Kina-220518

Kina stærkere økonomisk-

politisk magt end USA

Xi Jinping gav Donald Trump et ydmygende nederlag om den truende handelskrig, og det skete i strategen Sun Tzu’s ånd: At vinde uden kamp. Det manifesterer magtskiftet mellem Vest og Øst, og Trumps buldrende trusler viser sig hule. Et nyt amerikansk forum lægger i Kissingers ånd op til dialog med Kina og ikke konfrontation.

22.05.2018

Hugo Gaarden

Den handelskrig, som præsident Donald Trump har bebudet over for Kina, er blevet afblæst, uden at der er løsnet ét eneste ”skud.” Den er et ydmygende nederlag for Trump, for han har står tilbage uden resultater. Kina’s præsident, Xi Jinping, har vist politisk-økonomiske muskler uden sidestykke, mens Trump har ført en slingrende kurs. Men kendere af Kina er ikke overraskede, for Xi viste også styrke allerede som vicepræsident i 2012, da han som ansvarlig for Kinas politik i f.eks. Det østkinesiske Hav fik amerikanske udenrigs- og forsvarsministre til at føre en lav militær profil i Kinas nærområde.

  Nu har Xi vist, at USA ikke magter at føre en global handelskrig, og at Trump kan presses. Kina kunne med et lån på en halv milliard dollar til et indonesisk projekt, som Trump-koncernen er involveret i, få Trump til at lave en vital  kursændring omkring den kinesiske teknologikoncern ZTE. USA havde standset for al eksport til ZTE, fordi der er frygt for, at det indebærer en sikkerhedsrisiko, men så erklærede Trump, at han vil sikre ZTE’s fremtid på grund af hans personlige bånd til Xi – og redde både kinesiske og amerikanske jobs. Er Trump virkelig en dygtig deal-maker?

  Formelt er handelsforhandlingerne ”sat på hold,” men da Trump og hans mest aggressive forhandlere som Peter Navarro ville have økonomisk krig, er ”våbenhvilen” en sejr for kineserne. Hvad der er sket bag linjerne under nogle få dages forhandlinger i Beijing og Washington véd vi ikke. Men Kina-kendere véd, at kinesiske politikere og diplomater er langt mere vidende og trænede end amerikanske, og at Kina har økonomiske muskler, som USA reelt ikke kan hamle op med. Ifølge New York Times har kineserne i månedsvis dyrket den moderate finansminister, Steven Mnuchin, og nu viser det sig, at han står bag den nye, dæmpede amerikanske linje, mens Trump selv har bøjet sig i ZTE-sagen.

  Den historiske kinesiske strateg, Sun Tzu, betragtede krig som overtalelse. Det er bedst at få sin vilje uden konfrontation. Man skal også lade modstanderen trække sig tilbage uden at ydmyge ham. En tidligere redaktør af Hong Kong Economic Journal, Yi-Zheng Lian, forklarer kinesernes tænkning sådan: Når jobbet er gjort (kampen er vundet), vil modstanderen måske slet ikke opdage, at man er sat ud af spillet, eller at det strategiske spil fortsætter.

  Den barske realitet, som Vesten har svært ved at erkende, er, at Kina allerede er blevet en stærkere økonomisk magt end USA, og at Kina har en vedvarende politisk handlekraft, der vil give en dominerende indflydelse i fremtiden. F.eks. investerer Kina langt mere i Europa end omvendt. Selv tysk industri, herunder bilindustrien, der har en global førerposition, er ved at blive hægtet af, også inden for forskning, mens Kina kommer til at dominere fremtidens marked for el-biler og får en dominerende position i al form for transport og kommunikation.

 Den tyske kansler, Angela Merkel, er i denne uge i Kina og besøger bl.a. Kinas teknologiby Shenzhen, som ifølge kineserne skal overhale Silicon Valley. Men Merkel har ifølge tyske medier ingen tysk eller europæisk strategi med til mødet med præsident Xi Jinping. F.eks. har EU-landene i måneder diskuteret en fælles linje, der skal lægge rammerne for kinesiske investeringer i Europa, herunder med en screening af kinesiske virksomheder, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko, men endnu er der ikke truffet en beslutning.

  Den vestlige uvidenhed blev udstillet af amerikanernes handelsudspil. Kina har et handelsoverskud på 375 milliarder dollar over for USA, og USA ville have kineserne til at reducere det med 200 milliarder dollar over to år. Det er fysisk umuligt. Den amerikanske eksport til Kina er på 130 milliarder dollar. Amerikanske virksomheder er ikke i stand til at forøge eksporten til Kina markant, og amerikanerne ønsker også billigere produkter fra Kina, f.eks. er samtlige iPhones produceret i Kina.

  Den underliggende idé i Trumps handelspolitik er dog ikke handel, men at hindre Kina i at blive den stærkeste økonomiske magt med globale gigantvirksomheder  på teknologiområdet. I 2000 havde Kina en mindre industriproduktion end Tyskland. Sidste år var produktionen større end USA’s og Japans til sammen, og om højst fem år producerer Kina mere end USA, Japan og Tyskland. En tredjedel af verdens vækst fra 2002 til 2016 skete i Kina. Vesten kan slet ikke følge med i det tempo.

  Kina skaber enorme overskud, der bruges på målrettede investeringer fra statens og virksomhedernes side. Præsident Xi formulerede for tre år siden en ny moderniserings-strategi, som skulle gøre Kina til en supermagt i 2025 på en række centrale højteknologiske områder, f.eks. el-biler og kunstig intelligens. ”Moderne teknik er det skarpe våben. Vi ligger bag de udviklede lande, men med en asymmetrisk strategi kan vi overhale Vesten,” sagde Xi i 2013.

  Kina vil gøre sig uafhængig af det amerikanske teknologiforspring og opbygger et alternativ til det vestlige finansieringssystem.

  Kineserne véd, at USA er mere sårbar, end amerikanerne erkender. Det offentlige underskud ventes at fordobles fra 3 til 6 pct. i 2022 – til sydeuropæiske dimensioner. Det vil som et minimum fordoble rentebetalingerne. Ifølge officielle amerikanske tal og prognoser (fra CBO) ventes den offentlige gæld at stige fra 78 til 96 pct. af BNP i 2028 og til 150 pct. i 2047. Det bringer USA's økonomi i en uholdbar situation. Desuden vil Kina sidde på omkring en tredjedel af statsgælden. Bare truslen fra kinesisk side om at sælge ud af amerikanske obligationer kan ryste USA’s økonomi.

  Trump har i modsætning til sine forgængere lagt op til økonomisk krig mod Kina og dets store teknologiselskaber. Han magter det ikke. Men vil det føre til en militær konfrontation eller en ny erkendelse?

  Ejeren af nyhedstjenesten Michael Bloomberg forsøger at give et svar på, hvordan Vesten bør reagere over for Kina, nemlig ved at lave en konkurrent til World Economic Forum i Davos –kaldet New Economy Forum. Det sker sammen med den tidligere udenrigsminister Henry Kissinger, og den tidligere finansminister Hank Paulson i et samarbjde med den kinesiske tænketank China Center for International Economic Exchanges. Det skal være et snævert forum for specialister og Kina-kendere, og det skal finde ”brugbare løsninger i en dialog” mellem Kina og omverdenen. Det skal tage udgangspunkt i, at verden skifter fra Vest til Øst.

  ”USA har ikke andet valg end at nå til en bedre forståelse af Beijing, ellers ender vi som ved optakten til Den første Verdenskrig,” siger magtbalancens mester, Henry Kissinger.