Ukraine-031012

Får Europa et 9. april

over for Putin?

Rusland klarer sig elendigt i krigen i Ukraine, men Putin står strategisk stærkere end nogensinde med sine annekteringer, mens Europa er endt med at føre en eftergivenhedspolitik. EU-landene må give Putin et ultimatum og udvikle en fælles atompolitik

03.10.2022

Hugo Gaarden

”Aldrig mere et 9. april,” har været et stærkt slagord i efterkrigstiden, fordi alle tog afstand fra Danmarks overgivelse til Nazityskland uden kamp. Men nu står Europa over for den samme 9. april-situation. Bliver Europa ved med at bøje sig, når Putin ekspanderer?

EU-landene har undladt at stille præsident Vladimir Putin et ultimatum efter skinforhandlingerne tidligere på året i Moskva. Dengang handlede det om de to øst-provinser Luhansk og Donetsk. Men nu har Putin uventet strammet skruen ved også at annektere de to sydlige provinser Zaporizjzja og Kherson. Med Krim har Putin dermed taget kvælertag på Ukraine, fordi de udgør en femtedel af landet. Men det helt afgørende er, at de annekterede provinser nu tilhører Rusland, og derfor vil ukrainske angreb i provinserne være et angreb på Rusland – med vestlige våben.

Sagt med andre ord, er vi rykket nærmere en krig med Rusland, og det skyldes udelukkende, at Europa og USA ikke har trukket en rød linje ved de to østlige provinser. Europa har ikke sagt til Putin, at der bliver direkte krig, hvis Putin går videre end en overtagelse af de to østlige provinser, der har været forhandlingerne om i mange år.

Det er et fundamentalt nederlag for Europa, og det skyldes den eftergivenhed, som især de to topledere, kansler Olaf Scholz og præsident Emmanuel Macron har vist over for Putin.

Putins seneste træk er sabotagen mod gasrørledningerne i Østersøen – i svensk og dansk sø-territorium. Selvfølgelig kunne andre lande stå bag, men det mest sandsynlige er, at det er Putins kommandosoldater. Dermed indikerer Putin, at der kan blive aktioner mod vitale dele i Vesten, Vesten optrapper den militære assistance til Ukraine.

Under Putin er den atomare russiske strategi blev ny-defineret, så Rusland tiltager sig retten til at bruge atomvåben, hvis Ruslands eksistens er truet. Nu er eksistensen altså udvidet med anneksionerne, og formelt kan Putin i forbindelse med angreb fra Ukraine mod de annekterede provinser hævde, at Ruslands eksistens er truet, og han kan bruge atomvåben. Sikkerhedspolitiske eksperter i Vesten er sikker på, at denne risiko er øget med anneksionerne.

Den tyske ugeavis Die Zeit har talt med en række tyske militærfolk, der i den seneste tid har vurderet risikoen for brugen af atomvåben. En atomvåbenekspert, Frank Saur, fra forsvarets universitet, mener, at Putin i givet fald ”kun” vil bruge taktiske atomvåben, måske først som en politisk afskrækkelse i luftrummet over Sortehavet, men det kan også være ved at sprænge en atombombe højt over Ukraine for at standse al kommunikation, herunder fra amerikanske satellitter til det ukrainske militær. Det mest dramatiske vil være at ramme en ukrainsk by, men det vil føre til så voldsomme internationale reaktioner, at Putin kan stå totalt isoleret, og det scenarie tror den tyske ekspert ikke på.

Men selv en ”politisk sprængning” kan være dybt problematisk for Europa og USA, for hvordan skal Vesten reagere?

Anneksionerne og sabotagen mod gasledningerne viser, hvor problematisk det er, at EU ikke trak en rød streg i sandet. USA undlod det samme i Syrien, og det udnyttede Putin til en brutal krigsførelse.

Hvorfor gav vi ikke et europæisk ultimatum? Det har overhovedet ikke været diskuteret offentlighed. Men det stiller de europæiske ledere i en stadig sværere situation. Samtidig forøges byrderne for befolkningen i kraft af enorme stigninger i energi-regningerne. Det er derfor på høje tid, at EU selv, men også NATO og USA udvikler en strategi for, hvordan Putins magtudøvelse kan standses og rulles tilbage. Militært. Fortsatte sanktioner er at vige uden om.

Putin er ikke den store strateg, mange har ment, men han har tiltaget sig et enormt forhandlingskort, og derfor er der udsigt til krig og spænding i årevis. Han har ændret Europas sikkerhed. Det kan Europa ikke leve med.

I Tyskland har der i nogen tid været voksende krav om at sende de tunge kampvogne, Leopold 2, til Ukraine, med udenrigsminister Annalena Baerbock som den stærkeste fortaler. Men nu har hun trukket følehornene til sig. Tyskland vægrer sig ved at sende de stærkeste tyske våben, der også kan bruges i en angrebskrig. Scholz´ berømte tøven har sejret.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, følger i virkeligheden lidt af samme kurs. Selv om USA har leveret de ekstremt effektive forsvarsvåben mod russiske panserfartøjer, vil Biden ikke levere våben, der gør det muligt med angreb på russisk område.

Med anneksionerne og nye atomtrusler er det Putin, der har trukket en rød linje i den sorte ukrainske muld. Han har reelt givet Vesten et ultimatum: Acceptér de annekterede provinser som varigt russisk jord, eller I må risikere en atomudveksling.

Det illustrerer, at Vesten gjorde en fejltagelse, da Ukraine efter amerikanske krav blev inviteret med i NATO for flere år siden – imod tyske og franske indvendinger. Den tyske og franske magtesløshed førte også til, at de ikke fik en holdbar løsning under de såkaldte Minsk-forhandlinger med Ukraine og Rusland om Luhansk og Donetsk. De evnede ikke at tage fat ved problemets rod: At Rusland ikke var tilfreds med sikkerhedsordenen i Europa. Nu betaler hele den europæiske befolkning en høj pris, og EU-landene er ikke kommet et skridt nærmere en selvstændig sikkerheds- og udenrigspolitik. Europa fører eftergivenhedspolitik – over for både USA og Rusland.

Den logiske konsekvens bør være, at EU-landene lægger sig fast på nogle betingelser for en løsning, og at det indebærer, at de er parate til at gå i krig mod Rusland i det ukrainske område for at standse Ruslands fremtrængen på europæisk jord. Skal det være troværdigt, bliver de europæiske lande også nødt til at udvikle en fælles atompolitik, eventuelt med fælles atomvåben byggende på franske og britiske atomvåben.

Når Danmark nu søger partnere for at håndtere sabotagen af rørledningerne, kommer Danmark uvægerligt til at engagere sig i opbygningen af et europæisk atomforsvar - medmindre Danmark som hidtil vælger at søge ly under den amerikanske atomparaply uden selv at ville tage et direkte ansvar. Putin har vist, at atomvåben er kommet på politikernes bord for første gang siden Cuba-krisen. Og Danmark er involveret!