Grøn060223

Tysk-fransk vil standse grønt

amerikansk krybskytteri

USA og Europa er midt under krigen i Ukraine havnet i et økonomisk kapløb om at blive førende inden for grøn energi. Europa står over for et grønt og teknologisk wake-up call, der er større end krigen

06.02.2023

Hugo Gaarden

Det er et regulært krybskytteri, den amerikanske regering og amerikanske delstater er i gang med over for europæiske virksomheder, der producerer grøn energi. Embedsmænd har de seneste måneder været på besøg hos de førende europæiske virksomheder for at få dem til at flytte grøn produktion til USA med skattelettelser som lokkemiddel.

Det er et angreb på de europæiske bestræbelser på at blive CO2-neutral om en halv snes år, netop mens europæerne kæmper for at komme ud af den russiske gasklemme. Men samtidig står europæerne og de europæiske virksomheder over for et wake-up call i den teknologiske udvikling: De halter efter internetselskaberne i Silicon Valley og begge supermagter i rummet.

I morgen besøger økonomiministrene fra Frankrig og Tyskland, Bruno Le Maire og Robert Habeck, Washington for at standse dét, de betragter som aggressive amerikanske forsøg på at trække europæiske virksomheder til sig, fordi det uvægerligt vil svække Europas grønne udvikling. De vil gøre amerikanerne begribeligt, at der i givet fald kommer modangreb, som får karakter af handelskrig og kamp mellem statsstøtteordninger.

Årsagen ligger i den store økonomiske støttepakke på 370 milliarder dollar, som præsident Joe Biden satte i værk sidste år under det misvisende navn – en inflations-bekæmpelseslov. Den handler ikke om inflationen, men om at bremse en kinesisk dominans inden for grøn teknologi ved at give et boost til amerikansk grøn produktion. I den forbindelse vil USA lokke de bedste europæiske virksomheder til sig med enorme skattefordele, men samtidig skal selskaberne flytte en del af produktionen til USA. Europa er langt foran USA, hvad de grønne teknologier angår.

”Sådan gør man ikke over for venner,” sagde en fransk embedsmand inden ministrenes afrejse.

Den amerikanske støtte er en udfordring for Europa, fordi det bliver svært for europæerne er banke et så stort beløb op på nationalt plan og i EU. EU har allerede afsat et tilsvarende beløb i grønne støtteordninger, f.eks. i programmet NextGenerationEU, men EU har svært ved at matche den nye amerikanske lov. Mange europæiske virksomheder har allerede besluttet at flytte dele af produktionen til USA.

Det har fået især Tyskland og Frankrig til at presse EU-kommissionen til at slække på de stramme regler, der er for støtte til egne virksomheder. Den hollandske regeringschef, Mark Rutte, har advaret mod denne udvikling. ”Det kan blive et kapløb mod bunden,” siger han, og det kan føre til en så protektionistisk politik, at det vil ødelægge Det indre Marked, dvs. kernen i den europæiske model. Der er optræk til en strid mellem de store europæiske lande og EU-kommissionen, hvor EU-kommissionen vil forsøge at bevare den globale frihandel. Men Europa er også presset af Kina, som pumper hundreder af milliarder euro i grøn teknologi, og som har erobret markedet for solceller, og som har en førerrolle i vindkraft og el-biler.

For erhvervslivet er det største problem, at støtteordningerne primært går til de største virksomheder, og at det tager frygtelig lang tid at søge om støtte. Så vælger nogle at tage til USA. Sverige, der har formandskabet i EU i dette halvår, lægger større vægt på at fjerne det bureaukrati, der gør det svært at få støtte og godkendelse af ganske normale grønne projekter, også uden for Europa, især i Afrika, f.eks. ved at producere brint. Bureaukratiet lammer Europa.

”Hovedproblemet er flaskehalse i bureaukratiet og udviklingen af nye rammevilkår,” sagde Anders Eldrup for nylig, formanden for Danmarks Grønne Investeringsfond.

EU-topmødet i denne uge vil måske give en indikation af, om der kommer skub i den grønne udvikling og dermed i kampen mellem supermagterne om statsstøtte.

Men de fleste investeringer skal dog komme fra private virksomheder, f.eks. ved at bygge batterifabrikker og lave ledningsnet. Østasien dominerer fuldstændig batterisektoren, men Tyskland og Sverige forsøger at komme på banen. Udviklingen af grøn brint, dvs. brint, der produceres af vind eller sol, kan blive de største investeringer, fordi brint kan blive langt vigtigere end sol og vind. Da brint kan gøres flydende ved brug af kvælstof (som ammoniak), kan brint produceres i f.eks. Mellemøsten, Afrika og Sydamerika og derfra sejles til Europa i stedet for olie og gas. Men brint kan også i rigt mål produceres af vindkraft i Nordsøen, der kan blive en langt større energikilde end i dag.

Udover grøn energi står Europa også over for enorme investeringer i digitaliseringen, chips, kunstig intelligens og sprogmodellen ChatGPT. De bliver kernen i fremtidens økonomi og sikkerhed. Europa halter bagefter Silicon Valley og Kina i højteknologien, og det gælder i særdeleshed også i udnyttelsen af rummet. Sverige kan få en nøglerolle i opbygningen af et rumfartscenter. Investeringerne i rummet med satellitter og cybervåben vil ikke være så omfattende som i grøn teknologi, men de vil til gengæld kræve politiske beslutninger, som europæerne ikke er klar til i dag. Krigen i Ukraine viser, at Europa ikke har fået udviklet en selvstændig europæisk sikkerhedspolitik. Det understreges af, at de europæiske lande ikke kan enes om nye våbensystemer, såsom produktion af jagerfly. Tyskland har ignoreret sine europæiske partnere ved at købe amerikanske F-35 jagerfly.

Der er meget lang vej til, at Europa optræder samlet – både på hjemmebanen og på det globale plan. Det paradoksale er blot, at der ikke er ydre kræfter, som hindrer europæerne i at sætte tryk på kedlen.