Kina-13.08.19

Kan Hongkong knække Beijing?

Protester i Hongkong i ti uger har ikke fået Beijing til at skride ind med militæret for at bevare roen, men nu begynder Beijing med økonomiske midler at svare igen, og det bør omverdenen hæfte sig ved. Hongkong bliver en test på, hvordan Kina vil agere i en verden, hvor Kina bliver stærkere end USA. Vil det ende med årtiers handelskrige, valutakriser og recessioner – eller med nye globale spilleregler?

Hugo Gaarden

13.08.2019

Der spilles højt spil i Hongkong i denne tid. I mange uger har der været forventninger om, at styret i Beijing vil slå hårdt ned på protestbølgen i Hongkong – direkte med kinesiske soldater og kampvogne eller via en brutal indsats fra Hongkong-politiets side. Men det er ikke sket trods ti ugers voldsomme demonstrationer, selv ikke da demonstranterne mandag lukkede lufthavnen. Derimod har Beijing reageret med økonomiske våben, nemlig ved at tvinge det østasiatiske flyselskab, Cathay Pacific, til at fyre medarbejdere, som har deltaget i protesterne. Den økonomiske metode har en direkte parallel i handelskrigen med USA.

Beijing sender dermed et budskab, som omverdenen og ikke mindst præsident Donald Trump bør hæfte sig ved. Et udenlandsk selskab skal ikke kunne tjene på aktiviteter i Kina, hvis nogle af dets medarbejdere vender sig mod det kinesiske system. Kina er parat til at svare igen på enhver trussel, og det sker fra en styrkeposition, der vokser.

Dét, der sker i Hongkong, ligger milelangt fra studenteroprøret på Tiananmen–pladsen i juni 1989. Man kan ikke udelukke en brutal reaktion fra Beijings side, men det mest sandsynlige er, at Beijing vil sikre et udfald efter den metode, som den reelle magthaver i Kina i 1989 bragte i anvendelse. Deng Xiaoping fastholdt med alle midler den politiske kontrol med landet, men åbnede sluserne for den økonomiske liberalisering, der gav en imponerende fremgang af levestandarden for hele befolkningen, og som gjorde Kina til en supermagt.

Det er dybest set det samme, vi ser omkring Hongkong. Det lokale styre har bøjet sig en smule for demonstranterne, men de får ikke held med kravet om frie valg. Når Beijing taler om terrorisme, kan det være tegn på, at der kommer en bølge af fængslinger. På den anden side vil Beijing ikke skade de internationale, økonomiske relationer ved at lægge en klam hånd på Hongkong, og styret vil måske forbedre de ekstremt dårlige økonomiske vilkår for den brede befolkning i Hongkong. Demonstrationerne har ramt økonomien hårdt. Den økonomiske vækst er faldet til 0,6 pct. Turismen er faldet med 30 pct., især fra Kina. Det fører også til en lokal modreaktion mod demonstranterne.

Det afgørende er at hæfte sig ved de økonomiske metoder, som Beijing bruger. Cathay Pacific er et af de mest velkendte brands i Hongkong og Fjernøsten. Selskabet har øjeblikkeligt efterkommet ordrerne fra Beijing: Det skal informere Beijing om sine medarbejdere, der flyver til og fra Kina – eller over Kina! Og fyre deltagere i demonstrationerne. Det er et signal, der er rettet mod samtlige udenlandske selskaber samt Hongkongs egne selskaber. Intet selskab kan fremover operere i Kina, hvis det har medarbejdere, der bekæmper Kina. Det vil få virksomheder til indføre dét, tyskerne i sin tid kaldte Berufsverbot, og virksomheder som Versace vil være ekstremt omhyggelige med ikke at støtte protestbevægelser.

Både sydkoreanske og japanske virksomheder har oplevet, hvad en kritisk Kina-kurs fører til, og Apple, der har sin største indtægt i Kina, og som producerer stort set alt i Kina, har mærket en markant nedgang i indtjeningen som følge af, at mange kinesere nu dropper iPhone, bl.a. som følge af Trumps handelskrig. Men det er også udtryk for en kinesisk selvbevidsthed.

Da Trump bebudede en ny 10 procents told på de resterende 300 milliarder af den kinesisk eksport til USA, gik der kun fire dage, før kineserne slog til: Den kinesiske centralbank lod valutaen yuan falde med ca. 2 procent over for dollaren. Valutakursen skal kun sænkes med 10 pct. for at udligne det tab, som toldsatsen medfører. Men det fører altså også til en global valutakrig, der kan føre til valutakursfald over alt og stigende inflation, som gør det sværere at holde renterne nede for at sætte gang i hjulene. Det kan udløse en ny recession - 10 år efter 2009.

Tyskland står allerede på randen af en recession, bl.a. som følge af Trumps handelskrig. Commerzbanks cheføkonom, Jörg Krämer, forventer, at handelskrige bliver en vedvarende tilstand, fordi USA vil hindre Kina i at blive stærkere end USA. Sikkerhedspolitiske eksperter har de senest par år talt om risikoen for en økonomisk krig, men nu er krigen ved at være en realitet.

Demonstranterne i Hongkong kan ikke knække Beijing. Men kan Trump? På ingen måde mener Nobelpristageren Paul Krugman, der siger, at Trump taber sine toldkrige – først mod Mexico og Canada. Den amerikanske centralbank anslår, at handelskrigene indtil nu koster den gennemsnitlige amerikanske husholdning over 1000 dollar om året i form af højere priser. Kina har en så central stilling i den globale produktion og handel, at selv om amerikanske selskaber skifter kinesiske underleverandører ud med andre, så bliver store dele af produkterne lavet i Kina, og det fører alt i alt til prisstigninger.

Desuden er Kina i fuld gang med at skabe nye handels-relationer til de asiatiske lande, især Indien, Japan og Sydkorea, efter at Trump har trukket sig ud af Stillehavspagten TPP. Asien bliver i stigende grad integreret med Kina i centrum, og næste år bliver Asien økonomisk større end resten af verden, målt i købekraft. Kina satser også på at gøre sig uafhængig af USA’s højteknologiske system. Vi ser klare tendenser til et økonomisk og teknologisk alternativ til Vesten – en to-delt verden. Det er paradoksalt, at demonstrationerne i Hongkong vil styrke denne tendens.

Hvad gør så Europa? Den amerikanske sikkerhedspolitiske rådgiver, John Bolton, har netop været i London for at få briternes opbakning til en konfrontation mod Iran og mod Kina på det højteknologiske og handelsmæssige område. Det kan øge splittelsen i Europa, mens giganterne i øst og vest slås om fremtidens verdensorden.