Europa121222

Europa midt i

to-frontskrig

Mens krigen i Ukraine bliver en skyttegravskrig med fastlåste fronter, har USA udløst en økonomisk konflikt med EU om statsstøtte til grøn energi, og samtidig rykker Kina stærkere ind i den arabiske verden

12.12.2022

Hugo Gaarden

Mange tager sig til hovedet over, at USA og EU er på vej ind i en handelskrig, mens de arbejder sammen for at hjælpe Ukraine militært og for at lave sanktioner mod Rusland. Er det vestlig selvdestruktion? Eller er det en optakt til en langt alvorlige konflikt, der handler om at give USA det helt store forspring over for både Europa og Kina?

I hvert fald har USA taget skridt til en handelskrig, som EU-kommissionen har reageret skarpt over for. Det handler bl.a. om støtte til amerikansk grøn produktion, Inflation Reduction Act, IRA. Navnet indikerer, at støtten handler om at reducere virkningen af den høje inflation.

Men det handler om noget helt andet: At styrke produktionen af grøn energi såsom el-biler, grøn brint, batterier, solanlæg og vindmøller, men også mikroprocessorer og højhastighedsnet. Støtten ydes til virksomheder, der producerer i USA, f.eks. skal el-biler samles i USA, hvis de vil have støtte. Men der er også krav til de højteknologiske komponenter, der bruges. De skal komme fra USA, og nogle af produkterne må ikke sælges til Kina.

EU´s handelskommissær Valdis Dombrovski har sagt, at USA bevæger sig hen mod en handelskrig, og det finder han højst beklageligt midt i den nuværende geopolitiske situation, og han mener, at USA inden nytår til have et svar fra EU på USA's selvbestaltede grønne erhvervspolitik. EU-topmødet drøfter sagen i slutningen af denne uge. Ifølge EU tager IRA-pakken og andre udspil udelukkende tager sigte på at give amerikanske virksomheder fordele på europæernes bekostning.

IRA-programmet er på 369 milliarder dollar over 10 år, og der skal bygges millioner af el-biler, 120.000 vindmøller og 950 millioner solpaneler – og meget mere. Med privat kapital forsøger Biden-regeringen at skabe samlede investeringer på gigantiske 3500 milliarder dollar i grøn og avanceret industrikapacitet.

Men hvorfor have økonomisk krig om grøn teknologi, når verden efterlyser en større indsats mod klima-forværringen, og når USA og Europa bruger enorme beløb på at hjælpe Ukraine og afværge de høje energiregninger? Det lugter af, at USA udnytter situationen for at hente mest mulig grøn produktion til USA med skattefordele samt krav til produktionen. Mange europæiske virksomheder er allerede ved at flytte produktionen til USA, f.eks. den svenske batterifabrik Northvolt og den tyske energivirksomhed Linde. Kemivirksomheden BASF vil kun investere uden for Tyskland på grund af de høje energipriser, og der er endnu ikke lave gigantiske grønne energiinvesteringer i Europa, som kan reducere energipriserne.

EU's kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, ser dystre perspektiver foran sig, og hun og kommissionens formand, Ursula von der Leyen, overvejer at svare igen med en enorm europæisk statsstøtte fra EU og fra medlemslandene for at få en grøn masseproduktion. Von de Leyen vil have en suverænitetsfond.

EU-landene betragter Joe Bidens planer som protektionisme – helt i stil med Donald Trumps politik - og da Joe Biden er den mest Europa-venlige præsident i mange år, giver det bekymring for USA's fremtidige kurs.

Ikke mindst i tysk erhvervsliv ses der med dyb bekymring på den amerikanske politik, fordi USA i flere år forsøgte at standse den tyske gasimport fra Rusland via Nordstream 2, og nu er det blevet en realitet med krigen. En mangedobling af gasprisen forværrer de tyske virksomheders konkurrence markant. Desuden presser USA på for at standse mange virksomheders eksport til Kina, det gælder f.eks. eksporten af udstyr til chipproduktionen fra to hollandske virksomheder ASML og ASM. Det har fået den hollandske økonomiminister, Micky Adriaansens, til at forsvare de europæisk-kinesiske handelsrelationer langt kraftigere, end de europæiske lande normalt tør gøre – officielt.

Men det understreger måske voksende krav fra erhvervslivet og dele af de europæiske politikere om en kolossal satsning for at styre det europæiske erhvervsliv, især inden for grøn økonomi og højteknologi. Europa risikerer at komme langt efter USA og Kina, selv om Europa som helhed er den største økonomiske magt. Men samtidig viser vanskelighederne ved at håndtere indsatsen over for Ukraine og Rusland samt klima-politikken, at EU bliver nødt til at ændre traktaten, så der kan træffes flertalsbeslutninger.

En atlantisk handelskrig kan også få geopolitiske konsekvenser. Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har netop været i Saudi-Arabien for at styrke samhandelen med oliekøb og for at styrke det højteknologiske samarbejde, f.eks. omkring Huawei og 5G-teknologi. Saudi-Arabien flytter sig gradvist og strategisk et stykke fra USA. Kina har i forvejen en strategisk og forsvarsmæssig aftale med Iran, der har optrappet sine relationer til Rusland, f.eks. ved at levere droner til krigen i Ukraine.

Men også Europa, især Tyskland, er stærkt på vej ind i olielandene i Mellemøsten. Da Tyskland netop slår til lyd for et multilateralt samarbejde og ikke en ny to-deling rettet mod Kina, er verden for alvor ved at bevæge sig i en multilateral retning – og nu gælder det også med klimasatsningen og højteknologien.

Denne udvikling og handelskrigen kan give bagslag for USA, og det illustreres også i to mere personlige beslutninger fra Joe Bidens side. Han har tidligere fordømt Saudi-Arabiens reelle leder, Mohammed bin Salman, for det saudiarabiske mord på journalisten Jamal Khashoggi. De amerikanske myndigheder har dog netop givet immunitet til bin Salman i håb om at kunne få et samarbejde med Saudi-Arabien om olie. Desuden har Joe Biden arbejdet for en fangeudveksling med Rusland om basketball-spilleren Brittney Griner og den russiske våbenhandler Viktor Bout, mens en amerikansk forretningsmand fortsatte sidder i russisk fængsel. Begge beslutninger har vakt protest i USA, men har også ført til løftede øjenbryn rundt om i verden. Hvor er den højtbesungne moralske holdning i USA, når statslige  interesser spiller ind – især over for de såkaldte stærke mænd i autokratier?

Kort og godt: Europa befinder sig midt i et magtspil, mens verden bliver mere usikker, og mens krigen i Ukraine er blevet fastfrossen mellem ubevægelige fronter med tragiske konsekvenser for millioner i en iskold vinter. Politisk kan det også blive en barsk vinter for Europa.