Trump-konsekvens

Tyskland vil løsrive sig fra

Trump’s sanktions-politik

Donald Trumps krig mod USA’s justitsvæsen og efterretningstjenester begynder at få konsekvenser. Det forfatningsbaserede system går imod ham, og nu vil Tyskland gøre sig uafhængig af USA’s rolle i betalingssystemet. Tyskland vil ikke tvinges til at følge Trumps sanktioner, f.eks. mod Iran.

27.08.2018

Hugo Gaarden

Forholdene omkring præsident Donald Trump minder mere og mere om en gangsterfilm. Trump bruger udtryk, som er velkendte i mafiaen, f.eks. ”rat,” der er mafiaens udtryk om sladrehalse, og ”flipping,” der bruges om dem, der vender i luften og går imod sin mafia-boss for at mindske sin dom.

Nu er det ved at få konsekvenser, og det handler om langt mere end præsidentens ordvalg i tweets, nemlig om Trumps holdning til efterretnings- og sikkerhedstjenesterne og holdningen til USA’s allierede. Trump er gået i krig mod retsvæsenet, endog mod sin egen justitsminister, Jess Sessions, som han åbent anklager for ikke at gøre det, Trump vil have ham til: At stoppe Mueller-undersøgelsen og at gå efter Trumps modstandere. Desuden har Tyskland taget skridt til at gøre sig uafhængig af det amerikansk dominerede internationale betalingssystem.

Vi har ikke tidligere oplevet en så massiv modstand mod en amerikansk præsident fra ”det etablerede,” og det er kun første skridt.

Men situationen er også ekstrem. Trump ”tænker, handler og lyder som en gangsterchef,” siger John Dean, der som rådgiver i Det hvide Hus var en af de nøglepersoner, der bragte præsident Richard Nixon til fald. Den fyrede FBI-chef, James Comey, har sammenlignet sit første møde med Trump, før han blev indsat som præsident, som et møde med en mafia-don. Trump har i hele sin tid som entreprenør haft forbindelser til personer, der havde tætte forbindelser til mafiaen. Han kender indgående til miljøet.

Nettet strammes om ham. Vi ser nu virkningen af den strategi, som den særlige undersøger, Robert Mueller, anvender. Han går langsomt, men systematisk frem og finder beviser mod personer uden om Trump og uden om hovedemnet – den russiske forbindelse - for at tvinge dem til at afsløre alt, hvad de véd, for til gengæld at få deres straf reduceret. Han går systematisk efter at kulegrave Trumps finanser. Det mest alvorlige for Trump er, at hans finanschef for Trump-imperiet, Allen Weisselberg, har fået straffritagelse af anklagerne for at fortælle domstolene om finansielle forhold.

Vi har kun set begyndelsen af Mueller-afsløringerne, og mange mener, at hovedpunkterne først kommer efter midtvejsvalget til Kongressen i november. Mueller vil undgå at blive beskyldt for at påvirke den politiske proces.

Reaktionen fra det etablerede system kom efter det seneste NATO-møde og Trumps møde med Putin i Helsingfors. Trump sagde, at Tyskland er en ”fange af Rusland” på grund af energiimporten. Det er en horribel udtalelse, når Mueller-undersøgelserne netop også ser på, om Trump har gjort sin forretning afhængig af russisk finansiering.

Men det afgørende var, at Trump efter mødet med Putin sagde, at han stolede mere på Putin end på sin egne efterretningstjenester om, hvorvidt Rusland med hackerangreb blandede sig i det amerikanske valg i 2016. Der var ikke ét kritisk ord om Ruslands overtagelse af Krim eller om giftangrebet på en tidligere russiske agent i Storbritannien. ”Det nærmer sig højforrædderi,” sagde den tidligere CIA-chef John Brennan. Han fik selvfølgelig på puklen af Trump, som har fjernet Brennans sikkerheds-clearance.

Den opbakning, som Brennan fik fra 13 tidligere chefer fra CIA, FBI og Pentagon og fra de tidligere forsvarsministre Robert Gates og Leon Panetta er udtryk for, at hele det etablerede sikkerhedssystem nu går i front mod Trump. Panetta har f.eks. sagt, at når Trump bruger sikkerhedshensyn (clearance) til politiske angreb mod kritikere, undergraver det præsidentembedet. De tidligere topchefer siger det, mange eksperter har sagt i lang tid: Trump er blevet en trussel mod den amerikanske forfatning og demokratiet.

Republikanerne er gået i flyverskjul. De er bange for, at kritik af Trump giver bagslag ved midtvejsvalget. De fleste europæiske regeringschefer holder også mund trods Trumps udfald mod Europa og trods hans opbakning til Putin.

Men den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, har netop opfordret Europa til at ”styrke den europæiske autonomi ved at etablere et betalingssystem, der er uafhængigt af USA.” Det nuværende Swift-system er ganske vidst belgisk, men det styres i praksis af USA, og USA vil have Swift til at standse alle bank-overførsler, når USA pålægger Iran nye sanktioner i november. Det vil Maas hindre. Tyskland og Europa vil ikke deltage i nye sanktioner. De vil opretholde den iranske atom-aftale, og de vil gøre europæiske virksomheder skadesløse, hvis de rammes af amerikanske sanktioner.

Der skal langt skrappere midler til, hvis Europa skal gøre sig uafhængig af det amerikanske finanssystem, men det er første skridt til en mere uafhængig linje, og det er første gang, at Tyskland i en praktisk handling vil realisere kansler Angela Merkels udtryk fra sidste år: At europæerne må tage deres skæbne i egne hænder.

Sikkerhedschefernes og Tysklands udspil viser, at modstanden mod Trump er blevet alvorlig, og at Trumps ”krig mod alle” får konsekvenser. Hans vælgerbasis støtter ham fortsat, 30-40 pct., mens hans nedtur er begyndt.