Trump070920

Trækker Trump sig for at redde

sit eget og firmaets skind?

Præsident Donald Trump risikerer at få ry som den er mest inkompetente og ødelæggende amerikanske præsident - som en kejser uden klæder. Hans økonomisk-politiske resultater, herunder handelskrigen med Kina, er en fiasko, og USA står langt svagere end ved hans tiltræden, og han har alvorligt skadet den vestlige alliance. Kan USA alene klinke skårene?

Hugo Gaarden

07.09.2020

Vil præsident Donald Trump trække sig – før eller lige efter valget? Det kan ikke udelukkes. Han kan overlade tøjlerne til vicepræsident Mike Pence under én betingelser: At han får politisk immunitet, som præsident Gerald Ford gjorde det over for forgængeren, præsident Ricard Nixon, så Nixon ikke kunne straffes for Watergate-affæren.

Den mulighed er formentlig det eneste, der kan redde Trump-imperiet fra en kulegravning og Trump fra at blive stillet for retten og eventuelt ende i fængsel.

Den kulegravning, som en statsanklager i Manhattan vil have gennemført, handler ikke kun om Trumps skattepapirer, men om en global kulegravning af potentiel finansiel svindel. Trumps imperium er slet ikke den succeshistorie, som han påstår. Firmaet er overbelånt og kan ikke få lån i amerikanske banker og er øjensynlig afhængig af russiske rigmænd. Derfor har Trump en indlysende interesse i at blive reddet af immunitet.

Trump har vist en enestående evne til at komme i medierne hver eneste dag, og han er skruppelløs nok til at finde en begrundelse for at træde tilbage, f.eks. hvis USA godkender en covid-19 vaccine i utide. Han kan begrunde en tilbagetræden med, at han redder hundredtusinder af menneskeliv – eller at han har fået standset den vold i byerne, han selv har bidraget til. Eller vil han bruge helbredet? Forsøge at få lidt medynkt?

Trump har ført sig frem som en deal-maker, som den mest succesrige økonomiske chef nogensinde. Men hans politisk-økonomiske resultater er katastrofale. Han bliver måske dømt som den mest inkompetente og ødelæggende præsident i USA's historie.

Den anerkendte tyske erhvervsavis, Handelsblatt, havde for nylig en analyse, hvor konklusionen er, at Trump har bidraget til, at USA mister sin globale økonomiske førerstilling – i stedet for at gøre USA great again.  I de fire år under Trump er Kina sprunget foran USA og står nu for 19,2 pct. af verdens økonomi (målt i købekraft) mod 15,1 pct. for USA. Bruttoindlandsproduktet er under Trump kun steget med 0,6 pct. pr. år mod mellem 3 og 5,4 pct. pr. år under hans tre forgængere.

Statsgælden er steget med 6,5 pct. til græske dimension på 146 pct. af BNP, langt mere end hos forgængerne. Og deal-makerens absolut største deal – med Kina – er endt ynkeligt. USA's samlede handelsunderskud er steget til 854 milliarder dollar. Handelsunderskuddet over for Kina er uændret, og Trump taler ikke længere om det. Kina står stærkere end nogensinde. Trumps forsøg på at spænde ben for Huawei har fået kineserne til kun at købe halvt så mange produkter i USA som aftalt.

Trump har næsten ikke gennemført nogle af sine økonomiske valgløfter, mens 85 pct. af en skattelettelse på 7000 milliarder dollar er endt hos virksomheder og personer med indtægter over 500.000 kr. Middelklassen og de dårligst stillede har stået i stampe. Det er dér, Trump har sin base!

Det største nederlag er den elendige håndtering af coronakrisen, der har kostet over 190.000 mennesker livet. Hvis USA havde et tabstal som gennemsnittet i verden, ville 145.000 mennesker have reddet livet. Havde Trump grebet rettidigt ind som Taiwan, der har haft 7 dødsdald, ville der have været 112 døde – når man sammenligner folketallet – eller godt 1000, hvis man sammenligner med Kina.

Under valgkampen pisker han en frygtens stemning op og har sendt uidentificerede bevæbnede forbundstropper ind i uroplagede byer – det minder om Vladimir Putins ”grønne mænd” i Ukraine. Der er ingen kritik af politiets drab af sorte. Han spreder konspirationsteorier og lyver om stort set alt og vil hellere tale med autoritære ledere end med demokrater blandt USA's allierede. Trods tyske beviser, der er fremlagt for EU og NATO, for et russisk giftmord med Novichok på Putins største modstander, Aleksej Navalnij, afviser Trump, at der er fundet beviser. Han støtter hellere Putin end kansler Angela Merkel og skaber en dyb krise ved ikke at sikre vestlig enighed. Det er uhørt i efterkrigstiden. Det kan tvinge Tyskland og Europa til at blive mere selvstændig i forhold til USA.

Han hindrer efterretningsvæsenet i at informere Kongressen om udenlandsk, dvs. russisk, indblanding i valget. Han skaber mistillid til valgresultatet. Vil han ignorere det og blive siddende? Vil han standse stemmeoptælling med påstand om valgbedrag, og vil han indføre undtagelsestilstand, mens titusinder af bevæbnede borgere går på gaderne?

Det er bemærkelsesværdigt, at New York Times fornylig henviste til de metoder, Hitler brugte ved sin magtovertagelse - med en kombination voldelig uro og brugen af helt legitime demokratiske valg. Hitler tog magten med enorm opbakning. Vil ”de afhængte” amerikanere, der frygter at miste flertallet og priviligierne, foretrække en autoritær præsident, fordi han taler til deres instinkter og deres modvilje mod forandringer og de sorte? Vil han forsøge at tage magten med 40 procents opbakning? Håber han, at Højesteret vil støtte ham?

Han risikerer at gøre regning uden vært. Under sagen om kulegravningen af Trumps firma erklærede Højesteret i juli, at Trump ikke er immun som siddende præsident, altså heller ikke hvis han genvælges. Kulegravningen kan gennemføres og forelægges domstolen. Det er derfor, immunitet kan blive livlinen for Trump.

Omverdenen kan trække på skuldrene og sige: Det er bare Trump. Men hans regime har allerede haft afgørende negativ virkning med handelskrige, brudte internationale aftaler og ringeagt over for NATO og allierede og ved at lave sanktioner mod vestlige firmaer, der ikke følger hans impulsive politik. Han undergraver demokratiet, ikke bare i USA, men ved at stimulere populistiske og autoritære kræfter. I en tid med supermagtsrivalisering, atomvåben og klimaproblemer kan demokratiet ikke overleve, hvis folket overlader magten til charlatan’er.

Trump bryder med hele efterkrigstidens realpolitiske erfaring, som er udtrykt af historikeren Hans Morgenthau og diplomaten Henry Kissinger: at enkeltnationer ikke énsidigt kan sikre en fredelig verden. Det kan kun internationalt samarbejde og magtbalancer. Det amerikanske valg bliver dermed også en folkeafstemning om Vestens sammenhængskraft. USA står over for en enorm politisk genopbygningsopgave, som USA næppe kan klare alene.