Ukraine160824

Ukraine som delvist NATO-medlem

Ukraines fremstød i Kursk i Rusland skaber en vis optimisme, men det sandsynlige er, at Ukraine vil miste 20 pct. af landet. Amerikansk professor foreslår et delvist medlemskab af NATO uden forhandling med Rusland, efter en norsk og dansk model

19.08.2024

Hugo Gaarden

Ukraine er i færd med en dristig operation ind på russisk jord i Kursk-provinsen. Det er første gang, at ukrainske soldater bevæger sig ind over grænsen, mens Rusland sidder på omkring 20 pct. af Ukraine – i hele den østlige del samt Krim.

Omvendt udgør offensiven også en stor risiko, nemlig hvis Rusland formår at opfange fremstødet og tilintetgøre det. For Rusland er det afgørende at trænge Ukraine tilbage, da Ukraine bruger amerikanske våben. USA har øjensynlig ikke kendt til offensiven, men den kommer efter, at præsident Joe Biden i maj gav tilladelse til at bruge amerikanske våben, f.eks. missiler, til angreb i Rusland. Det er første gang, at USA bruger våben til angreb mod et atombevæbnet land, og det udgør selvsagt en risiko for en alvorlig optrapning.

Den amerikanske professor og ekspert i de afgørende forhandlinger om Murens fald og NATOs udvidelse østpå, M.E. Sarotte, John Hopkins School of Advanced International Studies, har fremlagt et forslag til en løsning, der måske kan bringe til en hurtig afslutning på krigen. Hun har altid været meget kritisk over for NATOs udvidelse mod øst, men hun er kommet til den konklusion, at en form for medlemskab er blevet en nødvendighed, og hun har udarbejdet en plan for, hvordan et delvist medlemskab af NATO med en grænsedeling kan føre til krigens afslutning.

Hun kom med forslaget i Foreign Affairs i juli 2024 lige før NATO-topmødet i Washington, og hun skrev: ”Vi véd, hvad der ikke vil ske på topmødet. Ukraine bliver ikke alliancens 33. medlem.” I hvert fald ikke foreløbig. Hvad amerikanske embedsmænd nu taler om er at lave en ”bro” til et senere NATO-medlemskab. Tiden ikke er inde til et medlemskab her og nu.

Men hvad ingen taler åbent om, undtagen Sarotte, er, at et NATO-medlemskab kan blive et delvist medlemskab, som hun kalder en skandinavisk model. Norge og Danmark har været medlem af NATO uden at have en fuldstændig NATO-infrastruktur, dvs. at Norge og Danmark ikke har militærbaser med f.eks. amerikanske og britiske soldater samt militært udstyr fra NATO-landene og vigtigst af alt: De har ingen atomvåben. Danmark har oven i købet haft et folketingsvalg for at præcisere, at Danmark ikke vil have atomvåben, ikke engang på ”visit” på besøgende NATO-skibe.

Løsningen for Ukraine kan være, at Ukraine nok bliver medlem af NATO, men at der ikke stationeres våben og soldater fra andre NATO-lande i Ukraine og slet ikke atombærende raketter, der i givet fald kan nå Moskva på syv minutter. Selv Putin har indikeret, at han kan acceptere en sådan løsning. Før invasionen, den 17. december 2021, udstedte han et ultimatum til NATO, hvor han indikerede, at det afgørende for Rusland er NATOs infrastruktur. En sådan infrastruktur kan han ikke acceptere på Ukraines jord. Sarotte mener, at det er en åbning over for NATO.

Sarotte mener, at NATO-landene bør opfordre Ukraine til at gøre tre ting – i et fortroligt, privat brev: Definere en midlertidig grænse, som Ukraine kan forsvare; gå med til en selv-begrænsning af infrastrukturen med et forbud mod permanente udenlandske militærbaser på den ikke-besatte del af Ukraine, som omfatter 80 pct. af landet; afstå fra at angribe mål hen over den midlertidige grænse, dvs. i Østukraine eller Rusland, bortset fra et selvforsvar.

Disse betingelser for en afslutning på krigen svarer til Norges nej til permanente, udenlandske baser, og de svarer til Vesttysklands optagelse i NATO, efter at Tyskland blev delt efter Den anden Verdenskrig. For at få medlemskab af NATO og for at få dækning af paragraf 5-sikkerheden, måtte Tyskland afstå fra at bruge magt for at lave en genforening med Østtyskland. På samme måde vil NATO i Sarottes forslag ikke risikere, at Ukraine vil bryde gennem den midlertidige grænse, så NATO kommer i krig med Rusland.

At bruge den tyske model fik i 2023 opbakning fra en række eksperter, herunder Anders Fogh Rasmussen som tidligere NATO-generalsekretær, nemlig at Ukraine kan blive delvist medlem. Men Sarotte argumenterede for, at det kun kan ske med fuld respekt for grænsen for et delt Ukraine. Der må ikke være en henvisning til, at Ukraine kan blive medlem senere hen, for det vil give falske forhåbninger og sende forkerte signaler til omverdenen, både NATO og Rusland. Den tyske deling varede i 40 år.

En ukrainsk deling vil måske også vare i flere årtier. Måske bliver den permanent. Derfor kan Ukraine ikke blev fuldt medlem af NATO, medmindre grænsen bliver fastlåst og internationalt godkendt – enten den gamle eller den aktuelle delings-grænse ved fronten. Men i modsætning til Vesttysklands medlemskab af NATO, så mener Sarotte, at Ukraine må afstå fra NATO-baser og f.eks. atomraketter, sådan som det er tilfældet for Norge og stort set også for Danmark, selv om Danmark nu har lavet en slags base-aftale med USA.

Sarottes forslag omfatter fem punkter: 1. Kiev og alliancen skal meddele, at Ukraine tilslutter sig NATO hurtigst muligt, helst inden en ny amerikansk præsident indsættes den 20. januar 2025. Aftalen forhandles ikke med Rusland. Ukraine afstår ikke pr. automatik land til Rusland, men Ukraine afstår fra at få NATO-infrastruktur på sit frie land. 2. At dele Ukraine på den måde gør det muligt for Rusland at redde ansigt, da den tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, har krævet en deling. 3. Der bliver ingen forhandlinger med Rusland, og Ukraine skal acceptere en fred uden en aftale med Putin. 4. Ukrainerne vil formentlig kritisere Zelenskyj for at tage dette skridt, men han kan lægge skylden hos Vesten – han kan sige, at han blev presset til det, og så kan Ukraine begynde på genopbygningen. 5. At forsvare et uafhængigt Ukraine vil blive enormt svært, og dermed må der etableres en no-fly zone over den midlertidige grænse. Det afgørende er, at Ukraine dermed er omfattet af artikel 5, som Tyskland var, så et angreb hen over grænsen betyder, at hele NATO kommer Ukraine til undsætning. Ifølge Sarotte er der intet, der viser, at Putin ikke vil respektere paragraf 5. Han har ikke hidtil angrebet et NATO-land. Et reduceret Ukraine får dermed NATO-sikkerheden, selv om der ikke er en fredsaftale.

Det er uvist, om NATO-landene vil gå med til forslaget, men en løsning i den retning er måske eneste udvej.