, herunder om at afstå 20 pct. af landet. Som New York Times skriver, så undergraver Trump europæernes bestræbelser.

Der er nemlig kolossal forskel på, om fredsprocessen skal komme gennem våbenforhandlinger eller en endelig forhandling. To eksperter i fredsforhandlinger, Samuel Charap fra RAND-instituttet og Sergey Radchenko fra John Hopkins universitet, mener, at Putins og Trumps metode vil føre til et nederlag for Ukraine. De henviser til erfaringen med Istanbul-forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine i krigens start i 2022. Dengang ville Zelenskij have stensikre sikkerhedsgarantier fra Vesten. Men det har hverken USA eller de europæiske lande været villige til at give Ukraine.

Derfor er garantier forudsætningen for en holdbar aftale, og de skal altså på plads inden de endelige fredsforhandlinger, så Ukraine kan få en militær slagkraft til at kunne gå imod Rusland, hvis Rusland bryder aftalen, mener de to eksperter. Trump vil ikke være med til det, men ikke engang Koalition af Villige har fået europæerne til massivt at udstede garantier, der skal være lige så stærke som paragraf 5 i NATO.

Ukraine står dermed i en ekstrem sårbar position. Ukraine risikerer at blive ladt i stikken under forhandlinger med Putin og under en fremtidig konflikt. Europa har endnu ikke rejst sig mod Trump, der svigter Ukraine og Europa. Europæerne har endnu ikke sat deres eksistens på spil for at sikre Ukraines eksistens. Hvis det ikke sker, har vi nutidens appeasement ved siden af Trumps.