Ukraine130223

Kan Ukraine klare en

russisk storoffensiv?

Ukraine og Vesten venter en snarlig russisk storoffensiv. Vestlige kampvogne og jagerfly kommer for sent. Det kan føre til stagnation på slagmarken og forsøg på en forhandlingsløsning. Hvad kan en forhandling ende med? Zelenskyj kritiserer Tyskland for Minsk-processen.

13.02.2023

Hugo Gaarden

Ukraine står i disse uger – en uge før årsdagen for Ruslands invasion - over for den værst tænkelige situation. Ifølge Ukraine selv og de vestlige efterretningstjenester er en russisk storoffensiv på trapperne, og det er Ukraine ikke klar til. De avancerede vestlige kampvogne, f.eks. Leopard-2, kommer først om et par måneder, og hvis der kommer livsnødvendige jagerfly, sker det først om et år. Så kan krigen være forbi, eller den kan være endt i en form for våbenstilstand, der kan vare i årevis, og hvor russerne fortsat står inde på ukrainsk jord.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde under den europæiske turné i sidste uge, at krigen vil ende i en stagnation, hvis Ukraine ikke får jagerfly, langtrækkende missiler og meget ammunition. Så vil russerne stå ”på vores land,” sagde han. Men han får han ikke disse våben før storoffensiven, selv om de vestlige lande har haft et år til at overveje, hvordan de vil hjælpe Ukraine. Vesten er konsekvent gået forsigtigt og skridtvis frem af frygt for at ende i en direkte krig med Rusland.

Vestens mådehold syntes i det første halve år at være berettiget, fordi russerne klarede sig elendigt, og fordi ukrainerne viste en enestående modstandskraft. Men nu vender billedet, mener flere vestlige strategiske eksperter. De forberedelser, Rusland ikke foretog før invasionen, er foretaget siden efteråret, og der er sat mindst 200.000 ekstra soldater ind i fronten i Ukraine. Rusland har en overvældende militær styrke og har forskanset sig på den linje, der eksisterer i dag, og som kan blive fremtidens delingslinje. Rusland har først og fremmest forberedt sig på en årelang krig. Rusland er i dag sat på krigsfod, som den britiske krigshistoriker, Lawrence Freedman, skriver. Putin er utvivlsomt villig til at ofre titusinder af soldater for at sikre den eksisterende linje for at forsvare de fire provinser, han har taget fra Ukraine, og som han har erklæret som russisk territorium.

Men Rusland er næppe i stand til at erobre Ukraine. Derimod kan Rusland forsøge at svække Ukraine med talrige angreb på den lange linje i Østukraine for at hindre en senere ukrainsk offensiv.

Dette perspektiv er grunden til, at den tidligere amerikanske ambassadør i Moskva, Michael McFaul, i Foreign Affairs argumenterer imod den vestlige strategi om langsom optrapning af militærhjælpen. Vesten må ændre kurs og lancere en samlet plan for et Big Bang på årsdagen for krigens start, den 24. februar, med løfte om massiv hjælp, også med moderne jagerfly som F-16 og den svenske Gripen samt raketforsvar og langtrækkende missiler. Vesten skal ikke tro på Putins trusler om at bruge atomvåben, skriver han.

...

Hele klummen kan læses, hvis du er abonnent.