Kina-covid291122

Kinas zero-covid giver bagslag,

men kursændring er på vej

De usædvanlige protester de seneste dage mod Kinas leder Xi Jinping om lockdown-strategien gav genlyd verden over, men i lyntempo har regeringen lagt op til en kursændring, også for at gå gang i økonomien

29.22.2022

Hugo Gaarden

Præsident Xi Jinping og kommunistpartiet ”må træde tilbage”, lød et råb under demonstrationerne i søndags i Shanghai mod Kinas barske lockdown-politik, der har givet bagslag. I en række storbyer var der de seneste dage protester mod zero-covid-politikken, og mange holdt blanke stykke papir i hænderne som et symbol på den manglende ytringsfrihed.

Demonstrationerne var talrige og usædvanlige. Det fik straks medierne i Vesten til at gå i selvsving, selv det seriøse blad Economist, der skrev at Kinas økonomi ikke kan klare mere zero-covid politik, men at en afslutning på de barske lockdowns kan føre til kaos.

Hvad skal styret med Xi Jinping så gøre? Træde tilbage? En økonom i Capital Economist, Mark Williams, siger til New York Times, at ”regeringen ikke har nogle gode muligheder – uanset hvad den gør.”

Avisen og talrige medier verden over nåede lige at få dommedagsprognoserne frem, inden regeringen spillede ud med starten på kursændringer. Sundhedsmyndighederne fastholdt zero-politikken – dvs. at der ikke tolereres covid-smitte – men de lokale myndigheder blev gjort til syndebukke. Mange myndigheder udførte ikke politikken rigtigt. Nogle havde alt for langvarige lockdowns og ignorerede befolkningens utilfredshed. Nogle lockdowns var ”hensynsløse”.

Men samtidig sagde myndighederne også, at vaccinationer af især de ældre skal optrappes. Kun en tredjedel af de ældre over 60 år har fået det tredje stik. Dermed er taget et skridt væk fra den barske politik, hvor Kina har forsømt at vaccinere befolkningen – at immunisere den. Kina har ikke så gode vacciner som Vesten og har ikke villet importere de vestlige vacciner.

Desuden har Kina benhårdt holdt fast i et forsøg på at bekæmpe covid ved lockdowns af byer og bydele, selv om eksperter siger, at den metode ikke er tilstrækkelig. Men Kina har formentlig også forsøgt at bruge sine metoder med test og kontrol for at se, om regeringen kan få hele befolkningen til at acceptere de nye teknologiske metoder – men som altså også er en kontrol af befolkningens færden, og som har skabt enorm modvilje.

Det har styrket Vestens opfattelse af, at Xi Jinping er ved at etablere et énmandsvælde som Mao´s. Mange har de seneste dage forudset, at der kommer barske indgreb mod befolkningen.

Men det er der intet synligt belæg for. Det modsatte bliver snarere tilfældet. Xi Jinping blev styrket på partikongressen for nylig, men hans højre hånd blev partichefen i Shanghai, Li Qiang, som ikke står for en brutal kurs. Han stod bag en barsk, men kortvarig lockdown i foråret. Shanghai kan blive en by, hvor covid-kursændringen fuldbyrdes, også for endelig at få gang i økonomien, både den indre og eksporten.

Kina er et af de lande, der bedst har håndteret corona-krisen, der begyndte i Kina. Der er kun døde ca. 5.500 mennesker i Kina, færre end i Danmark, og mod over en million i USA og endnu flere i hele Europa. Målt i forhold til befolkningstallet, er der døde næsten 1000 gange flere i Europa og USA.

Dét har Xi Jinping slået på som bevis for, at det kinesiske samfundssystem er bedre end det vestlige, men nu har lockdowns og kontrol varet i tre år uden voldsomme dødsfald, og det har skabt en protestbølge, der har omfattet 27 store protester i 15 regioner. Folk turde gå på gaden i tusindtal. Det fører ikke til Xi´s fald, men måske bliver der mere lydhørhed over for befolkningen.

En mangeårig kinesisk kommentator over for udlandet, professor Victor Gao, har udtrykt situationen sådan: Regeringen skal prøve at beskytte de enkelte borgere mod pandemier, men den skal også tage hensyn til samfundet, f.eks. hvis der er modvilje mod indgreb. Han gav udtryk for, at denne dobbeltpolitik bliver resultat. Indtil videre ser han ud til at få ret.

Gao var i 80’erne tolk for Deng Xiaoping, og han håndterede protesterne på Tiananmen-pladsen i 1989 på en måde, som vi formentlig vil se nu under Xi Jinping. Deng blev stærkt påvirket af, at der fandt en massakre sted uden for pladsen, og som ikke direkte vedrørte demonstrationerne. Han besluttede sig for en dobbeltstrategi: Partiet og staten skal bevare magten, men der skal ske en liberalisering af økonomien og dagliglivet for befolkningen. Det skete de efterfølgende årtier med overvældende resultater.

Mange i Vesten mener, at Xi er ved at blive en ny formand Mao, men han er snarere en ny Deng. Statsvirksomheder har fået mere magt under Xi, og han vil gøre Kina til verdens stærkeste nation på en række områder. Men private virksomheder kan stadig eksistere. Derimod har han stækket de største teknologivirksomheders forsøg på at undvige sig statslig kontrol, ligesom han har grebet ind mod de voldsomme prisstigninger på boliger. Det har tvunget mange byggeselskaber i knæ. Mange vestlige regeringer og vælgere vil gerne kunne gøre noget tilsvarende, f.eks. med indgreb over for internetselskaber og prisudviklingen på boligmarkedet.

Xi´s overordnede målt er at undgå et sammenbrud som i Sovjetunionen og at sikre, at Kina bliver så stærk, at landet ikke kan trues eller holdes nede af USA. Derfor er Kina allerede i dag foran USA i udviklingen af supercomputere og de helt ny exascale supercomputere, og Kina vil til næste år rulle en digital valuta ud, kaldet e-cny, der ikke bare er en valuta, men også et betalingssystem. Kina vil gøre sig uafhængig af dollaren og af betalingssystemet swift.

Xi´s forudsigelse i 1914 af, at USA vil holde Kina nede, er bekræftet af USA's præsident, Joe Biden, der fra starten af sin præsidentperiode sagde, at hans hovedfokus i udenrigspolitikken er at begrænse Kina, og i de seneste uger har USA forsøgt at overtale sine europæiske og asiatiske allierede til at gå mere aktivt ind i bestræbelserne på at begrænse Kina – på baggrund af erfaringerne med at presse Rusland økonomisk og militært under Ukraine-krigen.

Covid-politikken er med andre ord i småtingsafdelingen for Xi Jinping.