Verden220424
En mere rå - og realistisk – verden
USA afværgede en storkrig i Mellemøsten, men det gør ikke verden mere fredelig. Derimod bliver behov for en stærkere fokusering på globale hensyn
22.04.2024
Hugo Gaarden
En storkonflikt mellem Israel og Iran var lige på trapperne, men den blev afværget af USA. Israel ville gengælde det massive iranske angreb med 300 missiler og droner ved at ramme en række militære mål i Iran, men det satte USA en stopper for, skriver New York Times med henvisning til tre israelske kilder.
Det ville være så alvorligt for Iran, at en krig i Mellemøsten ville have været uundgåelig. Nu kunne begge lande læne sig tilbage – men kun for en stund. Begge har nemlig bevidst overskrevet en rød linje i deres årtier lange skyggekrig: De har angrebet hinanden direkte, først med Israels angreb på den iranske ambassade i Damaskus, og dernæst med Irans missilangreb på Israel.
Nu véd verden, at begge lande er parate til at ramme hinanden, og de har lært, at i fremtiden bliver krigen udkæmpet i luften og i cyberspace. Iran har også set, hvor sårbar landet er, og det vil med sikkerhed forstærke udviklingen af atomvåben, ligesom Irans partner, Kina, kan få en lige så stor sikkerhedsrolle for Iran som USA har for Israel. Mellemøsten kan blive scenen for et supermagtsopgør. Den direkte konflikt mellem de to lande gør det også mere sandsynligt, at palæstinenserne først får en uafhængig stat, hvis Israel får et militært nederlag eller oplever en eksistentiel trussel – fra Iran.
Hvem tror på en normal forhandlingsløsning efter Israels brutale krig mod civilbefolkningen i Gaza, senest med 15 dræbte børn i Rafah? Det brutale Hamas-angreb den 7. oktober var en konsekvens af, at Israel ikke vil acceptere en palæstinensisk stat.
FN´s sikkerhedsråd har netop haft en afstemning om anerkendelse af den palæstinensiske stat. 12 af rådets 15 medlemmer, herunder Frankrig, stemte for det, men USA nedlagde veto. Rusland og Kina samt et massivt flertal af verdens lande anerkender en palæstinensisk stat, og EU-landene kunne selv gøre det, men det sker ikke på grund af Tyskland, der er lammet af sin fortid med jødeudryddelsen. USA mener ikke, at en stat kan anerkendes, før der er en aftale om dens etablering, mens verdens flertal – og Frankrig – mener, at anerkendelse må være første skridt til at få en forhandlingsløsning.
En anerkendelse har afgørende betydning, for med dén kan f.eks. EU-landene tvinge sig adgang til Gaza, som Israel har besat, for at levere nødhjælp i fuldt omfang og for at hjælpe med genopbygningen. Det vil Israel selvsagt forsøge at afværge, og netop dér ser vi en konsekvens af en ny, rå verden, hvor Israel og Iran nu angriber hinanden direkte, og som kan føre til etableringen af en ny atommagt. Skal palæstinenserne have deres frihed i deres egen stat undgår de ikke en barsk konfrontation med Israel. Det har verden bare lukket øjnene for i årtier. EU kan blive nødt til at ændre kurs over for Israel og deltage aktivt i etableringen af en ny stat. EU kunne tage første skridt ved at udpege ansvarlige konfliktdiplomater for Gaza og Ukraine.
En ny erkendelse kommer også omkring Ukraine, hvor Ukraine risikerer at tabe krigen, selv efter egne vurderinger. Ukraine har ikke mulighed for at tilbageerobre det tabte land. Det er ikke bare USA, der har tøvet, men også europæerne i pinagtigt omfang. De europæiske lande kan mangedoble Ukraines batterier af raketforsvar, herunder Patriot, men landene vægrer sig. Ukraine har brug for 25 Patriot-batterier, men der er over 100 i Europa! Da Rusland bliver stærkere og stærkere, også med nye former for luftangreb, får Ukraine svært ved at klare sig. Vesten bidrager altså til den brutale nedslidning af Ukraine. Det sker også ved, at Europas bønder protesterer så kraftigt mod import af billig ukrainsk korn, at EU har lagt told på importen. Den europæiske opbakning til Ukraine vakler.
Hvis EU vil sikre sin sikkerhed, bliver EU nødt til at optrappe Ukraines forsvarsmuligheder markant, så Rusland ikke længere kan true Ukraine, måske også ved direkte militær indsats, som Frankrig har foreslået. Det kan gøres til forudsætningen for en forhandlingsløsning, hvor Ukraine må indstille sig på at miste Krim og måske de fire østlige provinser. Til gengæld kan Ukraine kommer med i EU og NATO.
Men for at få en varig løsning på Europas østfront, bliver EU nødt til at styrke sig selv økonomisk og politisk. To tidligere italienske toppolitikere, Enrico Letta og Mario Draghi, har påpeget behovet for en massiv styrkelse af EU's indre marked på alle områder, altså et ægte enhedsmarked i EU for at give Europa den nødvendige styrke over for supermagterne og for at styrke sin egen økonomi. Det kræver massive investeringer og reformer. Men det kræver formentlig også flertalsafstemninger. Hvis det ikke sker, kan EU blive styret af den nye Weimar-gruppe Tyskland, Frankrig og Polen for at undgå, at småstater skal blokere EU's udvikling.