Europa191222

Krigen i Ukraine kan

blive permanent

Rusland har systematisk gjort civile til et krigsmål. Det kan få uoverskuelige konsekvenser og kan føre til en permanent konflikt og ikke fred i Europa – som i Korea. Vil europæerne affinde sig med det?

19.12.2022

Hugo Gaarden

I den ti måneder lange krig i Ukraine har der i Vesten været en generel opfattelse af, at Rusland vil tabe krigen. Men vil krigen snarere blive permanent?

Den britiske forsvarschef, admiral Sir Tony Radakin, sagde for nylig, at Rusland vil tabe krigen, bl.a. på grund af mangel på ammunition og forsyninger. New York Times har netop bragt en særdeles omfattende reportage fra slagmarken, og den viser, at den russiske krigsførelse har været amatøragtig og teknologisk underlegen over for ukrainerne.

Ikke desto mindre siger de militære topchefer i Ukraine til ugeskriftet Economist, at Ukraine står over for meget svære måneder, og at Rusland ventes at lave en storoffensiv senere på vinteren, måske også mod Kiev.

Der er blandt eksperter altså vidt forskellige opfattelser af krigen. Men hvad sker der, hvis Rusland ikke taber i løbet af få måneder? Udenrigs-kommentatoren på Financial Times, Gideon Rachman, mener, at krigen kan ende som en fastfrossen konflikt som i Korea, hvor der ikke blev indgået en fredsaftale efter Korea-krigens ophør i 50`erne.

Skal vi på Europas østfront have en årtier lang konflikt, der gør det umuligt eller svært for Ukraine at rejse sig, og som hindrer en normalisering af sikkerheden i Europa? Skal vi have årtiers spændinger som mellem Israel og Palæstina?

Når det er nødvendigt at rejse de spørgsmål skyldes det, at Putin i sin brutalitet bruger bombardementer af civilsektoren som et hidtil uset terror-våben. Den krigsførelse kan tage til i de kommende vintermåneder. Desuden kan krigen i stigende grad blive udkæmpet med missiler og droner samt cybervåben. Krigen rykker op i luftrummet og i cyberspace, da kommunikationen og mange avancerede våben kun kan fungere i kraft af satellitter.

Hvad sker der, hvis Rusland skyder satellitter ned eller jammer dem for at mørklægge Ukraine? Så nærmer vi os en regulær krig mellem Vesten og Rusland. Det kan især blive tilfældet, hvis USA leverer Patriot-antiraket-systemet til Ukraine. Hidtil har USA sagt nej for at undgå en krig mellem stormagterne. Men den situation nærmer sig, da Putin har optrappet krigen ved at ændre krigens karakter, nemlig ved at angribe civile mål. Det tvinger Europa og USA til at overveje enten en mere direkte militærindsats eller til at indlede forhandlinger for at afslutte krigen.

Forhandlinger kan føre til, at Rusland beholder Krim og en del af Donbas – altså en situation som før krigens start. Det vil Ukraine ikke i dag acceptere, men vil Ukraine om nogle vintermåneder blive presset til det?

Det største problem bliver dog, at der måske ikke kan etableres en fred og dårlig nok en våbenhvile, nemlig hvis Rusland ikke kan fordrives fra Ukraine. Putin kan have en interesse i at have en vedvarende konflikt, der kører på lavt blus, og hvor han kan skrue op og ned for blusset i årevis. I så fald får EU svært ved at optage Ukraine som medlem, og situationen kan forlænge den økonomiske krise med høje energipriser.

Det kan få uoverskuelige konsekvenser, for det understreger, at Vesten og i særdeleshed Europa ikke har en troværdig afskrækkelse eller forsvarsevne. En fastfrossen konflikt i Europa kan gøre EU handlingslammet.

Krigen lægger et umenneskeligt pres på Ukraines civile, men Europa kommer også i et dilemma: Vil de leve med en uløst konflikt i årevis, eller vil de bekæmpe Putin langt mere direkte og offensivt? En offensiv kræver ikke nødvendigvis, at NATO involveres.

Tyskland og Frankrig er de to lande, der stod bag Minsk-processen om Ukraines fremtid sammen med Ukraine og Rusland. Ruslands invasion har skubbet processen til side, og Putin har dermed ødelagt forsøget på at skabe en europæisk fredsordning. Tyskland og Frankrig har en legitim ret til at optrappe en militær aktion mod Putin, nemlig for at bevare Minsk-processen og dermed for at skabe rammerne for en europæisk sikkerhedsorden.

Hvis der ikke kommer en bevægelse i den retning, vil Putin få betydelig indflydelse på Europa og Europas økonomi. Putin har en interesse i at splitte Vesten, og hvis der en dag bliver forhandlinger, kan han foretrække, at de føres med USA. Joe Biden har allerede indikeret, at han vil lede Vesten under forhandlinger.

Den situation er set før, nemlig under forhandlingerne siden Murens fald samt om den tyske genforening og NATOs udvidelse mod øst. Dengang var det USA, der viste, hvor skabet skulle stå over for sine allierede.  USA var mere optaget af at sikre NATOs udvidelse og sin egen dominerende position i Europa end i at finde en permanent fred og sikkerhedsorden i Europa, og det accepterede Tyskland og Frankrig modstræbende, som professor M.E.Sarotte dokumenterer i sin bog ”Not One Inch”. Det vakte vedvarende vrede i Rusland, og det bidrog til Putins krig, som Tyskland og Frankrig ikke formåede at forebygge. I de seneste år var Tyskland desuden alt for følgagtig over for Putin.

USA har spillet hovedrollen i støtten til Ukraine, og NATOs udvidelse har skabt en ny sikkerhedspolitisk realitet i Europa. Alligevel er en europæisk sikkerhedsorden længere væk end for 30 år siden. Derfor sætter Putins skånselsløse brug af civile i sin krig europæerne over for et historisk valg:

Vil de én gang for alle skabe en europæisk sikkerhedsorden ud fra egne interesser, eller vil de fortsat lade USA spille hovedrollen ud fra amerikanske interesser? Bliver der ikke en afklaring, kan Europa få verdens tredje permanente urocenter efter Korea og Israel/Palæstina. Det vil være en europæisk tragedie.