Indien260923

Sikh-mord kan føre til en

”flydende” verdensorden

Canada og USA er havnet i et dilemma efter påstanden om et indisk mord på en sikh-leder i Canada. Overalt hersker der tvivl om den nuværende orden

28.09.2023

Hugo Gaarden

Det er ikke kun krigen i Ukraine, der har vendt op og ned på den nuværende vestlige verdensorden. Det har også landene i Syden og Indiens påståede mord på en sikh-leder i Vancouver i Canada. Verden er politisk blevet mere flydende og ustabil end nogen sinde.

De såkaldte udviklingslande har fået mere magt, men der er ikke etableret en egentlig ny magtblok. Derimod er der en tydelig tendens til, at landene i Syden leverer et alternativ til Vesten, selv om der også er modsatrettede interesser i Syden.

Den 18. juni blev en leder i det indiske sikh-samfund i Vancouver i Canada, Hardeep Singh Nijjar, myrdet af to maskerede mænd. To måneder senere tog den canadiske premierminister, Justin Trudeau, det usædvanlige skridt at beskylde en regering for at stå bag, nemlig ”agenter” fra den indiske regering. Canada siger, at der er opsnappet kommunikation mellem attentatmændene og indiske diplomater i Canada.

Indiens premierminister, Narendra Modi, har pure afvist beskyldningerne, men Indien har for et par år siden krævet Nijjar udleveret, fordi han betragtes som en terrorist. Også USA har foretaget aflytninger og har samarbejdet med Canada om affæren, der blev drøftet mellem Modi og Trudeau under det nylige G20-topmøde i New Delhi, men bag lukkede døre. Flere vestlige ledere, herunder præsident Joe Biden, talte alvorsord med Modi på G20-mødet og sagde, at det var uacceptabelt at lave attentater på egne statsborgere i andre lande.

Alle frygter en ny tendens. Rusland har ifølge vestlige kilder myrdet egne statsborgere i Storbritannien og Tyskland, og USA hævder, at Saudi-Arabien har myrdet den saudiarabiske journalist, Jamal Kharshoggi, i Istanbul. Han har boet og arbejdet i USA.

Mordet har ført til en højspændt situation mellem Canada og Indien, der gensidigt har udvist efterretningsagenter. Storbritannien har sat handelsforhandlinger i bero, og Indien vil ikke udstede visa til britiske statsborgere. Medier i Indien bakker op bag Indien og betragter Trudeaus og Bidens reaktioner som forsøg på at tage glansen af Indiens håndtering af G20-topmødet og Indiens forsøg på at optræde som en slags talsmand for Syden.

Der er ingen tvivl om, at Vestens kritik af det øjensynlige mord blandt andet skyldes, at Modi havde held til at udvande topmødeerklæringen fra de 20 lande, der omfatter de største lande i Vesten og resten af verden – demokratier og autoritære stater.

Topmødeerklæringen var bemærkelsesværdig ved, at der ikke var en direkte kritik af Ruslands invasion i Ukraine og bombardementer af byer og boligblokke. Heller ikke af Ruslands forsøg på at knække Ukraines selvstændighed. Landene kunne kun enes om at udtrykke medfølelse med krigens ofre og den negative virkning den har på den globale fødevareforsyning og energipolitikken. Erklæringen nøjes med at bakke op om den generelle linje, som alle lande udtrykker, f.eks. i FN, om, at staters suverænitet og internationale lov skal opretholdes.

Men dermed udtrykte erklæringen, hvor stærke Syden er blevet. Indien handler med Rusland og vil ikke fordømme invasionen og betragter et godt forhold til Rusland som en modvægt til Kina. Brasilien, der overtager formandskabet i G20 næsten år, vil heller ikke kritisere Ruslands invasion og vil endog lade Vladimir Putin deltage i næste års topmøde i Brasilien til trods for, at der er udstedt en anholdelsesordre af Den internationale Krigsforbryderdomstol.

En række lande i Syden vil ikke følge den vestlige linje, og det gælder også mange arabiske lande, herunder Saudi-Arabien, hvis leder, Mohammed bin Salman, kaldet MBS, er taget til nåde af Joe Biden trods hans formodede ordre om at myrde journalisten Kharshoggi. USA har brug for MBS for at få en fredsaftale mellem Israel og Saudi-Arabien og for at skabe en modvægt til Kina, der er blevet en markant stærkere partner for alle lande omkring Golfen, og som har været med til at forsone Iran og Saudi-Arabien.

Der er næppe mange lande i Syden, der går ind for likvideringer af egne, politiske modstandere i andre lande. Men mange betragter den aktuelle kritik af mordet på sikh-lederen som hykleri, efter som Vesten har ført 20 års krig i Mellemøsten, og eftersom USA har dræbt tusinder af civile med droneangreb.

Mange hæfter sig også ved, at Vesten ikke lever op til løfter om gældslettelser, hjælp under coronakrisen og støtte til den grønne omstilling. De vil have mere indflydelse på de internationale organisationer som valutafonden IMF og Verdensbanken, og BRICS-topmødet i Sydafrika for nogen tid siden handlede bevidst om at skabe et alternativ til Vestens dominans – med Kina som arkitekten bag topmødets beslutninger, herunder med en betydelig udvidelse af BRICS med arabiske lande.

Der er vitterligt konflikter og interesseforskelle blandt Sydens lande, især mellem Indien og Kina, men der har i dette år været en usædvanlig sammenhæng og vilje til at arbejder sammen og stille krav til Vesten. Det illustreres også ved, at der er kommet nye bestræbelser på at reformere FN, så flere lande i Syden får en permanent repræsentation i FNs sikkerhedsråd. Landene i Syden vil ikke acceptere, at USA og en gruppe af vestlige lande går i krig mod et land som Irak i strid med FNs regler. Indien er økonomisk stærkere end Storbritannien og Frankrig og har atomvåben som disse to.

Landene i Syden vil ikke lade de vestlige lande sætte dagsordenen som før. Men da der er intern uenighed i Syden – som i Vesten – på en række vitale områder, er der altså opstået en mere flydende verdensorden, hvor Vesten og USA ikke har så megen magt som tidligere. Det indikerer, at vi kan få en langt mere ustabil udvikling end hidtil.