G20-141122

Biden får modspil til

sin anti-Kina kurs

G20-topmødet på Bali viser den første modstand en ny to-deling af verden og mod USA's forsøg på at skabe en alliance mod Kina. Første topmøde i en ny kold krig

14.11.2022

Hugo Gaarden

Præsidenterne fra USA og Kina, Joe Biden og Xi Jinping, holdt for første gang holdt et personligt møde siden Ukraine-krigens begyndelse. Det skete som optakt til G20-topmødet på Bali.

Begge topmøder i samme uge demonstrerer et markant globalt skifte: Det første er ”det første topmøde i en ny kold krig,” som professor Evan S. Medeiros udtrykker det til New York Times. Han var præsident Barrack Obamas toprådgiver for Østasien. Det andet viser, at det for første gang er bred modstand mod Bidens anti-Kina kurs.

Mødet mellem Biden og Xi vil vise, om de to supermagter er parate til at have en stærkere dialog f.eks. om Ukraine, eller om  om den nye kolde krig bliver værre end den første. Hvis Biden vil have Xi til at hjælpe med en afslutning på krigen i Ukraine, bliver Biden nødt til at slække på sin økonomiske krig mod Kina. Det er næppe tænkeligt.

Topmødet mellem Xi og Biden kan let overskygge det mest bemærkelsesværdige ved G20-topmødet, der for første gang demonstrerer en modstand mod den kurs, som Joe Biden har lagt for at bremse den kinesiske vækst, f.eks. ved forbud mod at sælge avancerede chips til Kina. Biden er desuden ved at lave en række alliancer med vestligt orienterede lande for at kunne gå imod Kina – ikke kun for at hindre en eventuel kinesisk overtagelse af Taiwan.

Topmødets vært er Indonesien, hvis præsident, Joko Widodo, for nylig sagde, at ”vi nægter at blive en bonde i en ny kold krig.” Den udenrigspolitiske kommentator på Financial Times, Gideon Rachman, skriver, at topmødet får karakter ”af at være det første globale topmøde i den anden kolde krig.”

Der er klare tegn på, at de tidligere alliancefrie lande, der netop blev etableret i Bandung i Indonesien i 1955, er ved at blive genoplivet, dvs. som en modpol til de eksisterende stormagter. Det var tydeligt i FN i marts, da USA forsøgte at få en global fordømmelse af Ruslands invasion i Ukraine. En række lande uden for Vesten ville ikke fordømme Rusland eller iværksætte sanktioner, herunder Kina, Indien og Sydafrika, og de har i stor stil købt olie af Rusland under krigen.

Også Tyskland bevæger sig ind på den holdning, som mange alliancefrie lande tager over for Kina. Den tyske kansler, Olaf Scholz, skrev lige før G20-topmødet og før sin nylige rejse til Beijing en stor artikel i Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor han opstillede fem punkter for Tysklands holdning til de gennemgribende forandringer i verden.

Han skrev: ”Tyskland har ingen interesse i en ny blokdeling i verden… Netop Tyskland har haft en smertelig erfaring med to-delingen i Den kolde Krig… Naturligvis vil Kina med sine 1,4 milliarder indbyggere spille en betydelig rolle på verdensscenen… Der opstår en multipolar verden, som vi vil indgå partnerskaber med.” Scholz tilføjede, at han ikke ser nogen grund til at isolere Kina. ”Vi vil ikke være med til en afkobling af Kina.”

Han går altså direkte imod den kurs, som Joe Biden har anlagt over for Kina, også selv om der i denne tid er blevet en voldsom debat i Tyskland om afhængighed af Kina, f.eks. hvis Kina køber sig ind i tyske virksomheder og infrastruktur.

De amerikanske bestræbelser er på det seneste bekræftet i avisrapporter, herunder i Financial Times, der refererer til en ikke-offentliggjort analyse fra instituttet Rhodium Group. Her hedder det, at en konflikt om Taiwan kan føre til globale økonomiske chok. Rapporten er bestilt af det amerikanske udenrigsministerium, der bruger analysen over for de europæiske allierede for at få dem inddraget i en strategi, der skal afskrække Kina fra et angreb på Taiwan.

Ministeriet og Rhodium vil ikke udtale sig, men en embedsmand siger til FT, at USA har lært af erfaringen med at dele efterretningsrapporter med europæerne om takten til den  russisks invasion i Ukraine. På samme måde skal denne analyse bruges for at skabe en vestlig strategi over for Kina – for at skabe argumenter for at bremse Kinas udvikling. Det gælder også over for landene i Sydøstasien, der ikke vil vælge mellem Kina og USA. Analysen siger, at store dele af erhvervslivet, især bilindustrien, computer- og telefonindustrien, vil lide under en konflikt om Taiwan.

Analysen viser tydeligt, at USA ikke vil acceptere magtforskydningen mellem Vesten og den østlige og sydlige verden, der om et par årtier bliver væsentligt stærkere end USA og Europa sammenlagt. Indien ventes om fire år at blive verdens tredje største økonomi, og flere lande uden for Vesten forsøger at danne karteller for de råvarer, der bliver vigtige i det grønne, elektrificerede samfund. Det gælder f.eks. for nikkel og litium.

Selv om mange virksomheder måske vil flytte produktionen fra Kina til andre lande i øst og syd, så bliver det til lande, der har mere til fælles med en alliancefri gruppe end med Vesten. De bliver stærkt ombejlede, og så bliver det afgørende, om USA får held til at presse dem ind i en vestlig blok, der går imod Kina, eller om de vil etablere en multinational struktur med magtcentre.

Bali-topmødet kan derfor få historisk betydning. I mange år har USA ikke ønsket at gøre G20 til et vigtigt økonomisk og politisk forum, fordi USA ikke ønsker at inddrage Kina i beslutningerne. I stedet for har G7-landegruppen været i centrum. Men G20-landene har ingen interesse i, at alle beslutninger træffes af de vestlige lande. Bestræbelserne på at etablere nye karteller á la OPEC er et vink med en vognstand til de vestlige lande.

I det spil bliver det vitalt, hvordan Tyskland stiller sig, og om Tyskland kan få EU-landene til at blive en mere uafhængig spiller á la de alliancefrie lande. Både Tyskland og Frankrig har appelleret til Kina og Indien om at engagere sig i en forhandlingsløsning på krigen i Ukraine, og Indonesien har taget tilsvarende initiativer på vegne af G20.

Verden begynder at bevæge sig væk fra den amerikansk dominerede orden.