Error message

Deprecated function: implode(): Passing glue string after array is deprecated. Swap the parameters in drupal_get_feeds() (line 394 of /customers/4/b/0/hugogaarden.dk/httpd.www/includes/common.inc).

Vendepunkt-NY-201719

EU er pludselig i verdens centrum

 

Den nye EU-kommission slår nye, selvbevidste toner an, mens impeachment-sagen mod Trump svækker USA. Med Boris Johnsons overvældende Brexit-sejr bliver en ny geopolitisk kurs i EU en nødvendighed, fordi Kina overhaler USA som den vigtigste økonomiske og måske udenrigspolitiske aktør. Hvor står Danmark?

 

17.12.2019

 

Hugo Gaarden

 

Dagene op til jul blev et vendepunkt, som ingen havde forudset for bare få måneder siden: At EU er ved at rejse sig som drivkraften for et mere dynamisk og selvbevidst Europa, mens den amerikanske præsident anklages for at bryde forfatningen, mens briterne stormer ud af EU, og mens Kina urokkeligt fortsætter sin march mod en status som supermagt. Det mærker selv Danmark med den seneste sag om Kina og Færøerne.

 

Det udenrigspolitiske institut Carnegie skriver i en nylig analyse, at vi er ved at få et Globalt Europa. Den udvikling har været på vej nogen tid. Tysklands kansler, Angela Merkel, slog tonen an i 2017 ved at sige, at europæerne må tage skæbnen i egne hænder. Den franske præsident, Emmanuel Macron, talte tidligere i år om en europæisk renæssance og suverænitet, altså uafhængighed. Den nye formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, taler om en ny geopolitisk rolle, hvor EU skal turde tale ”magtens sprog”. Den nye EU-udenrigschef, Josep Borrell, siger det samme. Det er helt nye toner, og de er ikke bare diplomatisk snak, for Europa piskes til at tage global affære, når populismen og fake news har taget magten i USA og Storbritannien, og når Kinas hurtigt voksende økonomiske styrke mærkes i vores hverdag.

 

Hidtil har USA været Vestens demokratiske og økonomiske foregangsland, men med præsident Donald Trump er det nu udelukket, måske også i tiden efter ham. I dag er det Europa – uden Storbritannien – der må påtage sig rollen alene.

 

Boris Johnson fik en overvældende valgsejr, og man kan ikke udelukke, at han vil vælge en mild Brexit med tæt samarbejde med EU, også inden for forsvar og sikkerhedspolitik. Men Brexit-sejren skete på baggrund af løgne, fake news og manipulation, som er undergravende for demokratiet. Det kan føre til den britiske unions sammenbrud. Donald Trump vil ikke krybe i skjul med anklagen om magtmisbrug, men vil snarere bruge den til at føre kamp mod det politiske og retslige system. Begge forstærker splittelsen i deres lande. Trump, der misbruger diplomatiet og en allieret for egen vindings skyld, kan desuden fremprovokere en ny kold krig med Kina – med to forskellige teknologiske, økonomiske og finansielle systemer. Den britiske professor Niall Ferguson mener, at den allerede er begyndt, i 2019.

 

Den vil i givet fald blive langt værre end den gamle med Sovjetunionen, som kun havde én styrke, den militære. Kina har et højteknologisk militær og en økonomi, der snart er stærkere end Vestens. I Kina og Hongkong hentes der mere børskapital end i New York, og Kina er ved at få verdens største pensions- og forsikringsmarked. Det kan ingen i Vesten ignorere. Teknologisk er Kina ved at løbe forbi USA med kunstig intelligens og quantum-computere. Kina kommer til at dominere den grønne energi, især med solenergi, el-biler og brint-biler. Vesten får en benhård konkurrence.

 

Trumps handelskrig går ud på at blokere Kinas vækst. Huawei og 5G-netværket bliver en test på, om en ny kold krig bliver en realitet, og testen udspiller sig lige så meget på Færøerne som i Europas største økonomi, Tyskland. Hvis Huawei på forhånd bliver udelukket fra Færøerne, Danmark og Europa – som det er sket i USA – vil Kina give et modspil. Det kan f.eks. begrænse Tysklands bilproducenter i Kina. Det vil være en katastrofe for Tyskland, der vil ende i en recession. Det vil tysk erhvervsliv ikke acceptere. Kina har allerede lavet et modspil mod USA ved at forbyde offentlige kontorer at bruge udenlandske (amerikanske) computere. En ny kold krig kan ramme alle dele af samfundet.

 

Huawei kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, men det kan alle andre også, og det argument bruges rask væk i handelsstridigheder, f.eks. om tysk bileksport til USA. Sikkerhed og handel blandes sammen. Trumps handelskrig mod Kina har intet med handel at gøre. Det er et forsøg på at knække Kinas teknologiske og økonomiske fremgang. Det var en sådan magtkamp, der endte i Den første Verdenskrig.  

 

Europa kommer uvægerligt til at træffe en vital beslutning: Skal man gå med i Trumps korstog mod Kina, eller skal man acceptere en ny supermagt og forsøge at skabe spilleregler, der giver plads til en verden for alle og med flere systemer og magtcentre? Magtpolitikkens mester, Henry Kissinger, anbefalede for flere år siden, at USA og Kina må etablere en sam-udvikling (co-evolution), ellers havner verden i en katastrofe. Kissingers anbefaling er stort set fraværende i dagens debat.

 

Udspillene fra den nye EU-kommission er derfor vigtige. De lægger ikke op til en ny kold krig, men de skal styrke Europa for at kunne operere i en ny verden, hvor Europa og USA kommer til at halte efter Kina og resten af verden. EU’s klimapakke på 100 milliarder euro og milliardstøtte til at etablere en europæisk produktion af batterier til el-biler er skridt i den retning. Europæiske virksomheder skal styrkes højteknologisk, f.eks. ved fusioner, for at klare konkurrencen fra Kina og USA. Der er bestræbelser på at udvikle europæiske betalingskort og betalingssystemer for at undgå en amerikansk afhængighed. EU vil forsøge at samordne forsvaret og militærproduktionen, herunder om cyber-sikkerhed.

 

EU vil være en selvstændig aktør på linje med USA og Kina og selv sætte en global dagsorden, f.eks. på klimaområdet og i sikkerhedspolitikken, samt over for Rusland og i Mellemøsten. Carnegie-analysen viser, at den øvrige verden efterlyser en stærkere europæisk optræden. Hverken USA eller Kina er forbilledet for resten af verden, bortset fra, at stort set alle ikke-vestlige lande skeler til den kinesiske økonomiske model. Derfor stormer Kina frem i Afrika og Asien, mens Europa har været passiv.

 

Det er et historisk valg, Europa står over for, og det udspilles netop nu, også i Danmark og rigsfællesskabet. Det vil få betydning for hver eneste borger. Europa må gøres langt stærkere end hidtil. Vil vi være teknologisk i front, f.eks. med 5G? Fremtidens økonomiske center ligger på det europæisk-asiatiske kontinent med to tredjedele af verdens befolkning og med Europa og Kina i hver sin ende. Vil Europa trække et nyt jerntæppe gennem kontinentet, eller vil Europa arbejde for en multilateral, åben verden? EU som institution lægger op til et multilateralt svar, mens USA og selv nogle europæiske lande bevæger sig i retning af en to-delt verden. Hvor står Danmark? Det er på høje tid, at Danmark og Europa laver en klar strategi for en global udvikling.