Ukraine241122

Fastfrossen krig kan

føre til forhandlinger

Ukraine går en hård vinter i møde, da Rusland bevidst angriber infrastrukturen for at ramme civilbefolkningen. USA´s forsvarschef mener, tiden er inde til forhandlinger. Der er sonderende kontakter mellem USA og Rusland

24.11.2022

Hugo Gaarden

Mens der er stagnation på den militære front i Ukraine har Vladimir Putin optrappet krigen mod civilbefolkningen, nemlig med bombardementer af infrastrukturen. Flertallet af ukrainerne er afskåret fra el-forsyning. 40 pct. af ukrainerne, 18 millioner, har behov for hjælp, siger FN. ”Det er terror,” siger Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, og han har anmodet om et møde i FNs sikkerhedsråd.

Angrebene på infrastrukturen for at gøre levevilkårene for civilbefolkningen utålelig sker så systematisk, at det er en helt ny form for krig. Den kommer som følge af, at den egentlige krig er ved at gå i stå bag fronter, der næsten ikke flytter sig. Russerne graver sig bogstavelig ned i skyttegrave og har Dnepr-floden som et bolværk, efter at de har trukket sig tilbage fra Kherson. Russerne lægger tydeligvis op til, at en lang og hård vinter skal bruges i en udmattelsesstrategi.

Situationen har fået den amerikanske forsvarschef, Mark A. Milley, til at anbefale en diplomatisk løsning på krigen. Han begrunder det med, at der krigen er ved at blive fastlåst, og at der har 100.000 døde og sårede på hver side. ”Vi må bruge øjeblikket til at finde diplomatiske løsninger,” sagde han for nylig i en tale i New York. Hans udtalelser blev straks mødt med modstand i dele af den civile ledelse i USA.

Selv om Det hvide Hus ikke udtrykker ønske om forhandlinger, så har der været følere den seneste tid. CIA-chefen, William Burns, mødtes for få dage siden i Tyrkiet med sin russiske kollega, Sergej Narijskin. Ifølge Rusland skete mødet på amerikansk initiativ. Desuden har chefen for det amerikanske nationale sikkerhedsråd, Jake Sullivan, været i Kiev, hvor han drøftede skitserne til en fredsaftale med Zelenskij.

Ukraine har ikke været indstillet på forhandlinger, så længe de havde fremgang på fronten, og selv om Zelenskij i begyndelsen af krigen udtrykte interesse i en forhandlingsløsning, som også omfattede ukrainsk neutralitet og afståelse af dele af Ukraine, så har han siden hen krævet alle erobrede områder tilbage, og han vil ikke forhandle med Putin.

Sullivan har brugt udtrykket ”en retfærdig fred”, og han har fået opbakning blandt G7-landene til en aftale om det grundlag. Hovedlinjerne i udspillet er, at Ukraine skal ”genoprette fuld kontrol med dets territorium inden for internationalt anerkendte grænser.” Desuden skal der ske en genopbygning, potentielt med penge fra Rusland, og Rusland skal stilles til ansvar for krigsforbrydelser.

En fredsaftale efter disse linjer er næppe realistisk. Sikkerhedspolitiske eksperter tror ikke, at Rusland vil tilbagelevere Krim og de østligste dele af Ukraine, som Rusland havde kontrol med inden krigens start. Men det afgørende er, at der nu tænkes i diplomatiske baner, og presset for en diplomatisk løsning vil med sikkerhed tage til vinteren igennem – og især hvis krigen strækkes sig over et par år. Formår Putin at fastholde de russiske positioner nogenlunde som i dag, har han et pressionsmiddel over for Ukraine og Vesten.

Så er spørgsmålet, om han vil vælge en forhandlingsløsning ved at få dét, han oprindelig gik efter (Ukraines neutralitet, Krim og Donbas), eller om han ser en fordel i at have et årelangt pressionsmiddel. Heri spiller det en afgørende rolle, hvordan den interne russiske modstand mod krigen udvikler sig – ja, om Putin risikerer at blive sat fra magten.

På dette felt kan Vesten spille en betydelig rolle. Når den amerikanske forsvarschef opfordrer til forhandlinger nu, og når der er sonderinger, hvor krigen er ved at køre fast, så betyder det, at USA ikke tror på en fuldstændig ukrainsk sejr, dvs. at russerne bliver helt fordrevet fra Ukraine og Krim.

Vesten er altså så småt ved at indstille sig på, at der skal forhandles på basis af det, Minsk-processen i årevis har handlet om, og som Putin åbenbart tidligere har været tilfreds med, så længe han kunne få sikkerhed for Ukraines neutralitet. Det pinlige for Vesten er blot, at Ukraine har haft ekstreme ofre for at komme tilbage til udgangspunktet!

Derfor vil en forhandlingsproces også komme til at handle om Ukraines genopbygning. Ukraine selv vurderer, at det vil koste 750 milliarder euro. Europæerne, der kommer til at betale det meste, taler om rundt regnet det halve, men beløbet kryber hele tiden opad.

EU og USA vil med sikkerhed inddrage de russiske beløb, som er fastfrosset i Vesten, primært fra oligarker. Det drejer sig om 315 milliarder dollar. Russerne kan altså tvinges til at betale for halvdelen af genopbygningen. Det kan skabe et voldsomt internt pres mod Putin.

Men Ukraine skal formentlig først kunne give russerne større problemer på slagmarken, og da slagmarken er ført over på civilbefolkningen med bombardementer, må ukrainerne kunne standse stort set alle angreb. I onsdags affyrede russerne 70 krydsermissiler mod Ukraine. De 51 blev skudt ned. Skal Ukraine styrke sin position, skal Ukraine kunne skyde næsten alle missiler ned.

USA vægrer sig imidlertid ved at sende de mest avancerede missilforsvarssystemer til Ukraine. Vesten har hele tiden nægtet at sende våben, der kan ramme russisk territorium. Det har måske afværget en eskalation af krigen, men det har også forlænget den og gjort det muligt for Putin at brede krigen ud til civilbefolkningen. I dag er det tydeligt, at den vestlige strategi for at hjælpe Ukraine og for at holde sig uden for krigen er yderst problematisk. Den kan vise sig at blive en boomerang.

Derfor bliver USA og Europa formentlig nødt til at optrappe den militære støtte til Ukraine for at standse bombardementerne mod civilbefolkningen for på den måde at forsøge at presse både Ukraine og Rusland til forhandlinger. Men det er langt fra sikkert, at det ender med en fredsaftale. Det kan lige så vel blive en form for våbenhvile, der betyder, at konflikten om Ukraine vil vare i flere år, og at der ikke kommer en sikkerhedsaftale mellem Rusland og Europa.

Konflikten kan blive lige så langvarig og tragisk, som vi har oplevet konflikter i Mellemøsten. Denne gang blot i nabolaget.