Verdensorden270323

Ukraine-krigen kan føre

til en ny verdensorden

 

Xi er ved at ændre de globale spilleregler, og det illustreres primært i Europas to nærområder: Ukraine og Mellemøsten

 

27.03.2023

 

Hugo Gaarden

 

Præsident Xi Jinping tre-dages besøg hos præsident Vladimir Putin har givet anledning til talrige spekulationer: Er der opstår en ny kinesisk-russisk alliance, og vil Kina hjælpe Rusland med en militær sejr?

 

For at lave en rimelig analyse er det nødvendigt at se perspektiverne fra kinesisk side: Krigen i Ukraine handler om langt mere end den lokale krig og Putin. Den handler om den globale magtbalance, og derfor kommer Putin i anden række.

 

Xi havde en central bemærkning, da han sagde farvel til Putin. Ifølge et par vestlige aviser sagde han: ”Der kommer forandringer, vi ikke har set i 100 år. Vi står begge bag disse forandringer.” Putin var enig. Men når Xi taler om 100 år er det med henvisning til dét, kineserne kalder ”100 års ydmygelse,” forårsaget af udlandet med koloniseringer, opium-handel og magtmisbrug. Xi vil altså bryder den vestlige dominans.

 

I de to lederes fælles erklæringer blev der ikke talt om et ubrydeligt venskab som før Putins krig i Ukraine. Der er endnu ikke beviser for militær støtte til Rusland. Desuden har Kina fremlagt en 12 punkts fredsplan, om end den er særdeles vag, og Kina har bevidst ikke givet Rusland ret til at annektere noget af Ukraine.

 

Men det er tydeligt, at Kina ikke ønsker at se Putin tabe krigen, for det bekræfter den kinesiske opfattelse af, at krigen og sanktionerne er en amerikansk øvelse i at bekæmpe Kina i tilfælde af en kinesisk overtagelse af Taiwan.

 

Xi har for nylig talt om USA´s og dets allieredes forsøg på ”at holde Kina tilbage (containment), at omkredse og at undertrykke Kina”. Derfor er Kina begyndt at opbygge en alliance mod USA, og det udtrykkes ved et nyligt Globalt Civilisations Initiativ og ved forliget mellem Iran og Saudi-Arabien. Kina er tydeligt på vej til at samle Det globale Syden i en modstand mod den dominerende amerikanske orden, og får Kina held med at spille en afgørende rolle omkring Ukraine, vil Kina også stå som en slags repræsentant for Syden og flertallet af verdens nationer og befolkninger – og 60 pct. af verdens økonomi. Så bliver det svært for præsident Joe Biden at få tilslutning til en global opdeling mellem demokratier og autokratiske stater – ganske enkelt fordi verden bliver mere opdelt i interesser.

 

En amerikansk Kina-ekspert Jessica Chen Weiss, som har været rådgiver i det amerikanske udenrigsministerium, siger, at der snarere er ved at opstå et netværk af alliancer og interesser end en ny global to-deling. En ny verdensorden bliver en multilateral verden med flere magtcentre, og trods den skærpede amerikanske linje mod Kina, er handelen mellem de to lande ikke faldet, men steget. Der sker kun en afkobling i højteknologien, og det får til gengæld Kina til at gøre sig uafhængig på dette felt.

 

 

 

Xi´s udspil handler altså ikke om en støtte til Putins krig, men om et kinesisk modspil mod USA. Xi udnytter Ruslands behov for at få nye kunder til olie og gas, så dét, der hidtil er sendt til Europa, bliver nu sendt til Kina og Indien – til lavpris. Kina har endnu ikke villet underskrive en aftale om en ny gasrørledning fra Sibirien. Kina lader sig ikke binde, men vil være åben over for Vesten, ikke mindst Europa. Men ser Europa på Ukraine som en del af det eurasiske kontinent?

 

Spaniens regeringschef, Pedro Sanchez, besøger i denne uge besøger Beijingkort tid før det spanske EU´s formandskab. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, besøger Beijing i april. Den tyske regering forsøget at finde en kinesisk strategi, men der er er intern uenighed. Skal Tyskland være på USA´s kritiske linje? Det vil kansler Olaf Scholz undgå.

 

EU har ingen strategi for Kina eller Eurasien. Heller for krigens afslutning. Men det bliver bydende nødvendigt, for ellers kan Kina blive en stærkere aktør end Europa og USA, og EU kan dermed forpasse mulighederne i hele Asien.

 

Verdensbanken anslår, at genopbygningen af Ukraine vil koste over 400 milliarder dollar. Det er penge, som Europa og USA har svært ved at betale – og det kan give politisk modstand – mens det for Kina er et greb i lommen. Kinas valutareserver har en værdi på over 3000 milliarder dollar. Dets silkevejsprojekt har hidtil kostet omkring 1000 milliarder dollar. 400 milliarder dollar som hjælp til Ukraine er en lav sum for at afløse USA som den vigtigste operatør i det europæisk-asiatiske kontinent! Til gengæld kan Ukraine blive storleverandør af fødevarer og af det grønne brændstof brint.

 

Der er bid i de kinesiske bestræbelser, for Kina lancerer i år sin valuta yuan som en e-valuta, og deri er involveret et selvstændigt betalingssystem som swift. Rusland vil bruge yuan, og Saudi-Arabien har indikeret, at det vil bruge yuan i oliehandelen med Kina. Dollaren får en konkurrent. Iran kan ikke længere presses af de amerikanske dollar-sanktioner som hidtil.

 

Hele denne udvikling er gået forbi de amerikanske og europæiske ledere. Xi tager alle på sengen. Den tidligere franske præsident, Francois Hollande, har i et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung, hældt salt i såret ved – selverkendende – at sige, at både Tyskland og Frankrig ”har været eftergivende” over for Putin. EU og Vesten har vist svaghed og ”har ikke ville forhindre krigen ved at opstille en stærk magtbalance,” f.eks. ved at sige stop for gasledningen Nord Stream 2 efter anneksionen af Krim i 2014. Hollande var med til at lave Minsk-aftalen om Ukraine.

 

De europæiske lande og USA kan således ikke se på krigen isoleret. Den må ses i forhold til Kina og det europæisk-asiatiske kontinent i en helhed. Der er tegn på, at USA er parat til at få en afslutning på krigen, så Rusland kan beholde dele af Ukraine.

 

Men hvornår hører vi europæiske ledere udtrykke sig om dette? Der er ikke et ord. Der siges intet fremadrettet om de to største konfliktområder i Europas grænseland: Ukraine og Mellemøsten. Europa risikerer at lade sig hægte af, mens verden står over for valget mellem en ny to-deling og mellem en multilateral, fleksibel verdensorden.