Ukraine060323

Fra Ukraine-krig til

global styrkeprøve

Hvad ville Scholz hos Biden i Washington? Handlede besøget om at finde en forhandlingsløsning på krigen i Ukraine? Handlede det om Kina? Eller om Europas sikkerhedsstruktur?

06.03.2023

Hugo Gaarden

Kansler Olaf Scholz´s besøg hos præsident Joe Biden i Det hvide Hus er et af de største mysterier under Ukraine-krigen. Mødet var reelt mørklagt, for der er ikke fremlagt nogen som helst officiel forklaring. Men et møde af den karakter holdes kun, hvis det handler om vitale emner, som endnu ikke tåler dagens lys.

Scholz tog formentlig fat på det mest ømtålelige spørgsmål: Hvordan kan der findes en afslutning på krigen, allerede før der er en klar vinder og taber.

Baggrunden for mødet er, at krigen er kørt fast. Fronten i Østukraine har kun bevæget sig få hundrede meter de seneste måneder med flere hundrede dræbte og sårede soldater på begge sider hver eneste dag. Hvis den situation fortsætter i årevis, bliver Ukraine ikke en levedygtig stat, og den vil være en voldsom økonomisk belastning for de europæiske lande og USA.

Efter mødet med Biden havde den anerkendte CNN-journalist Fareed Zakaria et interview med Scholz, der sagde utrolig meget trods sine uldne udtalelser. Han veg uden om spørgsmålet om karakteren af en eventuel aftale, men han sagde, at der ikke skal træffes beslutninger uden om Ukraine, og at der skal ”organiseres” sikkerhedsgarantier.

Men det vigtigste er, sagde han, at Putin ikke må få held med sin imperialistiske krig, og at der kun kan skabes basis for en aftale, når Putin ”trækker tropper tilbage,” og at ”det er Putin, der må gøre noget.”

Han sagde ikke, at alle tropper skal trækkes tilbage, og at russerne skal trækkes helt ud af Ukraine. Det er kernen i Tysklands holdning, og det strider mod den officielle ukrainske holdning, hvor måles er en sejr for Ukraine, og at russerne skal tvinges ud af Donbas og Krim.

Scholz er altså parat til at finde en løsning, hvor Putin får noget af dét, han oprindelig krævede, nemlig dele af Østukraine og Krim. Men Scholz mener også, at Putin skal tvinges til at erkende, at han ikke kan vinde krigen. Det sagde han også i en regeringserklæring i Bundestag, lige inden han tog til Washington: ”Man kan ikke forhandle med en pistol for tindingen.”

Det indikerer, at Scholz er parat til at optrappe den militære hjælp til Ukraine, og første skridt er Leopard 2 kampvogne i løbet af en måned eller to for at presse russerne tilbage, måske med senere leverancer af fly og mere langtrækkende raketter, og det kan måske blive udvidet med vestligt, militært personale og specialstyrker.

Uden dét kan krigen ende i en fastlåst konfrontation, der kan vare år og årtier, og som ødelægger Ukraine, og som hindrer Europa i at kunne blive en selvstændig aktør. I så fald vil der blive en ny en koldkrig over for Rusland, og USA vil igen få den afgørende sikkerhedspolitiske rolle i Europa – hvad især tyskerne vægrer sig ved.

Det er utvivlsomt på den baggrund, at Scholz ville finde ud af, om der kan blive fodslag med Biden om en snarlig standsning af krigen – efter en kortvarig optrapning – og at få fastlagt nogle rammer for en ny sikkerhedsorden. Det er slående, at ikke mange taler om en fredsaftale, men om at afslutte krigen!

Sikkerhedsgarantier for Ukraine skal sikre, at Ukraine aldrig igen bliver angrebet af Rusland. Baggrunden er, at Ukraine i 1994 blev snydt af USA og Rusland, så vandet drev. Det var med det såkaldte Budapest Memorandum. De daværende præsidenter Bill Clinton og Boris Jeltsin pressede Ukraine til at afstå sine atomvåben til Rusland, fordi Clinton mente, at et atomart Ukraine kunne forværre sikkerheden. Til gengæld fastslog alle lande bag aftalen, at Ukraines territorium skal bevares. Det var en aftale uden forpligtelser, og Putin har siden hen brudt den, og Ukraine har betalt prisen.

En ny aftale kan blive i tre dele: En enorm militær oprustning af Ukraine, så landet kan modstå eventuelle nye russiske angreb. Sikkerhedsgarantier fra Vesten over for Ukraine. En europæisk sikkerhedsaftale, som også omfatter Rusland. Ergo kommer Vesten ikke uden om at inddrage Putin i bredt favnende aftaler.

Putin har hele tiden advaret mod en udvidelse af NATO til Ukraine. Det har Tyskland og Frankrig haft forståelse for. Men i kraft af krigens gang, terrorbombninger af civile og Putins brudte løfter og løgne er det nu blevet mere sandsynligt, at Ukraine bliver medlem af NATO. Den nuværende chef for den tyske sikkerhedskonference i München, Christoph Heusgen, der har været udenrigspolitisk rådgiver for Angela Merkel, sagde søndag aften i tysk tv, at NATO-medlemskab er nødvendigt. Selv den tidligere amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger, der altid har advaret mod NATO-medlemskab, mener, at det nu er blevet en uundgåelig konsekvens af krigen.

Endelig har Kina formentlig også været et tema for Scholz i Det hvide Hus. Kina spillede for nylig ud med en fredsplan i forbindelse med en diplomatisk offensiv fra den kinesiske topdiplomat, Wang Yi, og umiddelbart forinden advarede den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, Kina mod at levere våben til Rusland. Det virkede som et forsøg på at spænde ben for Wang´s udspil for at undgå, at Kina kommer på banen under senere forhandlinger. Selv Zelenskij ønsker at mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping.

Kina mener, at USA bruger krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland som en forprøve på en hårdere kurs mod Kina, nemlig ved at samle de vestlige lande i Europa og Asien i en anti-kinesisk kurs. Derfor vil Kina have konflikten afsluttet hurtigt. Men også Scholz ser skævt på den amerikanske kurs, da Kina har afgørende betydning for tysk erhvervsliv og økonomi, og desuden har Scholz tydeligt slået til lyd for en multilateral verden og ikke en ny to-deling mellem Kina og USA.

Det er altså risikoen for et skærpet globalt opgør, der er på spil som en konsekvens af Ukraine-krigen. Så, måske er det forståeligt, at Scholz går forsigtigt frem – fordi konsekvenserne er så vitale.