Indien050624
Indien vil som katten være sig selv,
men bliver mere nationalistisk
Mody fik et drønende nederlag ved valget i Indien, men han kan fortsætte med en koalition. Han har skabt en stærk og uafhængig stormagt, der ikke vil knyttes til USA eller Kina. Til gengæld har han pisket en nationalistisk stemning op, som kan give interne problemer
05.06.2024
Hugo Gaarden
Mens Europa ikke kan finde ud af, hvor selvstændigt kontinentet skal være i forhold til USA, så er linjen klar i Indien: Indien vil som Piet Heins katten på vejen – være sig selv. Indien vil ikke knytte sig til stormagter eller alliancer, og det er set tydeligt under regeringschefen, Narendra Modi, der dog fik et drønende nederlag ved valget. Glansen er gået af Modi, der ”som Guds udsending” har domineret Indien i ti år.
Han kan fortsætte i en historisk tredje regeringsperiode, men er blevet afhængig af flere små partier. Modi´s parti, Bharatiya Janata, mistede sin dominerende position, mens det mere socialdemokratiske parti, Kongrespartiet, klarede sig langt bedre end ventet. De to partier er nu næsten lige store.
Mens Indien de første årtier var erklæret alliancefri og samtidig meget åben over for interne forskelligheder, især mellem hindu-flertallet og det muslimske mindretal, så er Indien under Modi blevet særdeles nationalistisk. Modi har under valgkampen brugt nedladende udtryk over for muslimerne, der udgør 14 pct. af de 1,4 milliarder indere, dvs. omkring 200 millioner. Muslimerne ”infiltrerer vort samfund”, har han sagt.
USA har de seneste år forsøgt at få Indien trukket over på den amerikanske side i kampen mellem USA og Kina. Modi har gladelig taget imod nogle af de amerikanske tilbud om militært samarbejde og fælles øvelser, især om fælles våbenproduktion. Men Modi bruger det for at styrke Indiens egen teknologiske og våbenmæssige produktion i et samarbejde med amerikanske firmaer. Indien satser meget på den såkaldte dual-teknologi, der kan bruges i både den civile og militære sektor.
En Indien-ekspert Ashley J. Tellis fra Carnegie og Tata Chair for Strategic Affairs skriver i Foreign Affairs, at USA begår en strategisk fejl, hvis Washington håber, at Indien vil hjælpe med at begrænse Kinas udvikling. Indien vil ikke provokere Kina, der er langt stærkere end Indien, og sådan vil det være i en lang årrække, selv om Indiens vækst ventes at være noget stærkere end den kinesiske. Det afgørende er, at Indien ikke vil være junior-partner over for nogen som helst.
Desuden vil Indien have en meget stærk økonomisk og teknologisk udvikling, og det skal geopolitik mellem stormagterne ikke hindre. Derfor gik Modi heller ikke med i sanktioner mod Rusland – tværtimod har Indien solgt våben til Rusland. Men det skyldes også, at Indien betragter krigen i Ukraine som en regional konflikt, der ikke bør have virkning for den globale udvikling.
Modi har satset på, at digitaliseringen kommer de fattige til gode. Alle har fået et digitalt identifikationskort, så de kan modtage sociale bidrag direkte og ikke gennem korrupte mellemmænd, der hidtil har snuppet en del af pengene. Der er udviklet et mobilt betalingssystem, så alle kan sende penge til hinanden på deres mobiltelefoner – på sekunder.
Den 73-årige Modi har virkelig sat økonomisk skub i Indien. Nu ligger motorvejene ikke hen som halvfærdige projekter, som de gjorde for 10-20 år siden. I Modi´s første ti år blev antallet af lufthavne fordoblet til 149. Der er sket et kraftigt løft i antal højere læreanstalter, og multinationale selskaber er ekspanderet i Indien. Modi har nærmest givet grønt lys for de store indiske selskaber, der har opnået globale positioner og enorme rigdomme. Valgresultatet gav straks voldsomme kursfald på børsen.
Mukesh Ambani, der er chef for Indiens største familieejede firma, Reliance Industries, og Asiens rigeste mand, er vokset i nærmest et partnerskab med Modi, som det er tilfældet med andre ledere, f.eks. Gautam Adani.
Den tidligere centralbankdirektør, Raghuram Rajan, ser med skepsis på den udvikling. Han mener, at selv om et par hundrede millioner er kommet ud af fattigdommen i Modis tid, så gavner udviklingen snarere de superrige og storindustrien end den brede befolkning. Forbruget er f.eks. kun en tredjedel af det kinesiske niveau, og arbejdsløsheden blandt de unge er på op mod 50 pct.
Men den ekstreme ulighed har paradoksalt nok ikke haft en negativ virkning for Modi, der bevidst har satset på nationalisme og religion for at tækkes vælgerskaren på over 900 millioner. Han betragtes af millioner som en gud, og han har intet gjort for at dæmpe denne opfattelse. ”Gud har sendt mig for et formål,” har han sagt. Alligevel tyder valget på, at det socialdemokratiske Kongrespartiet fra de kronede dage under Indira Gandhis kan vende strømmen.
Modi har vist klare autokratiske tendenser, som det er set i mange østasiatiske lande. Talrige journalister er blevet arresteret, når de har lavet kritiske reportager om Modi og hans politik. To politiske ledere i delstaterne er blevet fængslet op til den langstrakte valgproces. Det mest problematiske er, at han forsøger at tryne muslimerne og skabe fordele af hinduerne, der udgør 80 pct. af befolkningen. Han taler hellere hindi end engelsk, og dermed bidrager han til opdelingen af Indien, hvor der også sker en forskydning mellem det fattigere og folkerige Nordindien og det rigere og mere dynamiske Sydindien.
En anerkendt indisk forsker og forfatter, Ramachandra Guha, frygter, at Modi ikke blot vil styrke splittelsen og opdelingen i Indien, men at den pluralisme, der har kendetegnet Indien socialt, kulturelt og politisk, vil blive undergravet og på sigt skade Indiens udvikling.
Men de fleste erkender, at Modi har udviklet en ledelsesstil og skabt en ret effektiv modernisering, der slår igennem politisk. Problemet er blot, om Modis autokratiske tendenser skader demokratiet. Måske har valget bremset de tendenser.
Derfor bliver Indien et særdeles vigtigt eksempel for resten af verden: Formår Indien at skabe en demokratisk modvægt til Kina – og kan Indien samtidig skabe lige så megen økonomisk og teknologisk udvikling? Det spørgsmål er endnu ikke besvaret.