USA-260924

Tæt løb i USA-valg, der

handler om økonomi

 

Harris fører med 49 pct. mod 47. pct. til Trump, omend udfaldet i det amerikanske valg er særdeles usikkert. Kampen handler næsten udelukkende om økonomi, ikke om Trumps straffe. Krigen i Mellemøsten og Ukraine kan dog ændre billedet til fordel for Trump

 

26.09.2024

Hugo Gaarden

 

”Jeg er kapitalist,” sagde Demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris under et valgmøde med erhvervsfolk i en af de vigtigste delstater i USA, Pennsylvania, en af ”swingstaterne”. Hun forsøgte at lancere sin politik som en middelklasse-kapitalisme. Dermed forsøgte hun at spænde over lønmodtageres interesser og det kapitalistiske samfund, hvor hun vil sætte skatten på de store virksomheder op fra 21 til 28 pct.

  Hun forsøgte at vise, at hun ikke er socialist, som Donald Trump påstår, men går ind for entrepreurernes (iværksætternes) betydning for økonomien. I den seneste tid har hun talt meget om de stigende leveomkostninger for den brede befolkning, og har endog talt om at lægge et loft over dagligvareprodukterne, men nu trækker hun lidt i land. Omvendt vil hun give skattefordele for unge familier og vil hjælpe unge familier med at få en startbolig ved at reducere deres udbetaling, ligesom hun vil indlede et byggeprogram for billige førstegangsboliger. Hun vil hjælpe iværksættere finansielt med at etablere sig. ”Jeg er pragmatiker”, sagde hun på mødet til medlemmer af Economic Club i Pittsburgh.

  Det var et tydeligt forsøg på at demonstrere en forskel på Trump om økonomien. Hun vil over en bred front hjælpe amerikanerne med at komme i gang og på den måde sætte skub i økonomien, mens Trump mere massivt vil hjælpe det eksisterende erhvervsliv med at klare den internationale konkurrence, især over for Kina.

  Hans udspil for nylig var dramatisk. Nogle økonomer siger, det er som at vende tilbage til 1800-tallet. Det er renlivet nationalisme og protektionisme, hvor der skal lægges afgifter på al import. Trump vil lægge en afgift på 20 pct. på al import fra hele verden, og han vil sætte tariffen op til 60 pct. for import fra Kina.

  Som en renlivet straffeaktion mod lande og virksomheder, der ikke vil følge hans anti-kinesiske politik, vil han lægge en afgift på 100 pct. på alle varer fra lande, der vil reducere deres brug af dollar, og amerikanske virksomheder, der flytter produktion til udlandet – ikke kun til Kina - for at eksportere dem til USA, skal pålægges meget høje afgifter. Han vil også tvinge nationalbanken til at følge en lav-rentepolitik.

  Det er en langt mere radikal politik end under hans første præsidentperiode. Den vil fundamentalt ændre amerikansk økonomi og relationerne til udlandet. En økonom, Arthur Laffer, der var tæt på Trump i hans første periode, siger, at den nye politik er helt forkert. ”Den vil føre til en tredje verdenskrig.”

  Tænketanken Peterson Institute har lavet en analyser over Trumps nye forslag med de høje afgifter. De vil forværre udgifterne for en gennemsnitsfamilie med godt 16.000 kr. om året. Tariffer er i virkeligheden en skat på forbruget, siger en økonom bag analysen, men det forstår forbrugerne ikke. De tror, der er godt for amerikanske jobs at begrænse importen.

  En analyse fra Penn Wharton Budget Model viser, at Trumps forslag vil forøge det amerikanske budgetunderskud med 5.800 milliarder dollar over det næste årti og dermed forværre den amerikanske gæld. En anden analyser viser, at Trumps forslag vil forværre statsgælden med 7.000 milliarder dollar.

  Hvad taler så til vælgerne? Der er ikke et klart svar. Alle forbrugere er blevet ramt af den høje inflation de seneste fire år, altså under præsident Joe Biden og Harris. En af de seneste meningsmålinger viser, at der er lidt mere tillid til Harris´s økonomiske politik end Trumps.

  Valgprognoserne giver Harris et lille forspring på to procentpoint. Hun får 47 pct. i en af de seneste prognoser, mens Trump får 47 pct. Men det er så snævert et forspring, at kun små begivenheder kan ændre billedet. Det amerikanske valgsystem med valgmænd gør, at kun fire stater er altafgørende, herunder Pennsylvania. Derfor tør prognosemagere ikke spå om valgresultatet.

  Men der er to bemærkelsesværdige tendenser: 1) Harris forsøger at ny-definere kapitalismen ved at lægge stor vægt på kernen i det amerikanske samfund, middelstanden, som ikke har haft synderlig fremgang i flere årtier, og det sker i et forsøg på at skabe et modspil til Trump, der forsøger at føre valgkamp udelukkende på økonomien. 2) Harris lagde i valgkampen ud med skarpe angreb på Trump ved at fokusere på retssagerne mod ham. Det havde karakter af en kamp mellem en kriminel og en god borger, der endog har jagtet forbrydere. Harris er tidligere statsadvokat og anklager i Californien. Men denne strategi er ikke slået an.

  Der er næsten ikke et ord om udenrigspolitik og slet ikke om geostrategiske spørgsmål. Hvis krigen, som Israel fører mod Hamas i Gaza og Hezbollah i Libanon eksploderer til en mellemøstkrig, kan det ændre valgkampen radikalt. Det kan let give bagslag for Harris, der sammen med Biden har stå bag forhandlingsbestræbelserne omkring en våbenhvile i Gaza – uden resultat. Trump er derimod pot og pande med ministerpræsident Benjamin Netanyahu og Trump står bag de seneste års israelske politik, der går ud på at gøre en palæstinensisk stat umulig at realisere.

  Desuden har Trump også talt for en lynhurtig afslutning på krigen i Ukraine – en afslutning, der er til præsident Vladimir Putins fordel, dvs. med en deling af Ukraine.

  En skærpelse af begge krige kan altså give et løft til Trump, fordi han kan påstå, at han vil være manden, der skaber en løsning begge steder, mens Harris kan blive beskyldt for at være en deltager i endelige krige.

  Det er et perspektiv, som vil ryste europæerne.