Europa-180224

Europa må have sin

egen sikkerhedspolitik

Trump har sat skub i en nødvendig europæisk diskussion om et selvstændigt europæisk forsvar, løsrevet fra amerikansk afhængighed. Det vil uvægerligt føre til en selvstændig, europæisk atomafskrækkelse

19.02.2024

Hugo Gaarden

Donald Trump satte skræk i livet på mange europæiske ledere, da han sagde, at NATO-lande ikke kan opnå en amerikansk sikkerhedsgaranti, hvis de ikke vil betale 2 pct. af deres budget til forsvaret, og at Putin ”kan tage, hvad fanden han vil have.”

Hidtil har næsten ingen turdet tale om et mere selvstændigt Europa, men pludselig sagde talrige politikere, at europæisk forsvar og sikkerhedspolitik skal være mere selvstændigt, så Europa ikke er afhængig af den amerikanske sikkerhedsgaranti. Det var, som om alle havde ventet på at sige dét, de havde brændt inde med.

Under en præsident Trump kan Europa ikke være sikker på, at USA vil risikere sin eksistens for at forsvare et europæisk land. Men Trump har også skabt tvivl om, hvorvidt efterfølgere vil leve op til den helt fundamentale bestemmelse i NATO-pagtens paragraf 5, at et angreb på ét land er et angreb på hele alliancen, og at alle lande skal være parate til at forsvare alliancen.

Financial Times skriver i en leder, at meldingen fra Trump tvinger Europa til at ”tænke det utænkelige”: Hvordan skal Europa planlægge en krig uden Amerika? Det kan nemlig blive en realitet.

Det udelukker ikke fortsat medlemskab af NATO, men i givet fald skal USA ikke have den afgørende rolle. Udtalelserne fra de europæiske ledere er dog ikke klare. Alle ønsker mere europæisk selvstændighed, men ingen siger, om Europa skal løsrive sig fra den amerikanske sikkerhedsgaranti – i sidste ende atombeskyttelsen. Men USA og Kina garanterer sig selv. Hvorfor kan Europa ikke gøre det samme, når EU og resten af Europa er en lige så stærk økonomisk gruppe som USA og Kina og mange gange stærkere end Rusland? Derfor er det pinagtigt, at Europa gør sig afhængig af en anden magt og sikkerhedsgarant – USA.

Som Financial Times skriver: ”Europæerne må forberede sig på en ny verden, hvor de må tage ansvaret for deres egen sikkerhed.”

I dag har Europa ikke et konventionelt forsvar, der kan sikre Europa, hvis Rusland angriber. Det viser den utilstrækkelige støtte til Ukraine. Den europæiske forsvarsproduktion kan ikke engang dække løfterne om hjælp til Ukraine. Ukraine har brug for USA. EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har i et interview med netop Financial Times bebudet et udspil om en fælles fond, som skal levere en fælles forsvarsproduktion i et samspil med de enkelte lande.

Men det er langt vigtigere med en fælles forsvarspolitik generelt. Europæerne må have en fælles instans, der kan koordinere en eventuel konflikt, og der er især behov for et fælles efterretningsvæsen. Det vil landene vægre sig ved, men optakten til Ukraine-krigen viser, hvor udueligt eller politisk styret de europæiske efterretningstjenester var. Det var det amerikanske CIA, der et halvt år før Vladimir Putins invasion forudså en invasion, mens de tyske og franske efterretningsvæsener – tilsyneladende – ikke forudså det eller advarede om det. Men årsagen kan lige så meget være, at de tyske og franske ledere, Olaf Scholz og Emmanuel Macron, ikke ønskede at få invasions-advarsler frem, da de håbede på en forhandlingsløsning med Putin.

De katastrofale og naive forhandlinger, som Scholz og Macron førte med Putin i 2021 og 2022 viste, hvordan begge lod sig skræmme af Putins atomtrusler. De lyttede ikke til  rapporterne om Putins skruppelløse overtagelse af magten ved hjælp af efterretningsvæsenet, KGB, det senere FSB, som dokumenteret af f.eks. journalisten Cathrine Belton. Putins metoder er netop illustreret det indirekte mord på oppositionslederen Aleksej Navalnyj. Putin snærede også præsident Joe Biden under møder i 2021. Også Biden lod sig skræmme af Putins atomtrusler. Vesten har været inkompetent i håndteringen af Putin, og det ramte især Europa med energikrise og lavvækst.

Nu ser vi konsekvensen af, at europæerne, dvs. især Tyskland og Frankrig, bøjede sig for de amerikanske krav om, at NATO skulle udvides østpå efter Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Det fandt de to lande unødvendigt og provokerende. Kansler Helmut Kohl frygtede, at det kunne føre til en brutal russisk leder, som Rusland altså fik med Putin.

Det mest afgørende er nu, om europæerne vil oprette et selvstændigt, fælles atomforsvar med en effektiv atomafskrækkelse. En atombombe har været tabu i Tyskland, men pludselig er der villighed til at diskutere det, fordi mange fornemmer en ny sårbarhed. Det åbne spørgsmål er, om det skal være i form af en fælles atompolitik, eller om Tyskland skal have sin egen atomstyrke i et samspil med Frankrig og Storbritannien.

USA vil med sikkerhed forsøge at hindre en fælles europæisk atomstyrke, for det fjerner i sidste ende USA's kontrol med Europa, og mange europæiske lande vil fastholde afhængigheden af USA’s atomparaply. Tror man på et europæisk eller tysk alternativ? Derfor kommer europæerne til at tænke helt anderledes om forsvar og sikkerhed. Europæerne kan ikke træffe hovedkuldse beslutninger, som det skete, da den danske regering i ly af juleforberedelserne lod USA få en militærbase i Danmark.

Historikeren Timothy Garton Ash, har i avisen Guardian og tænketanken ECFR argumenteret for, at Europa fremover må kunne klare skærene alene. Det må begynde med støtten til Ukraine. Dernæst bør der etableres et fælles, konventionelt forsvar, og endelig må der etableres en europæisk atomafskrækkelse. Han foreslår desuden, at der bør holdes en konference for at drøfte fremtidens europæiske sikkerhedspolitik.

Europæerne burde allerede efter Putins invasion og atomtrusler have holdt et ministerrådsmøde på ubestemt tid, som da præsident John F. Kennedy holdt et uafbrudt møde i sin krisestab under Cubakrisen i 1962. Mødet varede 13 dage, og det endte med russisk tilbagetrækning af sine atomraketter fra Cuba. Europæerne og Biden fejlede fatalt ved ikke at tage en direkte konfrontation med Putin for at få russerne ud af Ukraine.

Derfor bør europæerne tage Garton Ash´s forslag alvorligt. Det kan skabe et grundlag for en afslutning på Ukraine-krigen og dernæst for en selvstændig europæisk sikkerhedspolitik med en selvstændig afskrækkelse. Den tidligere tyske kansler, Angela Merkel, sagde i 2017 som en reaktion på præsident Donald Trump, at Europa ”ikke længere kan være fuldstændig afhængig af andre.” Kun Macron har siden hen talt om europæisk selvstændighed.

Med Trumps seneste udtalelser er der nu blevet en bred interesse for en selvstændig europæisk sikkerhedspolitik. Det bliver et vendepunkt for Europa. Som den britiske militærhistoriker Lawrence Freedman siger, er situationen den alvorligste for Europa siden begyndelsen af 60’erne.

Putin har styrket sin position i krigen, og med hans forventede genvalg i marts kan han se sit snit til et forhandlingsudspil. Det bør Europa udnytte, inden Trump muligvis bliver valgt som præsident i november. Også Biden kan se en interesse i en aftale i år for at kunne blive genvalgt. En aftale vil føre til, at Ukraine mister den østlige del og Krim, men til gengæld kan Ukraine sikre sin fremtid som medlem af EU og NATO.

En aftale vil være en test på, om Europa formår at skabe sig en global position på niveau med USA og Kina, og netop i en tid, hvor USA frygter, at Rusland vil placere atomvåben i rummet. Nu handler europæisk sikkerhed ikke om at ligge i læ af USA, men om selv at sikre sin fremtid.