Tyskland311022

Scholz går alenegang - og

bliver Tyskland en atommagt?

Den tyske kansler har overrasket alle ved at gå alenegang i energipolitikken og over for Kina, og nu kommer debatten om Tyskland som atommagt for at klare et problem som Putin

31.10.2022

Hugo Gaarden

Den tyske kansler, Olaf Scholz, overrasker alle i Tyskland og udlandet i denne tid ved at gå alenegang hjemme og i EU. Han tilsidesætter flere ministre i energi- og Kina-politikken, og det sker samtidig med, at den respekterede borgerlige avis Frankfurt Allgemeine Zeitung stiller spørgsmålet, om ikke Tyskland skal være en atommagt.

Har Scholz mistet hovedet, eller er det udtryk for, at Tyskland er i opbrud? Det sidste er mere sandsynligt. Det er første gang siden Den anden Verdenskrig, at Tyskland er ved at tage stilling til, om landet skal være en stormagt som USA, Kina og Rusland.

Scholz mødes på fredag med Kinas præsident, Xi Jingping, og han bliver den første leder fra de store industrilande, som besøger Beijing efter Xi´s udpegning for en ny fem års periode. Det kritiseres i Tyskland, som om Scholz bøjer sig for Xi Jingping, især fordi Scholz netop har godkendt salget af 24,5 pct. af en terminalhavn i Hamburg til det statskontrollerede kinesiske rederi, Cosco. Hele seks ministerier, herunder udenrigs-, erhvervs- og finansministeriet, gik imod salget til Cosco, men Scholz tvang sin beslutning igennem, som han har gjort det i andre sager de seneste måneder, ligesom han er gået imod EU og Frankrig den seneste tid

Ejerskabet er i småtteri-afdelingen - knap en fjerdedel af en af fire terminaler i Hamburg – men kritikerne mener, at Tyskland gør sig afhængig af Kina. Men hvordan kan Kina presse Tyskland under en krise? Det er ikke på nogen måde begrundet, men ”afhængighed” er blevet et mantra, der per definition er negativt.

Tyske virksomheder har investeret ti gange så meget i Kina, som Kina har investeret i Tyskland. Tyskland er det land i verden, der har størst udbytte af samspillet med Kina og mister ikke arbejdspladser, som mange europæiske lande og USA gør. Skal Tyskland så reducere aktiviteterne i Kina? Nej, siger de borgerlige partier og De Grønne samt de liberale. Men hvor er der så en problematisk afhængighed? På det seneste er der også blevet kritik af, at et svensk firma, der ejes af en kinesisk virksomhed, vil købe en tysk chip-producent Elmos.

Modstanden mod Scholz´ alenegang bygger formentlig på, at Scholz er ved at gøre Tyskland til en mere suveræn magt – som en konsekvens af krigen i Ukraine. Det har været ydmygende, at han – og den franske præsident Emmanuel Macron – ikke kunne hindre Vladimir Putin i at invadere Ukraine. Frankrigs atomvåben var ikke noget værd, og det var heller ikke de amerikanske atomvåben, fordi præsident Joe Biden ikke ville risikere en atomkrig. Scholz selv var øjensynlig bange for at provokere Putin til at bruge en atombombe.

Det er med sikkerhed gået op for Scholz og det sikkerhedspolitiske miljø i Tyskland, at Tyskland overhovedet ikke er nogen selvstændig magt, så længe Tyskland ikke har sit eget atomvåben. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at den seriøse avis Frankfurter Allgemeine Zeitung i søndags ryddede hele forsiden for at have en helsides leder, skrevet af udgiveren Berthold Kohler. Overskriften var: ”Har vi behov for bomben?” – altså atombomben.

I de seneste år har der været ovevejelser, primært bag lukkede døre, om en tysk atomvåbenpolitik. Men lederen i FAZ var første gang, at der i offentligheden har været en dybtgående analyse af problemet med, at Tyskland ikke har det ultimative våben – som afskrækkelse: ”Hvornår er en troværdig afskrækkelse mod en skruppelløs aggressor vigtigere end nu?” spørger avisens udgiver, der understreger, at Tyskland er en ”nuklear fattiglus.” Han spørger, hvordan Tyskland og Europa vil reagere over for en atom-afpresser, hvis en senere amerikansk præsident ikke vil yde beskyttelse.

Berthold Kohler afviser enhver tanke om, at Tyskland bare skal deltage indirekte i det franske atomforsvar ved at betale for det. Han gør opmærksom på, at Tyskland som atommagt er et ømtåleligt emne, men ”at lukke øjnene for denne mulighed er det dårligste valg,” eftersom Putin ikke lader sig afskrække af vindmøller. Putin har åbnet en frygtelig ny fase i atomalderen. Det er en situation, Tyskland ikke kan se bort fra, skriver han.

FAZ anbefaler ikke direkte, at Tyskland skal være en atommagt, da emnet er ømtåleligt, men ingen er i tvivl om, hvad avisen og dens udgiver mener. Spørgsmålet er, om ikke det er en leder, som passer fint til kansler Scholz. Hvis regeringen tager skridt til, at Tyskland bliver en selvstændig atommagt vil det være det måske vigtigste forhandlingskort for at få standset krigen og for at få Putin til at trække sig tilbage – måske ikke ud af Ukraine, men så til Luhansk og Donbas, som der har været forhandlinger om i mange år.

De nye tyske overvejelser blev også demonstreret af den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, i sidste uge, hvor han indrømmede, at han som udenrigsminister tog fejl i sin imødekommende samarbejdspolitik over for Putin. ”Vi må nu være mere konfliktparate,” sagde han, og Tyskland må mindske afhængigheden af et regime, der bruger sit panser mod et naboland og mod energipolitikken. Men, sagde han, Tyskland og Europa skal ikke smide det internationale samarbejde overbord. Tyskland og Europa må have en dialog med partnere, der er ”andre end os selv.” Der skal blot etableres mere forpligtende regler for samarbejdet.

Det er formentlig dét, vi ser optakten til i Tyskland med den ”enerådige” kansler, der er ved at vride sin forsigtige kappe af sig. Tyskland skal kunne handle med hele verden, men Tyskland skal også kunne forsvare sig selv på niveau med stormagterne, og der skal etableres mere forpligtende regler for det internationale samarbejde. Tyskland vil ikke kun gøre sig mindre afhængig af pres fra Rusland og Kina, men også fra USA, der lægger op til økonomisk krig mod Kina. Tvinges Tyskland til at gå med, vil det afgørende svække Tysklands økonomi.

Det får også betydning for Europa, hvis Tyskland vil have sit eget atomvåben og vil føre en mere uafhængig linje. Er det foreneligt med en stærkere europæisk uafhængighed? Det afhænger af, hvor kløgtigt Tyskland reagerer over for sin europæiske partnere.